[go: up one dir, main page]

Spring til indhold

Tom McEwan

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Tom McEwan
Tom McEwan i 1988.
Personlig information
Født9. august 1940 (84 år)
Corby i England
NationalitetDanmarkDansk, Britisk
ÆgtefælleTerese Damsholt
BørnTim McEwan, Oliver McEwan
BeskæftigelseMusiker og skuespiller

Tom McEwan (født 9. august 1940 i Corby i England) er en dansk-britisk musiker og autodidakt skuespiller.[1]

Faderen var skotte og arbejdede som svejser i Glasgow, men flyttede senere til Corby i England, hvor Tom McEwan er født og opvokset.

Han fik en læreruddannelse på seminariet i Leicester inden han flyttede til Danmark og i årene 1968 til 1974 var han lærer på Hareskovens Lilleskole. Han var oprindelig trommeslager i både engelske og danske musikgrupper, og fik sit gennembrud i Culpeper, men slog for alvor igennem som det ene medlem af musikgruppen Klyderne, hvor de andre var Jesper Klein og Jess Ingerslev, i slutningen af 1970'erne.[2]

I tv har han været kendt for sin medvirken i en lang række børneudsendelser, blandt andet lavede han sammen med Jess Ingerslev to succesrige børneserier i 80'erne: først "Nu Er Det Ikke Sjovt Længere", og to år efter "Ude På Noget", hvor også Ghita Nørby og Tommy Kenter medvirkede. McEwan har derudover haft en rolle i serien Bryggeren samt julekalenderne Torvet, Nissebanden i Grønland og Jul i Juleland, ligesom han har lagt stemme til flere af de klassiske dukkekalendere. I 1990 modtog han en Robert for årets mandlige birolle i Århus by Night.

McEwan blev dansk statsborger i midten af 1990'erne. Han er gift med skuespillerkollegaen Terese Damsholt, og sammen har de sønnerne Tim McEwan og Oliver McEwan, der begge er musikere.[3]

I Olsen-bandens flugt over plankeværket fra 1981, fupper Olsen-banden en tyrkisk taxichauffør spillet af Tom McEwan. Replikkerne var få, men udsøgte, bl.a.: "Jaja, bare helt fedt, mand" og "De har taget vores røv".

Tom McEwan er buddhist.[kilde mangler]

Film

År Titel Rolle Noter
1978 Olsen-banden går i krig butiksindehaver
1980 Lille Virgil og Orla Frøsnapper cirkusdirektør
Kaptajn Klyde og hans venner vender tilbage Klyde
1981 Olsen-bandens flugt over plankeværket tyrkisk taxachauffør
1985 Walter og Carlo - op på fars hat Pepe
1989 Århus by Night Ronnie Robert-pris
1990 Camping skotsk campist
1994 Frække Frida og de frygtløse spioner mr. Johnson, amerikansk forretningsforbindelse
1995 Sidste time Thorlund
2005 Speak of the Devil

  1. ^ "Det store barn med den brede accent". jv.dk. 9. august 2020. Hentet 8. juni 2021.
  2. ^ Exner, Poul (9. august 2000). "Mennesker". Kristeligt Dagblad. Hentet 14. marts 2010.
  3. ^ Pedersen, Christina C. (16. maj 2009). "BT TV: McEwan-brødre skal føre Brinck til sejr". BT. Hentet 14. marts 2010.

Eksterne henvisninger

[redigér | rediger kildetekst]