[go: up one dir, main page]

Acela Express er Amtraks højhastighedstog i Northeast Corridor (NEC, Nordøstkorridoren) i det nordøstlige USA, som kører mellem Washington D.C. og Boston via Baltimore, Philadelphia og New York City. Der anvendes krængestyrede tog, som gør det muligt for togene, at køre med høj hastighed gennem NEC's skarpe kurver, uden at forringe passagerkomforten, ved at mindske den laterale centrifugalkraft.[1]

Acela Express
Amtraks Acela Express i New Haven, Connecticut.
Overblik
TypeHøjhastigheds- og krængestyrede intercitytog
SystemAmtrak
LokalitetNordøstlige USA
EndestationerSouth Station, Boston
Union Station, Washington D.C.
Antal stationer14
Drift
Åbnet11. december 2000
Operatør(er)Amtrak
Teknisk
Strækningslængde734 km
SporviddeNormalspor
Strækningshastighed240 km/t
Linjekort

Acela Express er de eneste højhastighedstogsæt i Nordamerika. Togsættenes maksimale hastighed er 240 km/t, dog er gennemsnitshastigheden på strækningen mindre end halvdelen, 110 km/t. Acela er blevet populær hos forretningsrejsende, og efter nogle målemetoder har det opnået over halvdelen af markedsandelen af fly- og togrejsende mellem Washington D.C. og New York City.[2] Mellem New York City og Boston har Acela Express opnået op til 37 procent af det kombinerede marked for tog- og flyrejsende.[3][4]

I regnskabsåret 2010 havde Acela 3,2 millioner passagerer,[5] mens den travleste Amtrak-rute, den noget langsommere Northeast Regional, der blandt andet dækker samme strækning, havde 7,1 millioner passagerer i 2010[5], på grund af rutens lavere billetpriser og flere stationer undervejs. Acela Express er en af de få Amtrak-ruter, der giver overskud; de to ruter tilsammen genererer over halvdelen af Amtraks samlede indtægter.[6] I 2010 havde Acela Express en samlet indtægt på 440.119.294 dollar, mod 409.251.483 dollar i 2009.[5]

Eksterne henvisninger

redigér

Referencer

redigér
  1. ^ "All Aboard Amtrak's Acela". The Washington Post. Arkiveret fra originalen 16. maj 2016. Hentet 30. september 2008.
  2. ^ Goldberg, Bruce. "Metroliner's Amazing Rave." Trains, juni 2006 (53)
  3. ^ "On One Key Route, Amtrak is Up, Airlines Down". Wired. Conde Nast Publications. 21. marts 2008. Hentet 2. februar 2010. gælder kun passagertal for Acela Express
  4. ^ "The Information: Most popular airline routes". Financial Times. 17. januar 2009. Hentet 2. februar 2010.
  5. ^ a b c "Amtrak Sets New Ridership Record, Thanks Passengers For Taking The Train" (PDF). Amtrak. 11. oktober 2010. Hentet 26. oktober 2010.
  6. ^ "Amtrak posts second-best ridership in history". Amtrak. 12. oktober 2009. Hentet 2010-02-03.
 
Acela Express ved Philadelphia.