Stora Alvaret
(Omdirigeret fra Alvar)
Stora Alvaret (af det gammelsvenske ord alvar, der betyder skovløse egne på kalkgrund) er et næsten fuldstændigt fladt landskab på den sydlige del af Öland. Sletten er 37 km lang og 15 km bred, og den dækker næsten en fjerdedel af øens areal.
Landskabet er dannet på en vandret aflejring af kalksandsten, hvor den uigennemtrængelige undergrund, det høje kalkindhold og øens fastlandsprægede klima tilsammen skaber helt enestående vækstbetingelser under nordiske forhold. På Alvaret finder man af samme grund talrige plantearter, som ellers kun ses på de store stepper i Østeuropa.
Stora Alvaret er sammen med det særlige kulturlandskab på Søndre Øland på UNESCOs verdensarvsliste.
-
Stora Alvaret.
-
Stora Alvaret.
Eksterne henvisninger
redigér- Erik Schwandt: Ölands flora Arkiveret 11. april 2007 hos Wayback Machine (svensk)
- Jens Christian Schou: Ölands flora Arkiveret 9. juni 2007 hos Wayback Machine
- Dagmar Lundegårdh, Per Lundegårdh og Roland Johansson: Öländsk natur, 1994 ISBN 91-970853-3-2 (svensk)
Spire Denne artikel om Sveriges geografi er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |