[go: up one dir, main page]

Mikkel og Guldkortet

dansk tv-julekalender fra 2008

Mikkel og Guldkortet er en dansk tv-julekalender og var TV 2's tv-julekalender for 2008. Julekalenderen er en blanding af eventyr og socialrealisme, idet et af temaerne for kalenderen er, at familien skal spare, hvilket har fået diverse aviser til at pege på dens link til finanskrisen.[1][2]

Mikkel og Guldkortet
Information
GenreJulekalender
Sæsoner og afsnit
Antal afsnit24
Produktion
ProduktionslandDanmark
Udsendt
Oprindelig kanalTV 2
Først sendt1.-24. december 2008

Handling

redigér

Den handler om drengen Mikkel, der drømmer om at vælte sig i gigantiske julegaver. Men på grund af et optimistisk huskøb er familien hårdt spændt for, og der er udsigt til en sparejul med beskedne gaver. Det ændrer sig, da Mikkel redder julenissen Goddreng, der som tak er nødt til at følge den gamle nissetro og opfylde Mikkels højeste ønske, at kunne købe alt, hvad han ønsker sig.

Nisserne opfylder Mikkels ønske, og snart er han, ved hjælp af sit guldkort, den rigeste i landet. Det ser alligevel ud til, at familien kan beholde huset, og få en god jul. Men Mikkel er ikke den eneste, der drømmer om uendelige rigdomme. To butiksekspedienter ved navn Anders og Thomas opdager Mikkels mystiske kort. De kunne også tænke sig, at være lige så rige som Mikkel, og da de ligeledes redder en nisse fra at dø, ser det sort ud for Mikkel og hans familie, da det nu er Anders og Thomas, der ejer kortet.

Men situationen ændrer sig drastisk, da endnu en nisse bliver reddet, denne gang af Mikkels lillesøster, Marie. Hun redder den halvdøve nisse, Høvlebænk, som kommer til, at høre hendes ønske forkert. I stedet for, at ingen skal have et guldkort, hører han forkert, og tror nu, at hun mener, alle skal have et guldkort. Det sender verden ud en global krise, da alle i hele verden pludselig har et guldkort. Høvlebænk bliver også dødeligt syg, at han er kommet til, at opfylde et forkert ønske. Mikkel og nisserne bliver nødt til at redde verden, høvle og trylle alle guldkortene væk igen, men da der ikke er mere tryllepulver tilbage, må de tage til Nisseland, for at få mere tryllepulver og gøre Høvlebænk rask.

Det ender med, at alle guldkortene forsvinder, og verden bliver normal igen. Høvlebænk bliver rask, Mikkels familie får en hyggelig jul og Mikkel selv får sit inderste ønske opfyldt juleaften: han bliver kærester med klassekammeraten Frederikke.

Medvirkende

redigér
Navn Rolle
Marco Ilsø Mikkel
Michael Carøe Henrik
Paprika Steen Birgitte
Mette Gregersen Louise/Nisseline Honningbrød
Carla Fjelsted Rasmussen Marie
Erdinc Ajredinovski Adam
Martin Buch Nis Goddreng
Jonas Schmidt Gammelbo
Peder Pedersen Høvlebænk
Robert Hansen Thomas
Jacob Weble Anders
Jan Linnebjerg Palle

Manuskript og instruktion

redigér

Den nye julekalender er skrevet af Nikolaj Scherfig og Bo Hr. Hansen, mens Christian E. Christiansen, der instruerede ungdomsfilm-succesen Råzone, står for instruktionen.

Kontroverser

redigér

Julekalenderen skulle have været vist på TV 2 i 2007, men TV 2 valgte at fjerne julekalenderen det år, fordi skuespilleren, der spillede Adam, blev idømt en fængselsstraf for en sexualforbrydelse begået på et diskotekstoilet.[3][4][5][6][7] TV 2 klippede skuespilleren ud af julekalenderen og fik scenerne genindspillet med Erdinc Ajredinovski.[8] Julekalenderen blev sendt året efter, altså i 2008. Det kostede TV 2 ca. 10 millioner kroner at genindspille de 52 berørte scener.[9]

Referencer

redigér
  1. ^ "Julekalender i finanskrisens tegn (jp.dk)". Arkiveret fra originalen 7. december 2008. Hentet 26. november 2008.
  2. ^ Julekalender i finanskrisens tegn (berlinske.dk)
  3. ^ Jacob Kuscu: I Fængsel | Se Og Hør
  4. ^ Sexdømt skuespiller: Hårdt i fængslet | BT Kendte - www.bt.dk
  5. ^ Jacob Kuscu - dansk film database
  6. ^ Når hammeren falder dobbelt - Filmmagasinet Ekko
  7. ^ Skuespiltalent dømt – Ekstra Bladet
  8. ^ Erdinc Ajredinovski - dansk film database
  9. ^ https://ekstrabladet.dk/flash/filmogtv/tv/article4461428.ece (Webside ikke længere tilgængelig)

Eksterne henvisninger

redigér