VHL

VHL Всероссийская хоккейная лига Vserossijskaja Khokkejnaja Liga
Land(e)	Rusland
Etableret	2010
Første sæson	2010-11
Division(er)	1
Antal hold	29
Nuværende mestre	Neftjanik Almetjevsk (2. titel) (2023-24)
Flest mesterskaber	HK Toros (3 titler)
Hjemmeside	vhlru.ru
VHL 2024-25

Den Alrussiske Hockey Liga (VHL) (russisk: Всероссийская хоккейная лига (ВХЛ), tr. Vserossijskaja Khokkejnaja Liga (VHL), engelsk: All-Russian Hockey League) er en professionel ishockeyliga, og som blev dannet i 2010. Ligaen er den næstbedste russiske ishockeyliga og består (pr. sæsonen 2023-24) af 29 klubber hjemmehørende i Rusland, men ligaen har tidligere også haft deltagelse af klubber fra Kasakhstan, Kina og Usbekistan.

I ligaens slutspil spiller 16 hold om Petrov-pokalen. Der er ingen automatisk oprykning til den bedste russiske liga, KHL, og ingen automatisk nedrykning til lavere rækker.

Fra etableringen af ligaen i 2010 til 2022 var ligaens navn Højeste Hockey Liga (russisk: Высшая хоккейная лига (ВХЛ), tr. Vyssjaja Khokkejnaja Liga (VHL), engelsk: Supreme Hockey League) med forkortelsen VHL baseret på dens russiske navn. I 2022, på et tidspunkt hvor de kasakhiske og kinesiske hold havde forladt ligaen, og hvor der kun var russiske hold tilbage, skiftede den navn til den Alrussiske Hockey Liga (russisk: Всероссийская хоккейная лига (ВХЛ), tr. Vserossijskaja Khokkejnaja Liga (VHL), engelsk: All-Russian Hockey League), hvilket bl.a. havde den fordel, at man kunne beholde forkortelsen VHL.^[1]

En ligasæson er inddelt i to faser: grundspillet og slutspillet.

Grundspillets format har i alle sæsoner pånær i sæsonen 2019-20 været en dobbeltturnering alle-mod-alle, så alle hold i ligaen mødtes to gange (ude og hjemme), hvorefter de 16 bedste hold gik videre til slutspillet om Petrov-pokalen.

På grund af udvidelsen i 2019 til 34 hold kunne man imidlertid ikke opretholde dette grundspilsformat, da det ville give for mange grundspilskampe. Den sæson blev ligaen derfor inddelt i to konferencer med hhv. 18 hold og 16 hold, og hver konference var yderligere inddelt i to divisioner med otte eller ni hold. I grundspillet spillede alle holdene 54 kampe: to kampe mod hvert af de andre hold i dets egen konference, og én kamp mod hvert af holdene fra den anden konference, samt et antal ekstra kampe mod hold fra samme division for at få kampantallet op på 54.^[2] Fra hver konference kvalificerede otte hold sig til slutspillet om Petrov-pokalen: de to divisionsvindere samt de seks bedste af de øvrige hold.

De alle de ikke-russiske hold i 2020 forlod ligaen, hvilket efterlod 26 russiske hold, vendte ligaen tilbage til det oprindelige grundspilsformat med en dobbeltturnering alle-mod-alle efterfulgt af et slutspil om Petrov-pokalen med 16 hold.

Alle slutspilsopgør spilles bedst af syv kampe. I hver runde spiller det højst seedede af de tilbageværende hold mod det lavest seedede tilbageværende hold, osv. I slutspillet afgøres uafgjorte kampe i forlænget spilletid indtil første scorede mål i overtidsperioder på 20 minutter, og antallet af overtidsperioder er ubegrænset.

I sæsonen 2024-25 bestod ligaen af 33 hold.

Hold	By	Arena	Kapacitet	Tilknyttet KHL-klub
AKM	Tula	FOS Ispalads	3.000
HK Bars	Kazan	Sport Saraje	3.345	Ak Bars Kazan
HK Buran	Voronezj	Sportskompleks Jubilejnyj	3.050	Severstal Tjerepovets
HK CSK VVS	Samara	Samara Sportspalads	5.000
HK Dinamo-Altaj	Barnaul	Titov Arena	4.208
HK Dinamo Sankt Petersborg	Sankt Petersborg	Sportskompleks Jubilejnyj	7.600	Dinamo Moskva
HK Dizel	Penza	Dizel Arena	5.500	Torpedo Nizjnij Novgorod
Gornjak-UGMK	Verkhnjaja Pysjma	Isarena UIA Sportsskole Aleksandr Kozitsyn	1.100	Avtomobilist Jekaterinburg
HK Izjstal	Izjevsk	Olimpijets	?	Neftekhimik Nizjnekamsk
HK Jugra	Khanty-Mansijsk	Arena Jugra	5.500
HK Junison-Moskva	Moskva	VTB Arena (lille arena)	336
SK Juzjnyj Ural	Orsk	Sportspalads Jubilejnyj	4.500	Metallurg Magnitogorsk
HK Khimik	Voskresensk	Issportspalads Khimik N.S. Epstein	3.229	Spartak Moskva
HK Kristall	Saratov	Issportspalads Kristall	5.141
HK Magnitka	Magnitogorsk	Metallurg Akademi	330	Metallurg Magnitogorsk
HK Metallurg	Novokuznetsk	Arena Kuznetskikh Metallurgov	7.533	Sibir Novosibirsk
HK Molot	Perm	Multisportspalads Molot	6.000	Lokomotiv Jaroslavl
Neftjanik HK	Almetjevsk	Sportspalads Jubilejnyj	2.200	Ak Bars Kazan
HK Norilsk	Norilsk	Sportskompleks Arktika	2.184
HK Olimpija	Kirovo-Tjepetsk	Olimp-Arena	1.800
HK Omskije Krylja	Omsk	Akademija Avangard	1.200	Avangard Omsk
HK Rjazan-VDV	Rjazan	Sportspalads Olimpijskij	2.825	Vitjaz
HK Rostov	Rostov ved Don	Ajs Arena	458	Sotji
HK Rubin	Tjumen	Sportskompleks Sportspalads	3.346
SKA-Neva	Sankt Petersborg	Sportskompleks Hockeyby	1.418	SKA Sankt Petersborg
HK Sokol	Krasnojarsk	Platinum Arena	7.000	Amur Khabarovsk
HK Tambov	Tambov	Issportplads Kristall	1.500
HK Tjelmet	Tjeljabinsk	Sportspalads Junost	3.500	Traktor Tjeljabinsk
HK Tjelny	Naberezjnyje Tjelny	Issportspalads Tjelny	1.500
HK Toros	Neftekamsk	Neftekamsk Ispalads	2.000	Salavat Julajev Ufa
HK Torpedo-Gorkij	Nizjnij Novgorod	KRK Nagornyj	5.500	Torpedo Nizjnij Novgorod
HK Zauralje	Kurgan	Issportspalads N.V. Parysjev	2.500	Sibir Novosibirsk[3]
HK Zvezda	Moskva	CSKA Arena	2.935	CSKA Moskva
AKM Bars Buran CSK VVS Dinamo‑Altaj Dinamo Dizel Gornjak‑UGMK Izjstal Jugra Junison Juzjnyj Ural Khimik Kristall Magnitka Metallurg Molot Neftjanik Norilsk Olimpija Omskije Krylja Rjazan‑VDV Rostov Rubin Sokol Tambov SKA-Neva Tjelmet Tjelny Toros Torpedo Zauralje Zvezda

Vinderen af slutspillet bliver VHL-mestre og får overrakt Petrov-pokalen.

Silkevejspokalen er trofæet til vinderen af grundspillet.

Sæson	Slutspil			Grundspil
	Mester (titel nr.)	Finalist	Finaleresultat	Hold	Kampe	Vinder	Point
2010-11	HK Rubin (1)	Neftjanik HK	4−0 i kampe	20	50	HK Rubin	124
2011-12	HK Toros (1)	HK Rubin	4−1 i kampe	23	53	HK Rubin	121
2012-13	HK Toros (2)	HK Saryarka	4−3 i kampe	27	52	HK Saryarka	115
2013-14	HK Saryarka (1)	HK Rubin	4−2 i kampe	26	50	HK Toros	100
2014-15	HK Toros (3)	HK Izjstal	4−2 i kampe	24	52	HK Saryarka	110
2015-16	Neftjanik HK (1)	HK Izjstal	4−1 i kampe	26	49	THK Tver	103
2016-17	HK Dinamo Balasjikha (1)	HK Torpedo Ust-Kamenogorsk	4−0 i kampe	26	50	HK Torpedo Ust-Kamenogorsk	109
2017-18	HK Dinamo Sankt Petersborg (1)	SKA-Neva	4−2 i kampe	27	52	HK Dinamo Sankt Petersborg	126
2018-19	HK Saryarka (2)	HK Rubin	4−1 i kampe	29	56	SKA-Neva	90
2019-20	Slutspil ikke færdigspillet pga. COVID-19-pandemien.[4]			34	54	HK Zvezda	89
2020-21	HK Jugra (1)	HK Metallurg Novokuznetsk	4−1 i kampe	26	50	HK Jugra	84
2021-22	HK Rubin (2)	HK Dinamo Sankt Petersborg	4−1 i kampe	27	52	HK Jugra	85
2022-23	HK Khimik (1)	HK Sokol	4−0 i kampe	26	50	HK Jugra	78
2023-24	Neftjanik HK (2)	AKM	4−0 i kampe	29	56	HK Molot	84

