Incidens

Der er forskellige måder at beskrive udbredelsen af sygdom i en befolkningsgruppe:

Incidenstallet som også er kaldet kumulativ incidens er antallet af nye tilfælde inden for en bestemt tidsperiode divideret med størrelsen på den befolkning, der oprindeligt var i fare. Tallet beskriver præcists sandsynligheden for få den givne sygdom i løbet af perioden under antagelse af at incidensraten er konstant (se nedenfor). For eksempel, hvis en befolkning oprindeligt indeholder 1.000 ikke-syge personer og 28 udvikler en tilstand over to års observation, er incidenstallet 28 tilfælde pr. 1.000 personer pr. to år, dvs. 2,8% pr. to år. Med andre ord vil sandsynligheden for at få sygdommen indenfor 2 år være 2.8%.

Incidenstallet (IT) er relaterer sig til incidensraten og varigheden af eksponering D ved følgende formel:

${\displaystyle IT(t)=1-e^{IR(t)\cdot D}}$ 

Incidensraten er frekvensen hvormed nye tilfælde sker indenfor en given tidsperiode^[1]. I eksemplet ovenfor vil incidensraten være 14 ud af 1.000, da man vil forvente 14 nye tilfælde ud af 1.000 hvert år. Brugen af incidensraten sker under antagelse at den er konstant for forskellige perioder (den ændrer sig ikke). Den reciprokke værdi af incidensraten kan tolkes som den gennemsnitlige ventetid på sygdom. En høj incidensrate medfører at befolkningen får sygdommen hurtigt.^[2]

Under coronaepidemien i 2019-2022 har incidenstallet været hyppigt brugt til at vurdere smitterisiko for bestemte geografiske områder både nationalt og internationalt. Mange regeringer brugte incidenstallet til at føre og opdatere rejsevejledninger og indrejsekrav. I Danmark har hver kommune ført incidenstal givet ved antallet af nye sygdomstilfælde pr. 100.000 indbyggere i løbet af seneste uge.^[3]