Leddegigt

Ældste spor af leddegigt er fundet i en mumie fra Ecuador. Afdøde menes at have været en munk eller vagt, der døde som gammel mand en gang mellem 1560 og 1565. Leddegigt er opstået i Amerika før Christoffer Colombus' tid, men har bredt sig genetisk til at blive en global sygdom.^[1]

Leddegigt er en kronisk lidelse: den kan ikke kureres. Der findes behandlingsmetoder, der kan reducere smerter og symptomer betydeligt og bremse sygdommens udvikling.

Den medicinske behandling kan opdeles i tre kategorier:

1. Traditionelle sygdomsmodificerende lægemidler (DMARDs)
2. Binyrebarkhormon
3. Biologiske lægemidler

Disease-Modifying Anti-Rheumatic Drugs. Disse lægemidler standser sygdomsaktiviteten og mindsker hævelsen og smerterne i leddene for derved at reducere ledskaderne. De mest anvendte er methotrexat, sulfasalazin, guldkur, leflunomid og hydroxychloroquin.

Det bruges til hurtig nedsættelse af gigtaktiviteten.

De biologiske lægemidler findes som TNF-alfa-hæmmere, B-celle terapi og T-celle terapi.

De påvirker immunforsvarets TNF-alfa proteiner, der under normale omstændigheder er en vigtig del af immunforsvaret. Personer med leddegigt har et højt antal TNF-alfa proteiner i leddene, der er med til at skabe betændelsestilstanden.

Er udviklet til at stoppe sygdommens udvikling og aktivitet.

Immunsystemet danner antistoffer mod bl.a. bakterier. Antistoffets opgave er at genkende bakterier og sygdomsramte celler og binde sig til dem og hjælpe immunsystemet med at tilintetgøre dem. Der findes flere antistoffer, der binder sig til forskellige bakterier og celler i kroppen.

B-celle terapi er et laboratoriefremstillet antistof. Behandlingen rammer kun ét molekyle på overfladen af visse typer B-celler (B-lymfocytter).

B-lymfocytterne er vigtige i forbindelse med udviklingen og i behandlingen af leddegigt, fordi de ændrer sig, når de møder et fremmed protein eller antigen. Det får B-lymfocytterne til at danne antistoffer, der ødelægger celler, som de "tror", er syge, på denne måde opstår betændelsesreaktionen, der giver de hævede og ømme led.

T-cellerne er også en del af immunsystemet. T-celle terapi påvirker produktionen af T-celler (T-lymfocytter). T-lymfocytter har to vigtige egenskaber, for det første hjælper og fremmer de andre af immunsystemets cellers funktioner, for det andet bekæmper de sygdomsbefængte og beskadigede celler ved at fremme celle-død.

Hos patienter med leddegigt er det bl.a. immunsystemets T- lymfocytter, der er årsagen til inflammationen.

Desuden suppleres der ofte med smertestillende medicin som:

Paracetamol, Tramadol og Kodein: Smertestillende lægemidler

NSAID: Non-steroide anti-inflammatoriske lægemidler. Dæmper smerter og betændelse.

COX-2 hæmmere:

Et alternativ til NSAID.

Leddegigt kan bl.a. også behandles vha. guldimplantation, som har en gavnlig virkning på mere end 3 af 4 leddegigtpatienter, og en betydelig del opnår at blive fuldstændig smertefri.^{[2] [3]}

• Probiotika

• leddegigtportalen
• Gigttesten Arkiveret 22. oktober 2016 hos Wayback Machine er Dansk Reumatologisk Selskab og Dansk Børnereumatologisk Selskabs websted, hvor man kan teste, om man bør gå til egen læge for at blive grundigt undersøgt for leddegigt.