Johannes Aagaard
Johannes Monrad Aagaard (født 29. april 1928, død 23. marts 2007) var en dansk teolog og religionskritiker. Han blev student i 1947 i Horsens og lektor i missionsteologi og økumenisk teologi ved Aarhus Universitet i 1957. Studierejser i 1957-59. I 1967 erhvervede Johs Aagaard den teologiske doktorgrad, også ved Aarhus Universitet. Aagaard var aktiv i en lang række kirkelige organisationer og en engageret deltager i den offentlige debat i kirke og samfund. Hans interesser spændte vidt, men han blev især kendt som kontroversiel kritiker af de mange nye religioner, der har vist sig i Danmark i siden 1960'erne. I 1973 grundlagde han Dialogcentret, et kirkeligt arbejdsfællesskab, der på en kristen baggrund undersøger og polemiserer mod nyere religioner. Johannes Aagaard var også primus motor i oprettelsen af studenterpræst-stillingen og oprettede i 1966 organisationen Det Økumeniske Studie- og Kontaktcenter.
Johannes Aagaard | |
---|---|
Født | 29. april 1928 Horsens, Danmark |
Død | 23. marts 2007 (78 år) |
Gravsted | Risskov Kirkegård |
Nationalitet | Dansk |
Ægtefælle | Anna Marie Aagaard (fra 1954) |
Uddannelse og virke | |
Uddannelsessted | Aarhus Universitet |
Beskæftigelse | Teolog |
Arbejdsgiver | Det Danske Missionsselskab (1956-1957), Aarhus Universitet |
Elever | Alexander Dvorkin |
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. |
Han var gift med dr.theol Anna Marie Aagaard.
Litteratur
redigér- Bibliografi over Johannes Aagaards forfatterskab 46-98. Udgivet af Institut for Systematisk Teologi, afd f Missionsteologi og økumenisk Teologi, Aarhus Universitet 1998.
- Johannes Aagaard og Pernille Aagaard: Et hjørne af et komplekst puslespil. Selvbiografiske fortællinger. I kommission hos forlaget Underskoven 2007. ISBN 978-87-92032-62-1.
Eksterne henvisninger
redigérSpire Denne biografi om en dansker er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |