Basalganglier

Der er ingen generel enighed om hvad der er basalganglierne. I nogle tilfælde vil man mene at det kun er områder lig med corpus striatum der inkluderer putamen, globus pallidus og halekernen, (nucleus caudatus, caudate). Tidligere har neuroanatomer inkludereret de fleste af de ikke-kortikale grå substans regioner i forhjernen. Der betyder af områder som thalamus, claustrum og amygdala også blev inkluderet. Nu om dage vil nogle klinikere se basalganglierne som de ikke-kortikale regioner der er specielt involveret i bevægelsesfunktioner, og således vil thalamus, claustrum og amygdala ikke komme med. Substantia nigra (den sorte substans) og den subtalamiske kerne vil derimod komme med.

Corpus striatum indeholder putamen, globus pallidus og halekernen. Halekernen og putamen kaldes tilsammen striatum, og putamen og globus pallidus kaldes tilsammen nucleus lentiformis.

Basalganglierne er involverede i bevægelsesfunktioner og emotioner.

Ved Parkinsons sygdom ses ændringer i basalganglierne (striatum). Den arvelige sygdom Huntingtons chorea kan ses som en slags modstykke til Parkinsons sygdom, på den måde at der er en opregulering af dopamin-aktiviteten i striatum. Det bliver forklaret med tabet at nerveceller i striatum, der i den raske hjerne hæmmer dopamin-aktiviteten i den sorte substans. Også Tourettes syndrom skyldes abnormaliteter i basalganglierne.^[2]

Basalganglierne har forbindelse til og fra en række andre områder i hjernen.

• Lennart Heimer, The Human Brain and Spinal Cord. Functional Neuroanatomy and Dissection Guide. 2. udgave er fra 1994, ISBN 0-387-94227-0, ISBN 3-540-94227-0. (engelsk)
• Bryan Kolb & Ian Q. Whishaw, Introduction to Brain and Behavior. 2. udgave fra 2005, ISBN 0-7167-1187-7 (engelsk)

1. ^ Federative Committee on Anatomical Terminology (FCAT) (1998). Terminologia Anatomica. Stuttgart: Thieme
2. ^ "Tics og Tourettes syndrom". sundhed.dk. 10. januar 2011. Hentet 28. august 2016.