Aktiv galakse
For alternative betydninger, se Agn (flertydig).
I en aktiv galakse antages der at være et sort hul med en masse som milliarder af stjerners (MBH). Herudover har aktive galakser stjerner ligesom galakser.
En aktiv galakse sender mere energi ud fra f.eks. kernen, end summen af dennes stjerners minus den aktive del; ca. 10-1000 gange.
Aktive galakser findes i disse typer: Seyfert, kvasar og blazar. Aktive galakser kaldes med et engelsk akronym også for AGN (Active Galaxy Nuclei). De aktive galaksevarianter formodes at være af samme type, set fra forskellige synsvinkler, men det er ikke afklaret og derfor er de klassificeret forskelligt.[1]
Nogle aktive galakser udsender en stråling på 1012 gange Solens.
Noter
redigérKilder og eksterne henvisninger
redigér- Billeder af quasarer taget af Hubble rumteleskopet
- Opdagelse af en halo af mørkt stof omkring en fjern kvasar Arkiveret 29. juli 2005 hos Wayback Machine Citat: "...Galakser og kvasarer menes at være omsluttet af enorme haloer af mørkt stof, som er rundt regnet ti gange tungere end alt det synlige stof i galaksen. Det er stadig uvist hvad mørkt stof er...Den lysende brintgas er i gang med at falde ind mod kvasaren, hvilket aldrig før er set..."
- NASA om aktive galakser og quasarer Arkiveret 6. februar 2004 hos Wayback Machine
- Advanced Science, Active Galaxies and Quasars: A Monster in the Middle
- NASA, 11/19/02, Chandra makes first positive I.D. of active binary black hole Arkiveret 16. juni 2006 hos Wayback Machine
- ScienceDaily, 2003-06-20, A First Look At The Doughnut Around A Giant Black Hole
- Penn State Eberly College of Science, 25 March 2003: Doomed Matter Near Black Hole Gets Second Lease on Life Arkiveret 5. juni 2003 hos Wayback Machine
| Spire Denne artikel om astronomi er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |