AGV

AGV (fransk for Automotrice à Grande Vitesse, højhastighedsmotortogsæt) er et højhastighedstog udviklet af Alstom. AGV skal på sigt efterfølge de populære TGV-tog men med et betydeligt lavere energiforbrug ^[1]. Den første AGV-prototype blev præsenteret den 5. februar 1998. AGV leveres som togsæt med 7-14 motorvogne. Togets topfart i normal drift er 360 km/t. Hver vogn i AGV har motorerne placeret under gulvet, nogenlunde efter samme princip som DSB's IC3 og IC4-togsæt, således at toget er selvkørende uden et lokomotiv i hver ende af toget. AGV har derfor plads til ca. 9 % flere passagerer end TGV^[2]. Lige som TGV og IC4 har AGV Jakobs-bogier, dvs. at hver bogie er placeret i overgangen mellem to vogne. Selvkørende togsæt (uden lokomotiver), der kan køre op til 200 km/t, er ikke en ny opfindelse. Det banebrydende ved AGV er imidlertid, at der er tale om et selvkørende togsæt uden lokomotiver, der i kommerciel trafik kan køre op til 360 km/t. Til sammenligning kører de hurtigste højhastighedstog i Europa ca. 300 km/t.

Denne artikel eller dette afsnit er forældet. Hvis teksten er opdateret, kan denne skabelon fjernes. Se artiklens diskussionsside eller historik (Lær hvordan og hvornår man kan fjerne denne skabelonbesked)

AGV's første kunde var det italienske togselskab Nuovo Trasporto Viaggiatori^[3] (NTV), som har bestilt 25 togsæt. NTV forventer at sætte togene i drift i løbet af 2011. Den 9. februar 2010 begyndte prøvekørslerne på højhastighedslinjen Rom-Napoli, foreløbig med en topfart på 300 km/t, som planlægges øget til 330 km/t i løbet af testperioden.^[4]