Finn Slumstrup
Finn Slumstrup (født 6. oktober 1941 i Arden,[1] død 5. juli 2018 i Ærøskøbing) var forfatter, foredragsholder og tidligere formand for Grænseforeningen,[2] hvor han lancerede sloganet "For en åben danskhed". Han var uddannet lærer og havde været højskolelærer i Snoghøj og Askov samt højskoleforstander for Vallekilde Højskole. Informationschef for Dansk Flygtningehjælp 1986 til 1991. Han var kanalchef på DR P1 i perioden 1991-99. Fra 1. oktober 1999 – 1. juli 2003 formand for Statens Musikråd. I årene fra 1999 til 2007 programmedarbejder i DR Kultur og producerede udsendelser til Danmarks Radio P1. Finn Slumstrup var medlem af bestyrelsen på Center for dansk Jazzhistorie ved Ålborg Universitet. Fra maj 2008 tilknyttet D2R.[3]
Finn Slumstrup | |
---|---|
Født | 6. oktober 1941 Arden, Danmark |
Død | 5. juli 2018 (76 år) Ærøskøbing, Danmark |
Uddannelse og virke | |
Beskæftigelse | Fagbogsforfatter |
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. |
2009 flyttede han sammen med sin hustru Anne Mette Holstein til Ærøskøbing. 2014 startede han sammen med sin hustru og professor emeritus Viggo Mortensen den folkelige bevægelse "Oprør fra Udkanten", som gav udkanten i hele Danmark en stemme. Han var sammen med Viggo Mortensen redaktør på antologien Oprør fra udkanten - mulighedernes land 2.0, der blev udgivet i 2015.[4]
- Formand for Grænseforeningen 2005-2014.
- Medlem af bestyrelsen og næstformand for Landbrugets Kulturfond 2007-2017.
- Medlem af Statens Musikråd 1983-91. Formand for rådet 1999-2003.
- Medlem af UNESCO Nationalkommissionen 1989-1993.
- Den danske Django d’Or priskomite 2000-2007.
- Medlem af Dommerudnævnelsesrådet 2008-2011.
Bibliografi
redigér- Der er ingen ende på Jylland. To snese tekster fra en halvø, Forfatterforlaget Attika, 1978, ISBN 87-87597-55-1
- Dobbelte spor : en bog om oprør og tradition : en bog om folkehøjskolens opgaver i Danmark, Forfatterforlaget Attika, 1982, ISBN 87-7528-031-0
- Jørgen Bukdahl. En europæer i Norden, Gyldendal, 1988 ISBN 87-00-27422-4
- Den danske drøm, Fiskers forlag, 1994, ISBN 87-89077-95-4
- I lyset af glæde. En bog om Jens Kruuse (med Charlotte Strandgaard), Borgens forlag, 1996, ISBN 87-21-00454-4
- Ballonskipperen : fra Benniksgaard til Mejeriselskabet Danmark : en bog om Knud Friis, Poul Kristensens forlag, 2006,ISBN 87-7851-243-3
- Dage på Mikkelberg. En nordisk drøm i Sydslesvig, Forlaget Hovedland og Mikkelberg, 2008, ISBN 978-87-7070-105-1
- Dér, hvor ingen andre er : en fortælling om Kirkens Korshær,, Unitas Forlag, 2012, ISBN 978-87-7517-910-7
- Mand og hund imellem. Samliv med en diva, Forlaget Hovedland, 2017,ISBN 978-87-7070-579-0
Slumstrup har desuden skrevet tre bøger om jazzens historie, senest ”Jazz - en musikalsk guide” (Gyldendal 2007). Endvidere har han redigeret og været medforfatter til række bøger fra leksika over musikhistorier til antologier.
Eksterne henvisninger og kilder
redigér- Finn Slumstrup på gravsted.dk
- Finn Slumstrups hjemmeside Arkiveret 26. august 2018 hos Wayback Machine
- www.youtube.com
- www.fyens.dk Arkiveret 7. juli 2018 hos Wayback Machine
- www.fyens.dk Arkiveret 7. juli 2018 hos Wayback Machine
- Mindeord Af Viggo Mortensen
Hæder
redigér- Kristelig Lytter- og Fjernseerforenings Hæderslegat, 1994.
- Landbrugsraadets Kulturfonds pris, 1998.
- Bland dig prisen - for Oprør fra Udkanten, 2015.
- Den sydfynske Initiativpris - for Oprør fra Udkanten, 2016.
Referencer
redigér- ^ Finn Slumstrup: Jeg har levet i en parentes i historien Arkiveret 6. juli 2018 hos Wayback Machine i Kristeligt Dagblad, hentet 6. juli 2018
- ^ https://www.graenseforeningen.dk/finn-slumstrup-er-dod Arkiveret 6. juli 2018 hos Wayback Machine Nekrolog
- ^ https://www.blaabog.dk/biography/14114 Arkiveret 6. juli 2018 hos Wayback Machine Kraks Blå Bog 2018
- ^ https://www.kristeligt-dagblad.dk/mennesker/han-havde-aanden-fra-grundtvig-med-sig-overalt Arkiveret 10. juli 2018 hos Wayback Machine Nekrolog