Hver sæson bliver der afviklet en udendørskamp under navnet "Russisk klassiker", der fungerer som ligaens største grundspilskamp. Kampen bliver typisk spillet på et fodboldstadion eller lignende, hvor der etableres en midlertidig ishockeybane. Kampen bliver som regel dømt af erfarne dommere, der er i gang med deres sidste sæson i ligaen, inden de falder for aldersgrænsen, og som dermed hædres for deres karriere.^[5]

Den første kamp blev spillet den 17. februar 2012 i Krasnojarsk, hvor rekordmange tilskuere – 16.100 – trodsede mere end 20 graders frost for at overvære det lokale hold, HK Sokol, tabe til Lokomotiv Jaroslavl, der ellers spillede i KHL, men som efter flystyrtet i Jaroslavl i 2011, der dræbte det meste af holdet, fik lov at spille med i VHL i anden halvdel af sæonen. Hermed startede også traditionen med, at det er udeholdet, der oftest vinder "Russisk klassiker".

I sæsonen sæsonen 2013-14 blev kampen nær aflyst, da der mod al forventning var tøvejr i Tjeljabinsk midt i januar op til kampen. I sidste øjeblik overtog frosten imidlertid, og kampen blev afvilket i 20 graders frost. På isen vandt Lada Toljatti over værterne Tjelmet Tjeljabinsk.

Den tredje udgave af "Russisk klassiker" i 2015 var dedikeret til fejringen af 70-årsjubilæet for anden verdenskrig, bl.a. ved tilstedeværelsen af en bevaret sovjetisk T-34-kampvogn, der ved egen kraft kørte fra det nærliggende museum og tilbage igen. Spillerne og dommerne bar kampvognshjelme fra anden verdenskrig under træning og opvarmning, og der blev spillet musik fra den tid under begivenheden. Kampen blev afviklet i Sputnik Stadion i Nizjnij Tagil, hvor SK Juzjnyj Ural besejrede værterne Sputnik Nizjnij Tagil med 4-0. Temperaturen ved kampstart var −9 grader.

I 2016 havde "Russisk klassiker" i Tver fornemt besøg af rekordmestrene fra CSKA Moskva anført af Aleksandr Radulov og Sergej Fedorov, der i dagens anledning forlod sin normalt rolle som træner i udskiftningsboksen, og klædte om til spillertøj, som spillede opvarmningskamp mod en hold bestående af gamle spillere fra THK Tver, hvis kaptajn var intet mindre end Ilja Kovaltjuk. I hovedkampen måtte man for første gang ty til forlænget spilletid, inden Buran Voronezj afgjorde kampen mod THK Tver.

Hovedstadsregionen var for første gang vært for "Russisk klassiker" i 2017, hvor Dinamo Balasjikha havde valgt Park Legend i Moskva som spillested. For femte gang i træk vandt udeholdet, idet Khimik Voskresensk kunne rejse hjem med en sejr på 3-1.

Der var to udendørskampe i 2018, dog i hver sin VHL-sæson. Den 28. januar 2018 i Kurgan vandt Rubin Tjumen den udgave af "Russisk klassiker", der tilhørte 2017-18-sæsonen, med en sejr på 4-0 over Zauralje Kurgan. Kort før nytår samme år blev hjemmeholdets forbandelse brudt, da Neftjanik Almetjevsk blev de første værter, der vandt en udendørskamp i VHL, da holdet slog Toros Neftekamsk med 3-2 efter straffeslagskonkurrence.

Den ottende "Russiske klassiker" blev afviklet den 22. december 2019 i Tjumen, hvor Zauralje Kurgan fik revanche for nederlaget året før til Rubin Tjumen, med en sejr på 4-2.

"Russisk klassiker" holdt pause under COVID-19-pandemien men vendte tilbage den 4. november 2023, hvor Jugra Khanty-Mansijsk tog imod AKM i den niende udgave af begivenheden. Optakten til kampen bød på blandet vejr med bl.a. regn og sne, men op til kampstart artede vejret sig med -4 grader og let snefald. For blot anden gang i historien sejrede hjemmeholdet, idet Jugra sendte AKM hjem til Tula med et 3-0-nederlag.^[6]

• VHL Arkiveret 20. februar 2017 hos Wayback Machine (russisk) (engelsk) (kinesisk)