[go: up one dir, main page]

Spring til indhold

Podyjí nationalpark

Koordinater: 48°50′52″N 15°53′50″Ø / 48.8478°N 15.8972°Ø / 48.8478; 15.8972
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Podyjí Nationalpark
tjekkisk: Národní park Podyjí
Nationalpark
Land  Tjekkiet
Region Mähren
Højeste punkt
 - højde 536 moh
Laveste punkt
 - højde 207 moh
Længde 15 km, NW-SE
Bredde km, NE-SW
Areal 63 km²
 - buffer zone 29 km²
Biom forest (84%)
Grundlagt 1991-07-01
 - CHKO 1978
Administration Správa NP Podyjí
 - Beliggenhed Znojmo
IUCN-kategorier II – Nationalpark
Boundary of Podyjí National Park in the Czech Republic and the adjacent Thayatal National Park in Austria
Boundary of Podyjí National Park in the Czech Republic and the adjacent Thayatal National Park in Austria
Boundary of Podyjí National Park in the Czech Republic and the adjacent Thayatal National Park in Austria
Hjemmeside: www.nppodyji.cz

Podyjí nationalpark (tjekkisk: Národní park Podyjí) er et beskyttet område i Tjekkiet (i den sydlige del af Mähren). Da den er sammenhængende hen over grænsen med Østrigs Thayadal nationalpark, omtales de tilsammen som ”den internationale park”[1]. Podyjí beskytter skove, der er næsten naturskove, langs den dybe Dyjeflods dal. Biomets tilstand af velbevarethed omtales som enestående i Centraleuropa.[2]

Juridisk status

[redigér | rediger kildetekst]

Podyjí nationalpark er den ene af fire nationalparker i Tjekkiet, og den har et areal på 63 km² og en bufferzone på 29 km². Den blev formelt udnævnt til nationalpark den 1. juli 1991 ved en regeringsbeslutning (nr. 164/1991).[2] BirdLife International (IBA) har optaget parken under sit kriterium ”C6”, der dækker araler større end 76,66 km².[3]

Dyje floden

Podyjí nationalpark ligger i højder på 207-536 m. Habitaterne omfatter skove, sætere, agerland, krat, klippeområder og vådområder.[3] Nationalparken afvandes af floden Dyje, der strømmer 40 km gennem en tæt skovdækket dal i nationalparken, dvs. i de bømisk-mæhriske højder, Českomoravská vrchovina.[2][3] Floddalens dybde er op til 220 m[4]. Udnyttelsen af jorden er fastlagt som naturbeskyttelse, forskning og landbrug[3]. Stier fører op til borgruinerne ved Nový Hrádek og slottet Vranov nad Dyjí[4].

Plante- og dyreliv

[redigér | rediger kildetekst]
Ægte Alpeviol (Cyclamen purpurascens) i Podyjí nationalpark

Dalen i nationalparken rummer 77 plantearter, som findes i egeskove på surbund og i tempereret klima med

Blandt de flerårige, blomstrende planter findes

Man fundet 152 fuglearter i nationalparken[2]. Blandt IBAs karakterarter er Syrisk flagspætte (Dendrocopos syriacus) og Høgesanger (Sylvia nisoria).[3] Der findes 65 arter af pattedyr, 7 arter af krybdyr, heriblandt en træslange og Smaragdfirben[2]. Blandt pattedyr, fugle og krybdyr findes

Højsletten er blevet træløs på grund af skovfældning og er omdannet til dyrket jord, herunder sætere. Langs flodbredderne ser man rørsumpe eller pilekrat[2][3].

Vindistriktet Šobes (Šobes højderne)

Šobes højderne (tjekkisk: Hora Šobes'') er et af de ældste og mest berømte vindistrikter i Tjekkiet. Vindistrikter ligger i nationalparken.[5][6] I 2014 indledte firmaet Znovín Znojmo, der ejer 70% af vingårdene i Šobes, anstrengelser for at få området optaget på UNESCOs Verdensarvsliste. Šobes har ca. 12 ha med vingårde.[7]

Podyjí nationalpark.
Oversigtskort.
Dyjedalen.
Novy Hradek.
Sæter.
  1. ^ Vaclav Cilek: To breathe with Birds: A Book of landscapes, 2015, ISBN 978-0-8122-4681-0 side 7
  2. ^ a b c d e f "Příroda a péče o území". Základní údaje o NP Podyjí. Grundlæggende oplysninger om Podyjí nationalpark. (tjekkisk)
  3. ^ a b c d e f "Birdlife International: Podyji". Arkiveret fra originalen 4. marts 2016. Hentet 18. marts 2016.
  4. ^ a b Marc di Duca: Czech Republic: The Bradt Travel Guide, 2006, ISBN 978-1-84162-150-0 side 275
  5. ^ Ilona Pergrová: Národní park Podyjí zpřístupní Šobes i vřesoviště. Po schválení novely zákona, 2014
  6. ^ Vojtěch Smola: Vinice Šobes, kterou soud přiřkl Znovínu, chystá rekonstrukci, 2009
  7. ^ Tjekkeisk fjernsyn: Šobes - ráj vinařství vyjel na trať směr seznam UNESCO, 2014

Eksterne henvisninger

[redigér | rediger kildetekst]

48°50′52″N 15°53′50″Ø / 48.8478°N 15.8972°Ø / 48.8478; 15.8972