Trondheim

Trondheim
Våben	Kort
Fakta om Trondheim
Koordinater:	63°25′02″N 10°22′32″Ø / 63.4171°N 10.3755°Ø / 63.4171; 10.3755
Kommunenummer:	5001
Fylke:	Trøndelag
Kommunesæde:	Trondheim
Areal:	528,6 km²
Indbyggere:	207 015 1.10.2020
Politik
Borgmester:	Kent Ranum
Sprog:	Neutral
Websted:	www.Trondheim.kommune.no
Trondheim på Commons

Trondheim (tidligere Nidaros og Trondhjem) er en bykommune i Trøndelag. Det er den tredje folkerigeste kommune i Norge med 207.015 indbyggere i 2020^[1]. Kommunen blev i 1964 slået sammen med nabokommunerne Byneset, Strinda, Tiller og Leinstrand. Fra 2020 bliver den tidligere selvstændige kommune Klæbu lagt sammen med Trondheim.^[2]

Byens centrum (Midtbyen) ligger mellem Nidelven og Trondheimsfjorden. Kommunen grænser i øst mod Malvik, i syd mod Selbu og Melhus, og mod nord mod Rissa og Leksvik i Trondheimsfjorden

Byen blev ifølge sagaerne grundlagt af Olav Tryggvason i 997 og var stort set Norges hovedstad til 1217. Byen fejrede sit 1000-årsjubilæum i 1997.

Trondheim er administrationscentrum for Trøndelag fylke og et etableret regionscenter for hele Midt-Norge. Trondheim huser blandt andet landets største universitet (NTNU), Nidarosdomen, Kristiansten fæstning, St. Olavs Hospital, Trondheim Kunstmuseum og Rockheim.

Man regner med, at byen blev grundlagt i år 997 af Olav Tryggvason. Arkæologiske fund tyder på, at der var en betydelig bebyggelse ved Nidelvens udløb med gårde og pakhuse.

I slutningen af 1000-tallet voksede byen hurtigt. I 1070 begyndte bygningen af en stenkirke, der senere udviklede sig til Nidarosdomen over Olav den Helliges grav. Kirken stod færdig omkring år 1320. Trondheim blev sæde for den norske ærkebiskop, da Norge blev en selvstændig kirkeprovins i 1152, hvilket øgede byudviklingen yderligere, og fra 1200-tallet kender vi næsten 20 kirker under sædet. Der blev også anlagt en bro over Nidelven omtrent der, hvor Elgeseter bro ligger og en række klostre, blandt andet på Elgeseter, Bakke og Munkholmen. I 1219 oplevede Trondheim den første kendte brand, og nogle år senere i 1295 blev store dele af byen ødelagt af endnu en brand.

Reformationen blev fuldført, da den sidste katolske ærkebiskop, Olav Engelbrektsson, måtte flygte fra landet i 1537.

Fra 1600-tallet kom øget handel byen til gode. Byen begyndte at vokse mod vest, og den første bebyggelse på Bakklandet opstod. I 1681 lagde den såkaldte Hornemansbrand store dele af Trondheim øde. Christian V bestemte da, at der skulle laves en helt ny byplan for Trondheim, som bedre sikrede den i tilfælde af brand. Opgaven fik den luxembourgske generalmajor Johan Caspar de Cicignon. Han tegnede en byplan med brede og lige gader og et centralt torv. Trondheims byplan regnes som det fineste eksempel på barokkens byplansidealer i Norge.

Der opstod flere store brande i 1700- og 1800-tallet (særlig i 1708, 1841 og 1842). Det medførte krav om grundmurede huse i byens centrum. Inden det blev vedtaget, blev byen hurtigt genopbygget i træ. Mange af træbygningerne i centrum stammer fra midten af 1800-tallet.

Efter 2. verdenskrig måtte store dele af den gamle bebyggelse vige til fordel for nye virksomheder. Cicignons byplan fra slutningen af 1600-tallet er stadig ganske fremtrædende i dagens Trondheim.

Beliggenheden ved udmundingen af elven Nid (Nidelven) gjorde stedet kendt som Nidaros, der betyder Nid-å's-udløb. Ved oprettelsen af Nidaros ærkebispedømme i 1152 førte en fejltolkning til, at byens navn i Vatikanet blev til Trundum (Trundensis). Det fik Eirik Ivarsson rettet op på, og fra 1192 hedder byen Nidaros både i Nidaros, Norge og i Rom. Nidaros-navnet på byen forsvandt senere af flere grunde, først og fremmest fordi ærkebispesædet forsvandt i 1537, men navnet er brugt helt frem til 1700-tallet.

