[go: up one dir, main page]

Freddy Hansson

dansk lydtekniker og musikproducer (1941-2023)

Freddy Enok Hansson (født 1941[1], død 2023[2]) var en dansk lydtekniker og musikproducer, bedst kendt for sit arbejde i først Rosenberg-studiet og siden Sweet Silence Studios.

Freddy Hansson
Født1941 Rediger på Wikidata
Død2023 Rediger på Wikidata
Uddannelse og virke
Uddannelses­stedDen Danske Filmskole (1969-1971) Rediger på Wikidata
BeskæftigelseAudioingeniør, musikproducer, DJ producer Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Freddy Hansson gik i to år på en lydteknikeruddannelse i tilknytning til Den Danske Filmskole. Det var imidlertid bekendtskabet med nogle jazzplader, der i 1968 for alvor gjorde ham interesseret i indspilningsteknik.[3] Han anskaffede sig en båndoptager og øvede sig ved at optage koncerterne i Jazzhus Montmartre. Her hørte han gruppen Delta Blues Band og et samarbejde om en pladeindspilning kom i stand. Hanssons første job som producer var således Delta Blues Bands debutalbum, der blev indspillet i 1970 i Wifos-studietFrederiksberg.[1]

I 1970 kom han i kontakt med studieteknikeren Ivar Rosenberg, som han indledte et samarbejde med. Mellem 1971 og 1976 arbejdede han således hovedsageligt som lydtekniker i Rosenbergs nye studie, Rosenberg-studiet, hvor han kom til at sætte sit præg på lyden på en lang række af periodens danske pladeudgivelser. Blandt disse kan nævnes en række plader med blandt mange andre Gasolin',[4] Sebastian,[5] Gnags[6], Røde Mor[7] og den grønlandske rockgruppe Sume[8]. Hansson blev i disse år især fremhævet for sin tålmodighed og for sit fokus på mindre fremtrædende instrumenter som f.eks. bas og trommer.[1]

I 1976 startede han Sweet Silence Studios, som i de følgende år overtog rollen som det førende pladestudie indenfor indspilningen af dansk rock.[9] I 1980 blev hans medhjælper Flemming Rasmussen medejer af studiet.[10]. Hansson var i 1978 desuden med til at starte pladeselskabet Ama'r Records sammen med Peter Ingemann samt Karsten Sommer, tidligere producer på Demos. Ama'r Records lukkede i midten af 80'erne.[1]

Freddy Hansson forlod Sweet Silence i slutningen af 90'erne,[11] hvorefter Flemming Rasmussen førte det videre alene, indtil det lukkede i 2008. I 2008 måtte det imidlertid lukke helt, da også bygningen i Njalsgade skulle rives ned. Sweet Silence genåbnede i april 2014 under navnet Sweet Silence North, som en del af Musikkens Hus i Murergade i Helsingør, men lukkede igen i december 2017.

I januar 2018 flyttede studiet tilbage til København i Bandhotel SV og åbnede med Søren Berlevs Rock Hotel 12 februar 2018 og stadigvæk med Flemming Rasmussen ved roret.[12] Hansson arbejdede efterfølgende med bl.a. webdesign i sit firma SweetSoft.[13]

  1. ^ a b c d Bille (red. 2002): s. 205
  2. ^ "Lydtekniker og producer Freddy Hansson er død".
  3. ^ Ellegaard(1975): s. 92
  4. ^ "Discogs – Gasolin' 2 (læst 10-03-2012)". Arkiveret fra originalen 16. december 2011. Hentet 11. marts 2012.
  5. ^ "Discogs – Sebastian – Blød lykke (læst 10-03-2012)". Arkiveret fra originalen 13. januar 2017. Hentet 11. marts 2012.
  6. ^ "Gnags.dk – På vej (læst 10-03-2012)". Arkiveret fra originalen 10. marts 2012. Hentet 11. marts 2012.
  7. ^ http://www.roedemor.dk/ Arkiveret 24. april 2006 hos Wayback Machine (læst 10-03-2012)
  8. ^ "Discogs – Sume – Sumut (læst 11-03-2012)". Arkiveret fra originalen 16. januar 2013. Hentet 11. marts 2012.
  9. ^ Bille (red. 2002): s. 491
  10. ^ "FWR Production – About me (læst 11-03-2012)". Arkiveret fra originalen 12. februar 2012. Hentet 11. marts 2012.
  11. ^ Bille (red. 2002): s. 206
  12. ^ Højberg (2008)
  13. ^ "SweetSoft – info (læst 11-03-2012)". Arkiveret fra originalen 9. marts 2012. Hentet 11. marts 2012.

Litteratur

redigér

Eksterne henvisninger

redigér