Jokum Rohde
Jokum Rohde Arnoldi (født 4. januar 1970 i København) er en dansk forfatter og dramatiker.[1] Hans forældre er skuespiller Christiane Rohde og billedkunstneren Per Arnoldi. Jokum Rohdes morfar var direktør for Det Kongelige Teater, Henning Rohde.
Jokum Rohde | |
---|---|
Født | 4. januar 1970 (54 år) København, Danmark |
Far | Per Arnoldi |
Mor | Christiane Rohde |
Uddannelse og virke | |
Beskæftigelse | Dramatiker, romanforfatter |
Nomineringer og priser | |
Udmærkelser | Allen-legatet (2005) |
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. |
Det litterære udgangspunkt for Jokum Rohde var at skrive en roman, men dette projekt blev i første omgang lagt på hylden. I stedet tog han til Paris, hvor han tilbragte to dage i undergrunden. Turen affødte dramaet To dage ud fra lørdag nat (1993), som han debuterede med som 23-årig. Året efter udkom romanen Jonas’ bog (1994).
Jokum Rohdes forfatterskab har en stor spændvidde: Han har oversat en roman af William S. Burroughs og noveller af Paul Bowles og fulgte i 2001 op på sin debutroman med sin anden roman Falkonmysteriet. I 2005 udkom novellesamlingen Löwenlandet. Desuden har han lavet versioner af Arthur Schnitzlers Anatols Kabinet (1893/1999) og Célines Kirken (1927/2004) og de store klassikerversioner Snedronningen (2000) og Ivanhoe (2003), hvoraf sidstnævnte var et tilløbsstykke, der blev opført af Det Kongelige Teater i Ulvedalene. I sommersæsonen 2006 opførtes Thor, der, som det antydes af titlen, har indhentet sagnstof fra den nordiske mytologi. I 2006 udkom desuden en fotomontage om København, som Jokum Rohde har lavet sammen med Søren Ulrik Thomsen. Senest har han haft premiere med radioteaterspillet Karnevalsmordet i december 2006 på P2. Jokum Rohde var medlem af kanonudvalget for scenekunst.
Derudover har Jokum Rohde deltaget i den offentlige debat på flere områder. Han har blandt andet kritiseret ny politisk dramatik, hvor han advarer om en tendens til at sammenblande kultur og politik. I forlængelse af den diskussion og i det hele taget har han bidraget med adskillige indlæg til en diskussion af teatrets rolle i nyere tid.[kilde mangler]
Priser
redigérJokum Rohde har modtaget flere hæderspriser. Blandt andet har han modtaget Marguerite Viby-prisen i 1997, Carlsbergs Idé-legat i 1999, Johannes Allen-prisen 2005 og Reumert-prisen som Årets Dramatiker 2005. Han var endvidere nomineret til Nordisk Dramatikerpris 2006 for stykket Pinocchios aske.
Værker
redigérDenne artikel bør formateres, som det anbefales i Wikipedias stilmanual. (februar 2018) (Lær hvordan og hvornår man kan fjerne denne skabelonbesked) |
Dramatiske værker og opsætninger
redigér- 1993: To Dage ud fra Lørdag nat. Fiolteatret.
- 1996: Det Virkelige Liv I. Kaleidoskop.
Oversat til Tysk, udenlandsk premiere på Bochum Schauspielhaus 1999.
- 1997: Fantomsmerter: Det virkelige liv II, Kaleidoskop.
- 1997: Dage på Toppen. Kanonhallen, Teater FÅR302.
- 1998: Nero. Turbinehallerne, Det Kgl. Teater. Oversat til tysk, premiere på Theater Lübeck 2001.
- 1999: Guder: Fantomsmerter. Århus Teater.
- 1999: Anatols Kabinet, gendigtning af Arthur Schnitzlers: Anatol (1892). Teater FÅR302.
- 1999: Guder, Pakhus 11. Teater FÅR302.
- 2000: Snedronningen, dramatisering af H.C. Andersens eventyr, Østre Gasværk Teater.
- 2001: Seance, Bådteatret.
- 2002: Jernhesten, Das Beckværk/ Gladsaxe Teater.
- 2003: Ivanhoe, gendigtning af Walter Scotts roman Ivanhoe til skuespil i samarbejde med Jørgen Ljungdalh for Det Kgl. Teater/Ulvedalene.
- 2004: Kirken, ny version af Louis-Ferdinand Célines skuespil Kirken fra 1927, Kaleidoskop.
- 2004: Den tasmanske nat, eventyrmonolog uropført på Det Kgl. Teater/Gamle Scene under festaftenen for det kongelige bryllup.
- 2005: Pinocchios Aske, Det Kgl. Teater/Stærekassen og Odense Teater.
- 2005: De siamesiske tvillinger, Odense Teater.
- 2005: Århundredet, Kaleidoskop, Kanonhallen.
- 2006: Søvngængeren, (IN Demokratiske bestræbelser), Kaleidoskop.
- 2006: THOR, udendørsforestilling i Ulvedalene, Det Kgl. Teater.
- 2006: Karnevalsmordet, Radioteateret, P2.
- 2008: Sally-Stina-skriget, Det Kgl.Teater, Skuespilhuset.
- 2008: Orestien, Odense Teater, Urpremiere september.
- 2008: Darwins Testamente, Det Kgl. Teater, Urpremiere oktober, Skuespilhuset Lille Scene.
Dramaer udgivet i bogform
redigér- Guder: Fantomsmerter (Forlaget Drama)
- Det virkelige liv & Nero (Lindhardt og Ringhof, 2000)
- Snedronningen (Forlaget Underskoven)
- Seance (Forlaget Drama)
- Pinnochios Aske (Forlaget Drama, 2005)
- Karnevalsmordet (Forlaget Drama, Forlag For Skuespil, Dramapædagogisk Litteratur, Teaterlitteratur mv., 2007)
- Thor: Ultima Ragnarok (Forlaget Drama, Forlag For Skuespil, Dramapædagogisk Litteratur, Teaterlitteratur mv., 2007)
Bogudgivelser
redigér- JONAS BOG (Roman, Gyldendal 1994)
- FALKONMYSTERIET (Roman, Gyldendal 2001)
- LÖWENLANDET (Noveller, Tiderne Skifter 2005)
- KØBENHAVN- CON AMORE (Bog om København i samarbejde med Søren Ulrik Thomsen, Vindrose 2006)
- TRIANGLEN (Roman, Tiderne Skifter 2016)
Små historier
redigér- 1999: Dødningen (Kortprosa)
- 2000: Hotelgangen (Sentura #6)
- 2006: Sælg din kærlighed (Thomsen som vi kender ham)
Oversættelser
redigér- Paul Bowles: En fjern hændelse, novellesamling, Fiskers Forlag, 1992.
- William S. Burroughs: Queer, roman, Rævens Sorte Bibliotek, 1995.
Referencer
redigér- ^ Niels Vestergaard og Louise Rosengreen (2013), Jokum Rohde, forfatterweb.dk, hentet 25. oktober 2019
- Der er for få eller ingen kildehenvisninger i denne artikel, hvilket er et problem. Du kan hjælpe ved at angive troværdige kilder til de påstande, som fremføres i artiklen.