Neuengamme koncentrationslejr

 

 

Lejren blev oprettet i 1938 ved et teglværk som en underlejr af kz-lejren Sachsenhausen. I 1940 fik den status som selvstændig kz-lejr og fik med tiden 96 mindre arbejdslejre og "udekommandoer" under sig som underlejren Banterweg, hvor danskeren Gustav Alfred Jepsen var stedfortrædende lejrkommandant. Gustav Alfred Jepsen blev efter krigen dømt til døden af en britisk domstol for krigsforbrydelser begået i Banterweg.^[1]

Arbejdet i hovedlejren Neuengamme bestod hovedsageligt i produktion af mursten og bygningen af en kanal til at transportere murstenene fra lejren. Fangerne måtte grave den tunge jord ud med primitive redskaber uden hensyn til helbred og vejret.

Fra 13.december 1938 til 4. maj 1945 havde lejren 106.000 fanger fra 28 lande: russere (34.350), polakker (16.900), franskmænd (11.500), tyskere (9.200), nederlændere (hollændere), 6.950), belgiere (4.800) og danskere (4.800). Der var også tyske jøder, kommunister, homoseksuelle, prostituerede, sigøjnere, Jehovas Vidner og andre. Ca 55.000 døde pga. de umenneskelige forhold: mishandling, hårdt arbejde med meget lidt mad og uhygiejniske forhold.

Tre af underlejrene er bevaret som mindesteder: Bullenhuser Damm,^[2] Kritenbarg 8 og Suhrenkamp 98. Den første er viet mindet om 20 børn fra Auschwitz, der blev udsat for medicinske eksperimenter af SS-lægen Kurt Heissmeyer, der injicerede levende tuberkelbakterier i blod og lunger efter at have fjernet deres lymfekirtler. Heissmeyer besluttede at få dem dræbt 20. april 1945 for at skjule spor efter forsøgene. Efter indsprøjtninger med morfin blev børnene hængt i kroge i væggen, "som malerier på væggen", erindrede den ene SS-mand, der var med til drabene.^[3] Den anden underlejr var fyldt med kvindelige fanger fra Łódź i Polen. Den tredje underlejr lå ved Fuhlsbüttels fængsel. Dele af den lejr gav plads til kommunister, modstandere af regimet og andre grupper. Ca. 450 fanger blev myrdet dér.

3. maj 1945 blev fartøjerne Cap Arcona, Thielbek, Athen og Deutschland IV lastet med fanger fra lejren, slæbt ud fra kaj og forladt drivende i Lübeck-bugten for at fjerne spor efter lejren. Allierede fly bombede og sænkede skibene. Ca. 8.000 fanger druknede eller blev skudt på stranden af SS.

De fleste af de 6.000 danskere, som kom i koncentrationslejr, kom til Neuengamme eller en af dens underlejre.

Neuengamme var delt op i et antal underlejre (eller udelejre).

 

Neuengamme blev i marts og april 1945 benyttet til transitlejr for skandinaviske fanger, som blev reddet af De Hvide Busser. Natten til 18. marts 1945 kørte danske og norske fanger fra Sachsenhausen til opsamling i Neuengamme, før turen gik til Frøslevlejren. Himmler havde først tilladt transport ud af Tyskland i april. Da skandinaverne ankom til Neuengamme, blev flere hundrede fanger slæbt ud – døde og døende mellem hinanden. Russerne havde i længere tid gemt de døde i madrasserne for at få deres madrationer. Det tog Røde Kors et kvarter at fjerne dem. Blandt nordmændene vakte det protester, at 2.000 syge og døende fanger måtte give plads til 2.000 skandinaver. Tyskerne havde planlagt at evakuere Sachsenhausen-fangerne til Bergen-Belsen, men de nåede kun at sende et fåtal derhen. De ti nordmænd og den ene dansker, der ankom til Neuengamme fra Bergen-Belsen, var alvorligt syge af tyfus.^[4]

I april 1945 skulle grev Folke Bernadotte inspicere fangebarakkerne. Da nogle fanger kom slæbende på en halvtreds liters suppespand, forlangte han at smage den. Kommandanten fik fremskaffet en ske og spurgte, om suppen ikke smagte godt. "Inte ens hunden vill ha den," svarede Bernadotte. Oversættelse: Ikke engang en hund vil spise det! ^[5]

• Wolfgang Benz, Barbara Distel (Hrsg.): Der Ort des Terrors. Geschichte der nationalsozialistischen Konzentrationslager. Bd. 5, Hinzert, Auschwitz, Neuengamme. Beck-Verlag, München 2007, S. 313ff. ISBN 3-406-52965-8.
• Marc Buggeln: Das Außenlagersystem des Konzentrationslagers Neuengamme, in: Sabine Moller, Miriam Rürup, Christel Trouvé (Hrsg.): Abgeschlossene Kapitel? Zur Geschichte der Konzentrationslager und der NS-Prozesse, Tübingen 2002, 224 Seiten. ISBN 3-89295-726-6
• Hermann Kaienburg: Das Konzentrationslager Neuengamme 1938-1945. Dietz, Bonn 1997, ISBN 3-8012-3076-7
• Peter Langwithz Smith: Neuengamme Koncentrationslejren 1938-1945. Informations forlag 2012, ISBN 978-87-7514-354-2

•   Wikimedia Commons har flere filer relateret til Neuengamme koncentrationslejr
• Gedänkstätte Neuengamme

53°25′50″N 10°14′01″Ø / 53.43056°N 10.23361°Ø / 53.43056; 10.23361