[go: up one dir, main page]

Forfatning

samling af grundlæggende principper i staten eller anden organisation er reguleret

En forfatning, konstitution eller grundlov er en lov, eller et sæt af love, der fastlægger de politiske rammer for en nationalstat eller anden form statssamfund. De tre begreber "forfatning" og "grundlov" og "konstitution" er synonymer.[1] Forfatningen beskriver reglerne for nationalstatens/samfundets overordnede indretning og institutioner, procedurer for vedtagelse af lovgivning og regeldannelse. I moderne forfatninger indgår tillige en sikring af borgernes grundlæggende rettigheder og dermed fravær af vilkårlige overgreb fra lovgivningsmagtens side.[2] Proceduren til forfatningsændring er sædvanligvis mere omstændig end proceduren til vedtagelse af almindelig lovgivning.[3] En af de centrale idéer med den moderne forfatning er at sikre alle borgere grundlæggende rettigheder og dermed fravær af vilkårlige overgreb fra lovgivningsmagtens side ved at statens magt er begrænset for at sikre borgernes rettigheder.[4] Endvidere fastlægger en forfatning fordelingen af opgaver mellem statens institutioner.

Den Første franske Republiks Constitution (1795)

Det juridiske studium af en gældende forfatning betegnes statsforfatningsret.[5] Mens det juridiske studium af en forfatning, som ikke længere er gældende, udgør forfatningshistorie.[6]

En stats forfatning er som regel nedskrevet i en særlig lov, en grundlov, men der findes stater, hvor forfatningen består af flere forskellige love.

I EU forsøgte man i 2004-2005 at få vedtaget en forfatning for hele unionen, den såkaldte forfatningstraktat, men processen strandede, efter at Frankrigs og Hollands befolkninger stemte nej i 2005. Samarbejdet i EU er dog reguleret ved en række grundlæggende traktater, der fastlægger rammerne for det overstatslige samarbejde.

I Danmark er Danmarks Riges Grundlov det nationale forfatningsdokument.[7] I dag findes også andre dokumenter, for eksempel Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, som antages at have forfatningskarakter, ligesom også EU-lovgivningen de facto angiver politiske rammer for de enkelte medlemsstaters lovgivning på visse områder.

Se også

redigér

Referencer

redigér
  1. ^ forfatning på ordnet.dk
  2. ^ forfatning på denstoredanske.dk
  3. ^ Opslag "forfatning" på denstoredanske.dk
  4. ^ magt på lex.dk
  5. ^ side 13 i Henrik Zahle (1998): EU og den danske grundlov. CHRISTIAN EJLERS’ FORLAG. ISBN 87 7241 866 4 (tilgængelig på jura.ku.dk/jurabog) & side 19 i bogen Jens Peter Christensen m.fl.: Dansk statsret. Jurist- og Økonomforbundets Forlag. 3. udgave. 2020. ISBN 978-87-574-4287-8
  6. ^ side X i Ditlev Tamm (2002): Retshistorie. Danmark – Europa – globale perspektiver. Jurist- og Økonomforbundets Forlag. ISBN 87-574-0582-4 (tilgængelig på jura.ku.dk/jurabog)
  7. ^ Grundloven er Danmarks forfatning på ft.dk


Spire
Denne artikel om politik og ideologi er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.