Trondheim(en) var oprindelig navnet på de otte trønderske fylker, nutidens Trøndelag. Navnet betyde egentlig «landet (hjemmet), der vokser frodigt».^[3] I senmiddelalderen blev Kaupangen i Trondheimen, altså handelspladsen i Trøndelag, også brugt som bynavn og kortformen Trondheimen blev anvendt parallelt med Nidaros. Under unionen med Danmark blev det fordansket til T(h)rondhjem og Trondhjems len for Trondheims len, så det navn var i brug fra 1500-tallet.

I 1925-1930 blev flere bynavne fornorsket som led i den sproglige nationalisme, der var udbredt i Norge i første del af det 20. århundrede (1925: Oslo, 1927: Halden, 1930: Stavern). Ved lov af 14. juni 1929 blev det bestemt, at byen Trondhjem fra 1. januar 1930 skulle have Nidaros som officielt navn. Det var i 1928 afholdt en folkeafstemning om bynavnet. Her stemte 17.163 mod ændring og 1.508 for. Befolkningen og bystyret, der ønskede at beholde Trondhjem som navn, følte sig overset og protesterede i vid udstrækning.

Etter en ophidset navnestrid blev sagen taget op på ny i Stortinget. Det endte med et kompromis: Ved lov af 6. mars 1931 med virkning fra samme dag blev formen Trondheim indført, et «fornorsket» kompromisforslag lanceret af Ivar Lykke, en lokal købmand, statsminister 1926-28 og stortingsrepræsentant 1915-35.^[4]

Trånnhjæm (-em) er imidlertid en hyppig forekommende udtale af bynavnet blandt byens befolkning, og navneformen er stadig i brug som navn på (nye og gamle) foreninger og virksomheder.^[5] Så sent som i 2007 ønskede en bystyrerepræsentant at blæse liv i diskussionen om bynavnet.^[6]

Trondheim hedder på sydsamisk Tråante. Tidligere blev skrivemåden Drontheim brugt på tysk, idet man mente, at det gjorde korrekt udtale lettere, men denne skrivemåde er gradvis gået ud af brug.

Trondheim har den længste sammenhængende træhusbebyggelse i Norden og omtales af den grund sin træhusbyen. Man kan trække en mere eller mindre uafbrudt linje gennem træhusbebyggelser fra fisker- og arbejderstrøget i Ilsvikøra i vest, via 1840-talsbebyggelsen i Sanden og Løkkan, bryggerækkerne og træhusbebyggelsen i Nerbyen, bryggen i Kjøpmannsgata, træhusene i Bakklandet, Rosenborgbebyggelsen og arbejderboligerne i Lademoen til Reina i øst.

De er bygget i forskellige perioder fra tidligt i 1700-tallet og med overvægt fra sidste halvdel af 1800-tallet.

Undergrunden i kommunen består af metamorfe bjergarter med enkelte undtagelser. Byen ligger i Trondheimsfeltet, som præges af kaledonske skiferbjergarter.

Nidelven løber igennem byen fra syd mod nord og munder ud i Trondheimsfjorden. På den flade landtange, som dannes ved elvens udløb, ligger byens centrum. Videre østover mod fjorden præges landskabet af lavland og kulturlandskab, som derfra går videre til højere plateauer. Rundt om Jonsvatnet i sydøst er landskabet præget af bakker med en højde på omtrent 400 meter. Sydvest for Nidelven ligger Heimdalsplateauet, og videre mod vest findes flade og frugtbare områder med lerjord med store landbrugsområder.

Omkring Bymarka findes de højeste områder i kommunen, med blandt andre den 552 meter høje Gråkallen og Storheia, som rager 566 meter i vejret.

Trondheim har et mildt og fugtigt klima præget af byens beliggenhed i udkanten af Vestenvindsbæltet. Byen ligger i den tempererede klimazone. Beliggenheden mellem den varme luft i syd og den kolde i nord giver et noget ustabilt klima.

Trondheim har 205.163 indbyggere (1. januar 2020).^[7] Den 30. september 2009 blev byens indbygger nummer 170.000 født.^[8] Hvis man medregner de studerende, som ikke melder flytning til byen, er det faktiske indbyggertal væsentligt højere. I 2019 var der i alt 37.400 registrerede studerende ved uddannelsesinstitutionerne NTNU og Dronning Mauds Minne (DMMH).^[9][10] Dertil kommer en række mindre uddannelsesinstitutioner. I en kommunal rapport fra november 2006 anslås det, at kun 8.000 af disse studerende har deres folkeregisteradresse i Trondheim.^[11] Altså boede der pr. 2011 mindst 23.000 studenter i byen, som ikke regnes med i det officielle folketal.

