[go: up one dir, main page]

Jørgen Thorup

dansk musiker

Jørgen Thorup (født 2. oktober 1960) er en dansk musiker og er nok mest kendt som keyboardspiller i Shu-bi-dua i perioden 1985-2001. Efterfølgende har han turneret med Pretty Maids, sat gang i sin solokarriere og arbejdet sammen med andre musikere, f.eks. Michael Hardinger og B-Joe i fællesprojektet Hardinger Band. Jørgen har også arbejdet som producer, musiker og korsanger, f.eks. på Snapshots første og Labans tre sidste plader.

Jørgen Thorup
FødtJørgen Thorup
Danmark 2. oktober 1960 Sorgenfri, Danmark
StatsborgerKongeriget Danmark Rediger på Wikidata
SprogDansk Rediger på Wikidata
GenrePop, rock
BeskæftigelseSanger
Sangskriver
Producer
Medlem afHardinger Band, Shu-bi-dua Rediger på Wikidata
Aktive år1980-nu
PladeselskabEMI
Associeret medShu-bi-dua, Hardinger Band, Michael Hardinger, B-Joe
Instrumenter
Vokal, keyboard
Eksterne henvisninger
joergenthorup.dk
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata.

Thorup har deltaget i Dansk Melodi Grand Prix flere gange. I 1983 sang han som en del af gruppen Roberto nummeret "Aldrig igen", og i 1986 sang han nummeret "Syng en sang" som en del af gruppen Lørdagskyllingerne. Endelig deltog han i 2006 som solist med sangen "Søde gys".

Inden han kom med i Shu-bi-dua spillede han i forskellige andre bands og oplevede bl.a. at ligge på hitlisten i Portugal med bandet 1st Avenue.

Opvækst og karriere

redigér

Jørgen Thorup er præstesøn og vokset op i og omkring København, hvor han stadig bor med sin kone, Kirsa, og deres søn Sofus (født 2003). Han er desuden onkel til den danske radio- og tv-vært Emil Thorup.

I midten af 80'erne startede han sammen med Michael Hardinger pladeselskabet Full Moon Music og driver i dag sit eget lydstudie Tunelab.

Han kom med i Shu-bi-dua fra og med 1985 og medvirkede på sin første plade med bandet, Shu-bi-dua 11. Efter at have været fast keyboardspiller for bandet i mange år, besluttede Thorup at afbryde samarbejdet med det populære band i 2001. I kølvandet på bruddet udgav Thorup bogen Femten år med Shu-bi-dua. Denne bog var stærk kontroversiel og udstillede gruppens interne skænderier og uenigheder, ikke mindst musikalsk. Gruppens forsanger Michael Bundesen sagde om bogen inden sin blodprop i 2011: "Jeg tilgiver ham aldrig".[1]

Thorup optrådte sammen med Michael Hardinger i marts 2009TV2 Charlie i musikprogrammet Top Charlie for at promovere deres tre singler "Walkmand 09", "Snapshot af Danmark" og "Lissom en feber 09". De to spillede sammen under navnet Hardinger/Thorup Band en koncertrække i 2009 og 2010.[2]

I 2002 lagde han stemme til de danske versioner af Bryan Adams' sange i tegnefilmen Spirit: Hingsten fra Cimarron.

De senere år har Thorup mest turneret med 5-mandsgruppen Hardinger Band.

I 2011 udkom Thorups tredje soloalbum, Good company for the dog, som modtog fire ud af seks stjerner i musikmagasinet GAFFA.[3]

I 2013 udgav han nummeret "Happy Song" med en musikvideo, med Peter Busborg (ukulele og kor), Jens Rugsted (bas og guitar), Øyvind Ougaard (harmonika) og Emil Thorup (fløjt og kor).[4]

Diskografi

redigér

Soloalbum

redigér

Med Shu-bi-dua

redigér
Uddybende  Uddybende artikel: Shu-bi-duas diskografi

Jørgen Thorup og Michael Hardinger

redigér

Bibliografi

redigér

Referencer

redigér
  1. ^ "Michael Bundesen: Tilgiver ham aldrig - Kendte - BT.dk". 2010-05-12.
  2. ^ "Hardinger og Thorup trykker den af". 2009-04-20.
  3. ^ Jørgen Thorup: Good Company For The Dog. GAFFA. Hentet 11/10-2018
  4. ^ Jørgen Thorup: Happy Song. YouTube. Hentet 11/10-2018

Eksterne henvisninger

redigér
Spire
Denne danske musikrelaterede biografi er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.
Artiklen om musikeren Jørgen Thorup kan blive bedre, hvis der indsættes et (bedre) billede.
Du kan hjælpe ved at afsøge Wikimedia Commons for et passende billede eller lægge et op på Wikimedia Commons med en af de tilladte licenser og indsætte det i artiklen.