Horbelev
Horbelev er en by på Falster med 574 indbyggere (2024)[1], beliggende 18 km sydøst for Nørre Alslev, 9 km syd for Stubbekøbing, og 18 km nordøst for kommunesædet Nykøbing Falster. Horbelev hører til Guldborgsund Kommune og ligger i Region Sjælland. I 2012 var Horbelev udnævnt til "Årets Landsby" i Guldborgsund Kommune.[2].
| Horbelev | |||||
|---|---|---|---|---|---|
| |||||
 Det gamle kornmagasin | |||||
| Overblik | |||||
| Land |  Danmark | ||||
| Region | Region Sjælland | ||||
| Kommune | Guldborgsund Kommune | ||||
| Sogn | Horbelev Sogn | ||||
| Postnr. | 4871 Horbelev | ||||
| Demografi | |||||
| Horbelev by | 574[1] (2024) | ||||
| Kommunen | 59.759[1] (2024) | ||||
| - Areal | 903,42 km² | ||||
| Andet | |||||
| Tidszone | UTC +1 | ||||
| Hjemmeside | www.guldborgsund.dk | ||||
| Oversigtskort | |||||
  Horbelev Horbelevs beliggenhed 54°49′22″N 12°3′21″Ø / 54.82278°N 12.05583°Ø | |||||
Horbelev hører til Horbelev Sogn. I den nordlige ende af byen ligger Horbelev Kirke, som er nævnt i folkevisen om Hr. Truels og hans døtre.
Faciliteter
redigérHorbelev Idrætsforening blev stiftet i 1968 og dyrker fodbold, håndbold og gymnastik. Horbelev Hallen åbnede i 1971. Dens cafeteria markedsfører sig som spisested og står også for større arrangementer i hallens selskabslokaler.[3] Ved siden af hallen ligger den integrerede børneinstitution Æblehuset, som er opført i 1993/2009 og normeret til 54 børn i alderen 0-6 år, fordelt på 3 grupper: vuggestue, småbørn og børnehave[4]
Horbelev har en købmandsforretning.
Efter lukning af den lokale folkeskole blev Horbelev Friskole startet i 2004. Da den også måtte lukke, gik en gruppe borgere i aktion for at få vendt udviklingen med affolkning og faldende boligpriser. De dannede Nordøstfalsters Fremtidsforening (NØF), nedsatte et lokalråd og dannede investeringsforeningen NØF Invest, der købte skolen og omdannede den til "Landsbycentret". Her forsøger man at leje en del af lokalerne ud til erhverv, hvilket foreløbig er lykkedes med en genbrugsbutik. Ambitionen er også at gøre skolen til kulturgård for hele Nordøstfalster, bl.a. holder Horbelev Amatør Teater (HAT) til her.[5] Kulturgårdens teatersal og NØF Cafeen med plads til hhv. 50 og 30 personer kan lejes ud til medlemmerne.
Befolkningstal
redigérTidligere var der 33 usolgte huse i byen. I 2015 var der kun 10, men byens befolkningstal er stadig stagnerende:
| 2010 | 2011 | 2012 | 2013 | 2014 | 2015 | 2016 | 2017 |
|---|---|---|---|---|---|---|---|
| 598 | 601 | 595 | 585 | 578 | 583 | 587 | 583 |
Etymologi
redigérHorbelev omtales i Kong Valdemars Jordebog som Horbærlef og den 12. februar 1502 aom Horberløff. En betvivlet tolkning er, at forleddet er et personnavn, gammeldansk Hornbori. Endelsen er -lev.[6]
Historie
redigérHorbelev landsby bestod i 1682 af 16 gårde, 3 huse med jord og 6 huse uden jord. Det samlede dyrkede areal udgjorde 353,3 tønder land skyldsat til 78,91 tønder hartkorn.[7] Dyrkningsformen var trevangsbrug.[8]
I 1899 beskrives Horbelev således: "Horbelev (i Vald. Jrdb. Horbærlef) med Kirke, Præstegd., Skole, Andelsmejeri, Tegl- og Kalkværk;".[9] Andelsmejeriet blev oprettet i 1894. På målebordsbladet fra 1800-tallet ligger Eriksdal mejeri 1 km vest for landsbyen, og kortet viser desuden et fattighus. På kortet fra 1900-tallet er mejeriet flyttet ind i byen, og der ses desuden en lægebolig. Forsamlingshuset blev bygget i 1901, en ny skole i 1907.
