Infineon Technologies
Infineon Technologies AG er en tysk halvlederproducent. Virksomheden er etableret 1. april 1999, da halvlederaktiviteterne i moderselskabet Siemens AG blev fraspaltet til et separat foretagende. 30. september 2010 havde Infineon 25.149 ansatte på verdensplan. I regnskabsåret 2010 havde virksomheden en omsætning på € 3,295 mia. Infineon er en del af DAX-indekset gennem noteringen på Frankfurter Wertpapierbörse. Virksomhedens hovedsæde er i Neubiberg, Bayern.
Infineon Technologies | |
---|---|
Virksomhedsinformation | |
Selskabsform | Aktiengesellschaft |
Brancher | Elektroindustri, halvlederindustri |
Grundlagt | 1. april 1999 |
Etableringssted | Neubiberg, Bayern, Tyskland |
Hovedsæde | Neubiberg, Bayern, Tyskland |
Produkt | Halvleder |
Regnskab | |
Omsætning | EUR 9 mia. (2020), EUR 11 mia. (2021) |
Organisation | |
Antal ansatte | 46.700 (2020) |
Ejere | BlackRock Allianz SE Capital Group Companies Kuwait Sun Life Financial Norges Bank |
Datterselskaber | Infineon Technologies (Østrig) Infineon Technologies (Canada) Infineon Technologies (Storbritannien) Infineon Technologies (Norge) Infineon Technologies (USA) Infineon Technologies Asia Pacific Pte Ltd Cypress Semiconductor Qimonda International Rectifier |
Eksterne henvisninger | |
Virksomhedens hjemmeside Virksomhedens hjemmeside | |
OpenCorporates | de/D2601V_HRB126492 |
Information med symbolet hentes fra Wikidata. |
Aktiviteter
redigérInfineon Technologies AG fremstiller halvledere og systemer til biler, industrier og forskellige andre sektorer. Desuden leveres chipkort og sikkerhedsprodukter. Med global tilstedeværelse driver Infineon datterselskaber i USA, Milpitas, Californien og i Asien, Singapore og Tokyo, Japan.
Infineon har i Europa faciliteter i Dresden (microelectronic og emerging technologies center). Desuden stærkstrømsfaciliteter i Warstein, Tyskland; Villach, Østrig; Cegléd, Ungarn; og Italien. Der drives forskning- og udviklingscentre i Frankrig, Singapore, Rumænien, Taiwan og Bangalore. Fabrikker findes i Singapore, Malaysia, Indonesien og Kina.
Bilindustri (ATV)
redigérInfineon tilbyder halvlederprodukter til brug i drivakser (motor- og transmissionstyring), komfortelektronik (fx styretøj, støddæmpere, aircondition) så vel som sikkerhedssystemer (ABS, airbags, ESP). Produktportefølgen inkluderer microcontrollere, krafthalvledere og sensorer.
Industri & Multisektorer (IMM)
redigérIndustrisektoren omfatter halvlederprodukter til generatorer, transmission og forbrug af elektricitet. Løsninger der kan bruges i industrien, husholdningsmaskiner, vedvarende energi, lysstyring og LED-belysning, strømstyring til servere, PC'er, forbrugerelektronik, osv.
Chipkort & Sikkerhed (CCS)
redigérCCS forretningsdelen fremstiller microcontrollere til mobiltelefoner, SIMkort, betalingsløsninger, sikkerhedschips, chips til pas, idkort og andre officielle dokumenter.[1] Desuden løsninger til betalingstv og sikre computere.
Qimonda
redigér1. maj 2006 blev Infineon's hukommelses-division fraskilt til et selvstændigt selskab navngivet Qimonda, som da det var størst beskæftigede omkring 13.500 på verdensplan. Qimonda var børsnoteret på New York Stock Exchange indtil 2009.[2] I januar 2009 blev Qimonda konkursdømt ved retten i München.
AENEON
redigérAENEON blev indroduceret i 2005. AENEON er en division indenfor DRAM-hukommelse til brug i pc'er og bærbare. AENEON produceres til detail- og slutbrugere.
Investorer
redigérBetydelige investorer i Infineon er: Dodge & Cox 10,03%, Merrill Lynch International 5,25%, Templeton Global Advisors Limited 5,16%, Capital Group International: 4.14%.[3]
Kilder
redigér- ^ “Infineon chips for the new identity cards” in Computerwoche. Retrieved December 7, 2010.
- ^ NYSE Regulation, Inc. (23. januar 2009). "NYSE Suspends Qimonda AG, Moves to Remove from the List". NYSE. Arkiveret fra originalen 19. februar 2009. Hentet 16. marts 2009.
- ^ "Shareholder Structure", Infineon 29. februar 2008