Trondheim er, målt på indbyggertal, den tredjestørste kommune i Norge, men bliver af SSB regnet som den fjerdestørste bymæssige bebyggelse, da Stavanger og Sandnes regnes som et fælles område. Byen Trondheim havde 186.364 indbyggere pr. 1. januar 2019. Byen har en befolkningstæthed på 2.622 indbyggere pr. kvadratkilometer (pr. 2012), hvilket er den fjerdehøjeste i Norge. Trondheimsregionen havde ca 300.000 indbyggere (2019).^[12]

Trondheim er en by i vækst. Befolkningsvæksten har været på 1.200-1.300 i 2008 og 2009. I perioden 1997-2007 steg befolkningen med 700-1.000 hvert år. Nettoindflytningen er også positiv og har været over 1.000 pr. år siden 2005, med 2006 og 2007 som de højeste, med henholdsvis 2.183 og 2.462 personer. I 2010 blev der født omkring 2.600 børn i Trondheim, det højeste tal i 35 år.^[13] Borgere med indvandrerbaggrund udgør 13,3 % af byens befolkning (2019).^[14]

Parti	Stemmetal	%
Arbeiderpartiet	35.438	39,5
Høyre	24.367	27,2
Fremskrittspartiet	8.002	8,9
Sosialistisk Venstreparti	5.129	5,7
Venstre	5.189	5,8
Miljøpartiet De Grønne	2.336	2,6
Kristelig Folkeparti	2.638	2,9
Senterpartiet	1.861	2,1
Rødt	2.660	3,0
Pensjonistpartiet	1.139	1,3
Valgdeltagelse/Total	89605	66,7

Ved Stortingsvalget 2013 var der 131.527 stemmeberettigede i Trondheim. Vælgerne afgav 106.095 stemmer. Valgdeltagelsen var dermed 80,7 %. Valgresultatet gav et rødgrønt flertal på 0,4 procentpoint (46,1 % H+Frp+KrF+V, 46,5 % Ap+Sp+SV). Tabellen viser stemmefordelingen:^[15]

Parti	Stemmetal	%
Arbeiderpartiet	38.889	36,8
Høyre	25.560	24,2
Fremskrittspartiet	13.225	12,5
Sosialistisk Venstreparti	7.572	7,2
Venstre	6.690	6,3
Miljøpartiet De Grønne	4.298	4,1
Kristelig Folkeparti	3.233	3,1
Senterpartiet	2.695	2,6
Rødt	1.302	1,2
Pensjonistpartiet	912	0,9
Piratpartiet	641	0,6
De Kristne	231	0,2
Demokratene i Norge	136	0,1
Kystpartiet	70	0,1
Det Liberale Folkepartiet	68	0,1
Norges Kommunistiske Parti	67	0,1
Kristent Samlingsparti	60	0,1
Blanke stemmer	446	-
Valgdeltagelse/Total	106 095	80,7

Trondheim er sæde for Fylkesmannen i Trøndelag, Trøndelag fylkeskommune, Nidaros bispedømme, Domstoladministrationen, Norges geologiske undersøgelse, Direktoratet for arbejdstilsynet, Direktoratet for naturforvaltning, Norsk Institut for Naturforskning og regionale kontorer for mange offentlige styrelser.

Sygehuset St. Olavs Hospital ligger på Øya. Byen har seminarium inden for sundhedsvidenskab og universitetsuddannelserne i medicin og medicinsk teknologi.

I Trondheim findes følgende militærafdelinger:

• Luftkrigsskolen.
• Rustkammeret.
• Luftforsvarets Musikkorps.

Tidligere havde Trondheim følgende militære afdelinger: Distriktskommando Trøndelag, Befalingsskolen for Infanteriet i Trøndelag, Sør-Trøndelag Regiment og radarstationen Luftforsvarets station Gråkallen på Gråkallen.

Trondheim havde tidligere seks administrative distrikter: Sentrum, Strinda, Byåsen, Nardo, Saupstad og Heimdal. Den 1. januar 2005 indførtes en ny inddeling af byen baseret på NAVs organisering.

De nye bydele er:

• Midtbyen, som omfatter centrum, Tyholt, Byåsen, Trolla og Ila.
• Østbyen, som omfatter Møllenberg, Nedre Elvehavn, Lade, Strindheim, Jakobsli, Vikåsen og Ranheim.
• Lerkendal, som omfatter Lerkendal, Nardo, Flatåsen og Moholt.
• Heimdal, som omfatter Heimdal, Byneset, Tiller, Kolstad, Saupstad og Kattem.