Stationsbyen
redigérStubbekøbing-Nykøbing-Nysted Banen blev åbnet i 1911 blandt andet med station i Horbelev. Stationsbygningen, der er tegnet af H.C. Glahn, er bevaret på Torvegade 13. 2-300 meter af banens tracé er bevaret som sti fra Stengårdsvej mod syd. Stationen havde et langt krydsningsspor og stikspor til svinefold og privat varehus.[10]
Horbelev havde 345 indbyggere i 1906, 393 i 1911 og 411 i 1916.[11] Samtidig med stationen fik byen hotel i 1911, og året efter kom elværket.
Trods jernbanen var stationsbyen nærmest stagnerende i mellemkrigstiden: 420 indbyggere i 1921, 489 i 1925, 502 i 1930, 450 i 1935[12] og 526 i 1940.[13] I 1930 var næringsfordelingen: 91 levede af landbrug, 160 af håndværk og industri, 59 af handel og omsætning, 48 af transport, 28 af immateriel virksomhed, 41 af husgerning, 70 var ude af erhverv og 5 havde ikke oplyst næringsvej.[14]
Byen var fortsat stagnerende efter 2. verdenskrig: 502 indbyggere i 1945, 510 i 1950, 522 i 1955, 486 i 1960[15] og 505 i 1965.[16]
Horbelev havde jernbanestation på Stubbekøbing-Nykøbing-Nysted Banens strækning Nykøbing-Stubbekøbing fra 25. maj 1911 til 31. marts 1966.
Noter
redigér- ^ a b c Danmarks Statistik: Statistikbanken Tabel BY1: Folketal 1. januar efter byområde, alder og køn
- ^ Referat i Stubbekøbing Lokalhistoriske Arkiv
- ^ "Horbelev Hallen". Arkiveret fra originalen 22. september 2017. Hentet 13. december 2017.
- ^ "Æblehuset". Arkiveret fra originalen 13. december 2017. Hentet 13. december 2017.
- ^ DR: Her er landsbyen, folk gider bo i
- ^ Søndergaard, s. 79
- ^ Pedersen, s. 101
- ^ Frandsen, bilagskort
- ^ Horbelev Sogn i J.P. Trap: Kongeriget Danmark, udarbejdet af H. Weitemeyer (3. udgave, 3. bind, 1899), s. 299
- ^ "EVP (Erik V. Pedersen): 2 - Stationer: (Stubbekøbing) - Nykøbing F." Arkiveret fra originalen 20. august 2017. Hentet 20. august 2017.
- ^ Folketællingen 1916, s. 66
- ^ Folketællingen 1935, s. 175
- ^ Folketællingen 1940, s. 126
- ^ Danmarks Statistik, Femte Række, Litra A Nr. 20: Folketællingen i KOngeriget Danmark den 5. November 1930; København 1935; s. 137
- ^ Folketællingen 1960, s. 179
- ^ Folketællingen 1965, s. 22
Litteratur
redigér- Karl-Erik Frandsen: Vang og tægt. Studier over dyrkningssystemer og agrarstrukturer i Danmarks landsbyer 1682-83 (Bygd 1983), ISBN 87-87293-25-0
- Henrik Pedersen: De danske Landbrug fremstillet paa Grundlag af Forarbejderne til Christian V.s Matrikel 1688. Udgivet efter hans Død paa Bekostning af Carlsbergfondet (København MCMXXVIII; Reprotryk for Landbohistorisk Selskab, København 1975), ISBN 87-7526-056-5
- Bent Søndergaard: "Indledende studier over den nordiske stednavnetype lev (löv)" (Navnestudier udgivet af Institut for Navneforskning nr. 10; København 1972)
Eksterne kilder/henvisninger
redigér- Nordøstfalsters Fremtidsforening Arkiveret 13. december 2017 hos Wayback Machine
- Åbne samlinger: Kulturmiljø Arkiveret 13. december 2017 hos Wayback Machine – s. 123 ff.
- "Høje målebordsblade 1842-1899 og lave målebordsblade 1901-1971". Geodatastyrelsen.