Vådmarked
Et vådmarked er en markedsplads for salg af friske råvarer som nyslagtet fersk kød, fisk, skaldyr, krybdyr og andre fødevarer, der ellers adskiller sig fra tørvarer. I Norge er Fiskehallen i Oslo (engros) og Fisketorget i Bergen gode eksempler på velfungerende vådmarkeder. Nogle vådmarkeder sælger også levende og truede vilde dyr, som typisk slagtes når kunden køber, og som bruges til ukonventionel mad og traditionel østlig medicin (alternativ medicin).[1][2] Et eksempel er det ulovlige salg af skældyr (Pholidota), hvor kødet betragtes som en dyr delikatesse, og skællene bruges i traditionel kinesisk medicin.[3][4] (Se Kinesisk skældyr[note 1]).
Vådmarkeder kan være en samling af små salgsenheder, der på en fast markedsplads tilbyder friske grøntsager og kødprodukter direkte til slutbrugeren. Kødprodukterne er ofte levende for at undgå forurening og slagtes på markedet, når nogen køber. Markederne kaldes 'våde' fordi der er brug for vand både under og efter slagtning og ved vask af frugt og grøntsager for at holde gulvene nogenlunde rene.[5] Hvad disse markeder tilbyder af varer og tjenester, afhænger af stedets kultur og sædvaner. I nogle lande drejer det om salg af dyr, både levende og vilde dyr.
I Norge og Japan er der for eksempel mange hundrede års fiskeritraditioner. I Norge findes der endnu et par større fiskemarkeder i Oslo og Bergen. I Japan er der mange og i nogle tilfælde også ganske store markeder. Fiskemarkedet i bydelen Tsukiji i Tokyo betragtes som det vigtigste i verden.[6] Det var oprindeligt placeret i Nihinbashi, et forretningsdistrikt i Tokyo, som blev ødelagt under det store jordskælv i 1923, Kantou-jordskælvet. Markedet blev 1935 flyttet til Tsukiji, hvor dele af det stadig ligger. Oktober 2018 flyttede fiskemarkedet i Tokio til et nyt sted i Toyosu[note 2]. På en normal dag sælges der omkring 1.600 ton fisk og anden havfangst fra dette marked, som for det meste er engrosorienteret, som også Fiskehallen i Oslo er det (AL Oslo Fiskehall). Omsætningen er opbygget som tre cirkler eller lag, hvor det indre kun består af få professionelle industrihandlere, der har adgang til de bedste råvarer, som de kan sælge til det næste lag, som er de sædvanlige grossister, der sælger til restauranter og butikker eller boder, som sælger videre til slutbrugerne.[6]
Coronavirus
[redigér | rediger kildetekst]I forbindelse med coronaviruspandemien i 2019-2020 har det været diskuteret hvilken betydning vådmarkeder kan have haft, enten som arnestedet eller som et sted for "superspredning"[note 3].
Noter og referencer
[redigér | rediger kildetekst]- Noter
- ^ Om Pangolins (skældyr) : Pangolins May Face Extinction With China's Push to Increase Traditional Medicine Exports fra ScienceAlert 2018. Sciencealert.com
- ^ Oktober 2018 endnu en flytning af fiskemarkedet i Tokio – 'Toyosu Market' åbnede 11. oktober 2018
- "Tsukiji: Japan's famed fish market to relocate" fra Bbc.com, 6. oktober 2018 ("... The world's largest fish market, which has been in operation for 83 years, is being moved as part of the redevelopment for the 2020 Olympic Games. [...] Fishmongers will move from the ageing facility to a new, more modern site in Toyosu, about 2km (1.2 miles) away. ..."
- "As Tokyo Fish Market Closes, Sellers and Customers Honor an Era of Grime"
- ^ Om en evt. forbindelse mellem vådmarkeder og coronaviruspandemien i 2019-2020
- "The coronavirus didn't really start at that Wuhan 'wet market'" fra Livescience.com, af Rafi Letzter, 28. maj 2020
- Afsnit "Link to COVID-19 pandemic" i artiklen 'Huanan Seafood Wholesale Market' fra enwiki
- "Effect of a wet market on coronavirus disease (COVID-19) transmission dynamics in China, 2019–2020" fra Ncbi.nlm.nih.gov National Center for Biotechnology Information, U.S. National Library of Medicine. 2. juni 2020
- "Coronavirus: WHO developing guidance on wet markets" fra Bbc.com, 21. april 2020
- "'Wet markets' likely launched the coronavirus. Here's what you need to know." fra Nationalgeographic.com af Dina Fine Maron, 15. april 2020 ("Most of the earliest COVID-19 cases trace back to one of these sites, but what are they and what do they sell?")
- Referencer
- ^ Woo, Patrick CY; Lau, Susanna KP; Yuen, Kwok-yung (2006). Infectious diseases emerging from Chinese wet-markets: zoonotic origins of severe respiratory viral infections. Current Opinion in Infectious Diseases. 19(5):401–407. doi: https://doi.org/10.1097%2F01.qco.0000244043.08264.fc
- ^ Harald Bøckman (2020) "Våtmarkedene er del av matkultur og tradisjonell kinesisk medisin" (Webside ikke længere tilgængelig). Senter for utvikling og miljø, UiO, 14. apr. 2020. Besøgt 2020-05-16
- ^ Reuters (2019-4-10) "Singapore makes 2nd huge seizure of pangolin scales in days". The Asahi Shimbun (engelsk). Arkiveret fra originalen 10. april 2019. Hentet 2019-04-10.
- ^ Wufei Yu (2020-3-5) Coronavirus: Revenge of the Pangolins? New York Times, 5. marts 2020. Besøgt 2020-05-16 (Pangolins: Skældyr)
- ^ Ben Westcott and Serenitie Wang (2020) China's wet markets are not what some people think they are. CNN, 23. april, 2020. Besøgt 2020-05-16
- ^ a b Eric B. Utheim (2018) "Protester til tross − i dag flytter verdens viktigste fiskemarked". E24, 6. oktober 2018. Besøgt 2020-05-16
Eksterne henvisninger
[redigér | rediger kildetekst]- "Forsker: Luk madmarkeder med eksotiske dyr over hele verden" Fra Videnskab.dk, 28 januar 2020. (Kilde: "Calls for global ban on wild animal markets amid coronavirus outbreak" fra Theguardian.com af Sarah Boseley, 24. januar 2020.)
- "Forslag til folketingsbeslutningom en international strategi for tilgangen til Kina på handelsområdet" fra Ft.dk (Folketinget), 12. maj 2020. ("Folketinget pålægger regeringen at fremlægge en international strategi, hvori Danmark i samarbejde med andre lande og regioner lægger pres på Kina med henblik på at forbyde »wet markets« for at undgå fremtidige pandemier og at sikre Kinas overholdelse af Verdenshandelsorganisationens (WTO) regler")