Shackleton Ice Shelf

Shackletons isshelf (engelsk: Shackleton Ice Shelf) er et isshelfområde i Antarktis. Området er den syvende største isshelf i Antarktis.

Shackletons isshelf ligger i, hvad der betegnes som Østantarktis lige ved Antarktiske Ocean langs Knox Coast i Queen Mary Land.^[1][2] Området har en sammenlagt overflade på cirka 33.820 km² med en længde på cirka 385 km og en bredde på cirka 170 km. Isshelfen strækker sig mellem cirka 64° 00' S til 67° 00' S og 95° 00' Ø til 105° 00' Ø.

Området tilføjes med is af blandt andre Scott-gletsjeren Denman-gletsjeren, Northcliffe-gletsjeren og Roscoe-gletsjeren,

Isshelfen blev iagttaget allerede i februar 1840 af USAs Stillehavsekspedition under ledelse af Charles Wilkes.

Området udforskedes af den første Den australasiatiske antarktisekspedition i årene 1911-1914 under ledelse af Douglas Mawson. Området fik da navn efter Ernest Shackleton.^[3]

Dele af området kortlagdes fra luften i årene 1946-1947 under Operation Highjump under ledelse af USA's flåde. På grundlag af disse billeder kunne man i 1955 udarbejde et kort over området.

I 1953 fastlagdes det nuværende navn af det amerikanske "Advisory Committee on Antarctic Names" (US-ACAN, en enhed inden for United States Geological Survey).

I 1956 udforskedes området yderligere af en sovjetisk ekspedition.

• Satellitbillede over Shackletons isshelf Arkiveret 11. januar 2018 hos Wayback Machine
• Billede over området (Webside ikke længere tilgængelig)

66°S 100°Ø / 66°S 100°Ø / -66; 100