[go: up one dir, main page]

Humleore

landsted nordøst for Ringsted

Humleore, beliggende Humleorevej 29 i Vigersted Sogn, tidligere Ringsted Herred, nuværende Ringsted Kommune, et et landsted og en tidligere skovejendom. Skoven er nu ejet af Christian William greve Ahlefeldt-Laurvig, som også ejer Dragerup og Munkholm skovene ved Eriksholm.

Oprindeligt tilhørte den Rosengård i Kværkeby, men i 1930 blev den købt af den danske gesandt N.P. Arnstedt, som i 1934 på fundamenterne at den gamle gård lod opføre et toetages landsted kaldet Humleorehus. Arkitekt var I. Hartmann-Petersen. Ejendommen var da på 1200 tønder land, omfattende frugtplantager, gartneri, orangeri og hønseri ud over skovene. I 1942 blev ejendommen moderniseret ved Palle Suenson. Parken var anlagt 1934-1945 efter tegninger af C.Th. Sørensen, der også tilføjede et væksthus til stedet

N.P. Arnstedts søn, Niels Arnstedt, var modstandsmand, og i faderens fraværelse blev huset anvendt til illegalt at huse modstandsfolk. Bl.a. var Gunnar Dyrberg på rekration på Humleore.[1]

I 1980 overtog et barnebarn af N.P. Arnstedt ejendommen og rev den ene etage og en længe ned. Den resterende bygningskrop blev forsynet med stråtag. Væksthuset blev også revet ned. I 2005 skiftede Humleorehus atter ejer og drives i dag som selskabslokaler.

Kilder og eksterne henvisninger

redigér
  1. ^ Gunnar Dyrberg, De ensomme ulve, København: Gyldendal 2009, s. 155. ISBN 9788702100884
Denne artikel om en bygning eller et bygningsværk kan blive bedre, hvis der indsættes et (bedre) billede.
Du kan hjælpe ved at afsøge Wikimedia Commons for et passende billede eller lægge et op på Wikimedia Commons med en af de tilladte licenser og indsætte det i artiklen.

55°28′31.77″N 11°54′38.77″Ø / 55.4754917°N 11.9107694°Ø / 55.4754917; 11.9107694