Donald Norman

Donald Arthur Norman (født 25. december 1935)^[2][3] er en amerikansk forsker, professor i datalogi og kognitiv psykologi og forfatter. Norman er direktør for The Design Lab ved University of California, San Diego.^[4] Han er bedst kendt for sine bøger om design, særligt The Design of Everyday Things. Han er bredt anerkendt for sin ekspertise inden for områderne design, brugervenlighedsteknik og kognitionsvidenskab.^[4] Han er medgrundlægger og konsulent i Nielsen Norman Group. Han er også fellow i IDEO og medlem af Board of Trustees for IIT Institute of Design i Chicago. Han er professor emeritus i kognitionsvidenskab på University of California, San Diego. Norman er aktiv gæsteprofessor på Korea Advanced Institute of Science and Technology (KAIST), hvor han i flere år har brugt to måneder om året på at undervise.

Donald Norman
Personlig information
Født	25. december 1935 (89 år)
Nationalitet	Amerikansk
Uddannelse og virke
Uddannelses­sted	Massachusetts Institute of Technology (til 1957), University of Pennsylvania (til 1959), University of Pennsylvania School of Engineering and Applied Science (1959-1962)
Medlem af	Association for Computing Machinery (fra 2001), National Academy of Engineering, American Academy of Arts and Sciences, Cognitive Science Society
Beskæftigelse	Professor (fra 1960), konsulent, forsker, forfatter, ingeniør
Arbejdsgiver	Harvard Universitet (1962-1966), Northwestern University (2001-2010), Apple Inc. (1993-1997), University of California, San Diego (1966/2014-1993/2020), Nielsen Norman Group (fra 1998), Hewlett-Packard (1997-1998)
Kendte værker	The Design of Everyday Things
Nomineringer og priser
Udmærkelser	The Sir Misha Black Awards[1] (2021), ACM Fellow (2001), CHI Academy (2001), æresdoktor ved universitetet i Padua, Benjamin Franklin-medaljen (2006)
Eksterne henvisninger
Donald Normans hjemmeside
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.  [ redigér på Wikidata ]

Donald Norman er blandt andet kendt for sin tolkning af begrebet affordance, som oprindeligt blev lanceret af James Gibson i 1966. Norman behandler begrebet affordance i bogen The Design of Everyday Things (1988). For Norman refererer affordance til de opfattede og de faktiske egenskaber ved en ting. Eksempelvis ’afforder’ en stol, at man sætter sig på den, en lille bold ’afforder’, at man kaster med den osv. En tings affordance giver tydelige fingerpeg om, hvordan tingen skal anvendes, og set ud fra et designsynspunkt, er designet godt, hvis man blot ved at kigge på en simple ting ved, hvordan den skal anvendes. Eksempelvis vil en knap på en hjemmeside ’afforde’, at man trykker på den. Norman opfatter affordance relativt kognitivistisk, idet han ser affordance som afhængende af vore mentale modeller. Den mentale model som designeren har brugt, vil være umiddelbar forståelig for brugeren. Når affordance omfatter både de opfattede og de faktiske egenskaber ved en ting, betyder det, at en ting kan have en opfattet affordance uden at have en faktisk affordance. Fx har en glasvæg en opfattet affordance, som siger, at vi kan gå ind i naborummet. Men dette er ikke en faktisk affordance.^[5].

Meget af Normans arbejde involverer brugercentreret design, som han er stof fortaler af.^[6] Hans bøger har alle det overordnede formål at fremme design om alt fra døre til computere. Norman har været kontroversiel i sine udtalelser om at designforskning ikke har påvirket innovation af produkter særlig meget, og selvom forskere kan hjælpe med at rafinere eksisterende produkter, så er det stadig teknikere der opnår de store gennembrud.^[7] Han har derfor brugt forkortelsen JND (forkortelse for just-noticeable difference, på dansk just-mærkbar forskel) for at understrege sine bestræbelser på at gøre en forskel.^[8]