[go: up one dir, main page]

Krimml er en kommune i den østrigske delstat Salzburg og er endvidere navnet på hovedbyen i kommunen. Krimml ligger i disktriktet Pinzgau 54 km fra distriktshovedbyen Zell am See. Byen Krimml ligger i en højde af 1.067 moh nedenfor bjergpasset Gerlospass i en dal omgivet af mere end 30 bjerge, der ligger over 3.000 meters grænsen.

Krimml
Våben for Krimml
Våben for Krimml
Krimml ligger i Østrig
Krimml
Basisdata
Land:  Østrig
Delstat: Salzburg
Distrikt: Zell am See
Areal: 169,46 km²
Højde: 1067 moh.
Indbyggertal: 847 (1. januar 2018)
Befolkningstæthed: 5 Indb. pr. km²
Postnr.: 5743
Website: www.krimml.at
Koordinater.: 47°13′06″N 12°10′24″Ø / 47.2183°N 12.1733°Ø / 47.2183; 12.1733
Politik
Borgmester: Erich Czerny (ÖVP)
Byråd: (2009)
(13 medlemmer)
7 ÖVP, 5 SPÖ, 1 ÜWK
Udsyn over Krimml fra Krimmlervandfaldene
Udsyn over Krimml fra Krimmlervandfaldene
(Kilde: Gemeindedaten fra Statistik Austria)

I nærheden af byen findes Krimmlervandfaldene, der er Europas største vandfald og med et fald på 380 meter er verden femte højeste vandfald.[1] Endvidere har floden Salzach sit udspring i Kitzbühel Alperne nord for Krimml.

Krimml er endestation på jernbanen Pinzgauer Lokalbahn, der forbinder Krimml og Zell am See. Som følge af højvande i Salzach i juli 2005, som ødelagde dele af banedæmningen, er jernbanen lukket mellem Mittersill og Krimml. Jernbanelinjen genopbyggees på strækningen, og den forventes genåbnet med en delvis ny strækningsføring i slutningen af 2009

 
Wikimedia Commons har medier relateret til: