Richard M. Meyer
Denne artikel eller dette afsnit er forældet. Teksten er helt eller delvist kopieret fra et gammelt opslagsværk (Salmonsens Konversationsleksikon), og det er rimeligt at formode, at der findes nyere viden om emnet. (Lær hvordan og hvornår man kan fjerne denne skabelonbesked) |
- Ikke at forveksle med Richard Meier.
Richard M. Meyer | |
---|---|
Personlig information | |
Født | Richard Moritz Meyer 5. juli 1860 Berlin, Tyskland |
Død | 8. oktober 1914 (54 år) Berlin, Tyskland |
Far | Fritz Friedrich Meyer |
Uddannelse og virke | |
Elev af | Wilhelm Scherer |
Beskæftigelse | Litterat, filolog, litteraturhistoriker, universitetsunderviser, litteraturforsker, germanist, forfatter |
Arbejdsgiver | Humboldt-Universität zu Berlin |
Arbejdssted | Berlin |
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. |
Richard Moritz Meyer (født 5. juli 1860 i Berlin, død 8. oktober 1914 sammesteds) var en tysk litteraturhistoriker.
Meyer studerede ved forskellige universiteter og blev 1901 professor i litteraturhistorie i Berlin. Hans hovedværker er den prisbelønnede biografi Goethe (1895, 3. udgave 1905 i Geisteshelden 3 bind), og Die Deutsche Litteratur des 19. Jahrhunderts (1900); en udførlig fremstilling af den tyske litteratur i 19. århundrede, som efter forfatterens død er udkommen på ny. Meyer har desuden skrevet andre oversigtsværker over tysk og europæisk litteratur, ligesom der i Euphorion findes en række afhandlinger af ham. Hans litterære domme gav ofte anledning til heftig polemik, blandt andet med Arno Holz, men hans forbavsende flid og arbejdskraft vandt ikke desto mindre anerkendelse i vide kredse, og hans hjem var mødestedet for litterære personligheder fra ind- og udland. Han var en impulsiv personlighed med vidtstrakte interesser.
Kilder
[redigér | rediger kildetekst]- Meyer, Richard Moritz i Salmonsens Konversationsleksikon (2. udgave, 1924)