Palæstina Ramallah  Israel Petah Tikva  Danmark Odense  Sverige Norrköping  Skotland Dunfermline  Finland Tammerfors  Tyskland Darmstadt  Østrig Graz

Kroatien Split  USA Vallejo  Moldova Tiraspol  Færøerne Klaksvík  Island Kópavogur  Eritrea Keren[16]  Sverige Östersund

Byen rummer en del erhverv, hvoraf de fem største virksomheder i fylket er Reitangruppen (omsætning 2005 28.178 millioner norske kroner), TINE, Midt-Norge (omsætning i 2005 3.729 millioner norske kroner), Gilde (omsætning i 2005 3.006 millioner norske kroner), Coop (omsætning i 2005 2.798 millioner norske kroner) og Felleskjøpet (omsætning i 2005 2.508 millioner norske kroner). Derudover findes mange små og mellemstore virksomheder samt kontorfællesskaber. Virksomheder som Fokus Bank, supermarkedskæden Bunnpris og slikproducentetn Nidar har hovedsæde i Trondheim.

Byen har flere storcentre, hvoraf Byhaven, Mercursenteret og Trondheim Torg ligger i centrum, mens Solsiden er placeret lige øst for Niddelven i et nybygget område. Længere fra centrum ligger City Lade, City Syd, Moholt Storsenter, Nardocenteret og Sirkus Shopping. Detailhandelen ligger især i centrum af byen på Munkegata og sidegade samt langs havnefronten. Disse indbefatter både nationale og internationale kommercielle kæder, men også specialbutikker og genbrugsbutikker som Fretex.

I centrum ligger en hotelkæder som Comfort Hotels, Thon Hotels, Rica Hotels og Radisson Hotels. Et af de ældste og største hoteller er Britannia Hotel i Dronningens gate, der blev opført i 1870 og har næsten 250 værelser. Hotellet er en del af Thon Hotels.

Byen har til alle tider været et vigtigt knudepunkt i Midtnorge og er det i dag mellem jernbane, Hurtigruten og Europavej 6. I middelalderen kom folk ad vejene ind til Nidarosdomen og kongsgården, som lå i Trondheim. I 1500- og 1600-tallet aftog trafikken til Trondheim. I stedet blev byen et stop på vejen for både mennesker og gods til Christiania og resten af Europa.

Trondheim Havn anløbes af skibe med både gods og passagerer fra ind- og udland. I 2008 havde havnen 4.717 anløb.^[17]

Hurtigruten lægger til to gange dagligt i Brattøra, og hurtigbådene fragter passagerer til og fra byområder så langt sydpå som Kristiansund.

I 2008 gik i alt 1,34 millioner ton gods over kajene i Trondheim.

Havnen drives og forvaltes af Trondheim Havn IKS.

Nordlige omfartsvej er en øst-vest forbindelse i Trondheim. Krydset i Ila-området stod færdig i april 2007, mens forbindelsen over Brattøra først blev åbnet i slutningen af maj/begyndelsen af juni 2010.

Busserne i Trondheim har siden efteråret 2009 været administreret af det fylkeskommunale selskab AtB. De forskellige busruter udliciteres, og den faktiske kørsel udføres af eksempevis Nettbuss Trondheim (det tidligere kommunale busselskab), Trønderbilene og Tide. Lokalbusserne i Trondheim bruger Nordsøgas som brændstof, og vil så snart som muligt overgå til at køre på klimaneutral biogas.

Jernbanen kom til Trondheim i 1864, da Trondhjem-Størenbanen blev åbnet for trafik. Dengang lå jernbanestationen på Kalvskinnet lige ved nutidens Elgeseter Bro. Da Meråkerbanen blev anlagt i 1883, åbnede en ny jernbanestation på Brattøra. I dag er stationen både jernbanestation og knudepunkt for regionsbusser.

Sporvognslinjen Gråkallbanen har i mange år været omstridt i Trondheims lokalpolitik. Den kommunale drift blev nedlagt i 1988, efter at over 100 millioner kroner var investeret i nye sporvogne og vognhaller. I 1990 blev driften på en mindre strækning genoptaget af et idealistisk græsrodselskab. I 2005 blev Gråkallbanen overtaget af den internationale koncern Veolia. Pr. 2019 er Boreal ansvarlig for driften.

Gråkallbanen er verdens nordligste sporvognslinje.

Trondheims lufthavn, Værnes lufthavn, ligger i Stjørdal Kommune i Trøndelag øst for byen. En række flyselskaber flyver til og fra Trondheim, herunder SAS, Norwegian, Widerøe, KLM og Wizz Air.