[go: up one dir, main page]

Lecce er en by i regionen Apulien i Syditalien. Den er hovedstad i provinsen af samme navn.

Lecce
Lecce Rediger på Wikidata
Lecces byvåben Lecces byflag
Overblik
Land Italien
BorgmesterMauro Gattinoni Rediger på Wikidata
RegionApulien
provinsLecce
Postnr.73100 Rediger på Wikidata
Telefonkode0832 Rediger på Wikidata
Nummerplade­bogstav(er)LE Rediger på Wikidata
UN/LOCODEITLCC Rediger på Wikidata
Demografi
Indbyggere 94.783 (2023)[1] Rediger på Wikidata
 - Areal241 km²
 - Befolknings­tæthed393 pr. km²
Andet
TidszoneUTC+1 (normaltid)
UTC+2 (sommertid) Rediger på Wikidata
Højde m.o.h.49 m Rediger på Wikidata
Hjemmesidewww.comune.lecce.it
Oversigtskort
Lecce ligger i Italien
Lecce
Lecce
Lecces beliggenhed i Italien 40°21′07″N 18°10′09″Ø / 40.352011°N 18.169139°Ø / 40.352011; 18.169139

Lecce kaldes ofte "Barokkens Firenze": Hvor Firenze er kendt som en enestående renæssanceby, er Lecce kendt for imponerende bygninger i barokstil. Området, hvor Lecce ligger, hedder Salento. Det er kendt for industri og landbrug med olivenolie, vin (Salento Salieri) og keramik.

Lecce er berømt for "tufo", den bløde, gule kalksten, der anvendes til byggeri og skulpturer i området.

Historie

redigér

På det sted, hvor Lecce ligger, lå en græsk by, som blev erobret af romerne i det 3. århundrede f. Kr. Den fik navnet Lupiae. Under kejser Hadrian blev byen i det 2. århundrede flyttet 3 km mod NØ og fik teater, amfiteater og en port (nu San Cataldo), der marker, at her sluttede via Appia: vejen fra Rom gennem Syditalien.

Efter det vestromerske riges fald blev Lecce plyndret af goterne, men hørte fra år 549 til det Byzantinske rige i 500 år. Byen blev i det 11. århundrede erobret af normannerne, der blev afløst af de tyske Hohenstaufer og de franske anjouer. Fra 1463 kom byen direkte under kongeriget Sicilien og nu begyndte en opblomstring, der gjorde byen til en af de vigtigste i Syditalien, og som gav sig udslag i et omfattende byggeri i barokstil.

Byen var nu konstant truet af det Osmanniske rige på den anden side af Adriaterhavet, så der blev bygget nye mure og fæstningsanlæg. Den borg, der blev bygget under kejser Karl V, ligger der endnu.

I 1656 udbrød der pest i byen, og sygdommen kostede tusindvis af menneskeliv.

Lecce er i dag en levende universitetsby, præget af unge mennesker og mange kulturelle aktiviteter.

Seværdigheder

redigér
 
Santa Croce Katedralen i Lecce.
 
Det romerske amfiteater i Lecce.
 
Detalje fra Domkirkepladsen.

Lecce er kendt for sine vigtige barok-monumenter.

Kirker og andre religiøse bygninger

redigér
  • Den mest betydningsfulde er Santa Croce Katedralen. Den blev påbegyndt i 1353, men arbejdet gik i stå og blev først genoptaget i 1549 og afsluttet i 1695. Kirken har en rigt dekoreret facade med søjler, dyr, groteske figurer og planter. Den har et stort rosevindue. Ved siden af kirken ligger et regeringspalæ, der tidligere var kloster.
  • Domkirken i Lecce blev bygget i 1144, og i 1659-70 blev den totalt ombygget i barokstil. Den er bemærkelsesværdig pga. det 70 m høje klokketårn. Domkirkepladsen er på de tre sider omgivet af store palæer.
  • Kirken San Niccolò og Cataldo er et eksempel på italiensk-normannisk arkitektur. Den blev grundlagt af kong Tancred i 1180. I 1716 blev facaden ombygget, men den oprindelige portal eksisterer stadig.
  • Det Celestinske kloster har barok-dekorationer af Giuseppe Zimbalo. Gårdspladsen er tegnet af Gabriele Riccardi.
  • Santa Chiara kirken (1429-1438) er ombygget i 1687

Andre bygninger

redigér
  • Det romerske amfiteater ved Sant'Oronzo-pladsen er fra det 2. århundrede . Det kunne rumme flere end 25.000. Det er kun delvist tilgængeligt, fordi der senere er bygget til.
  • Søjlen med statuen af Lecces skytshelgen Sankt Oronzo blev skænket af byen Brindisi, fordi Sankt Oronzo ifølge legenden kurerede pesten i byen. Søjlen er vigtig, fordi den i romersk tid var den ene af søjlerne i Brindisi, der markerede, hvor Via Appia sluttede.
  • Sedile er en stor bygning fra 1592, der blev anvendt af bystyret til 1852.
  • Karl den 5.'s borg blev bygget 1539-49 af Gian Giacomo dell'Acaja. Den er nu forbundet med operahuset Politeama Greco, der blev indviet 15. november 1884.

Lecce er hjemsted for fodboldklubben U.S. Lecce, der spiller i Lega Pro Prima Divisione.

Kendte bysbørn

redigér

Venskabsbyer

redigér

Eksterne henvisninger

redigér