Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
| Som anført i AFSNIT I af FØRSTE DEL i den konsoliderede udgave af traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde[1]
|
|
|
|
|
| Unionen har enekompetence til at foretage direktiver og indgå internationale aftaler, når der er fastsat i en EU-retsakt (Artikel 3)
|
|
|
|
| Medlemsstaterne kan ikke udøve kompetence på områder, hvor EU har gjort det. (Artikel 4)
|
|
|
|
| "(Artikel 4) (…) udøvelsen af denne kompetence kan ikke føre til, at medlemsstaterne forhindres i at udøve deres kompetence i" …
|
- forskning, teknologisk udvikling og rumpolitik
- udviklingssamarbejde og humanitær bistand
|
| Unionen koordinerer medlemsstaternes politikker eller implementerer supplement til deres fælles politikker, der ikke er omfattet andetsteds. (Artikel 5)
|
|
|
|
| "(Artikel 6) Unionen har kompetence til at gennemføre tiltag for at understøtte, koordinere eller supplere medlemsstaternes tiltag i" …
|
- beskyttelse og forbedring af menneskers sundhed
- industri
- kultur
- turisme
- uddannelse, ungdom, sport og erhvervsuddannelse
- civilbeskyttelse (katastrofeforebyggelse)
- administrativt samarbejde
|
|
