Sortskjorter

Benito Mussolini, leder af det italienske fascistparti Partito Nazionale Fascista, Cesare Maria De Vecchi og Michele Bianchi foran partiets militært organiserede "sortskjorter" (*camicie nere*) under marchen mod Rom i 1922. Sortskjorterne kan havde haft omkring 200.000 medlemmer, hvoraf opimod 30.000 deltog i marchen.

Sorte skjorter blev anvendt af flere grupper i fascistpartiet, som disse medlemmer i *avanguardisti*, foreningen for drenge i alderen 14-18 år indenfor børne- og ungdomsorganisationen Opera Nazionale Balilla (ONB).

Alessandro Pavolini og medlemmer i hans Brigate Nere ("sorte brigader") i 1944, i den tyskkontrollerede marionetstat Salò-republikken i Norditalien fra 1943 til 1945.

Sortskjorter (på italiensk camicie nere, forkortet CC.NN., i flertal, camicia nera i ental) var kaldenavn for Benito Mussolinis væbnede, uniformerede grupper som deltog i marchen mod Rom, fascistenes statskup i Italien i efteråret 1922, og som i 1923 blev samlet i Den frivillige milits for national sikkerhed (Milizia Volontaria per la Sicurezza Nazionale, MVSN). MSVN var fascistpartiet Partito Nazionale Fascistas paramilitære milits som især udførte politiopgaver og i 1924 blev indlemmet i landets væbnede styrker. Der kæmpede militære enheder af "sortskjorter" både den anden italiensk-abessinske krig, den spanske borgerkrig og 2. verdenskrig.

Tilnavnet skyldes militsens sorte uniformskjorter, en farve fascistene havde lånt fra Arditi specialstyrkerne, som blev oprettet af den italienske hær i 1917. Arditi ("de modige") blev også kaldt Fiamme Nere ("sorte flammer") efter de sorte kravemærker på uniformerne. Disse soldater bar desuden sorte bløde fezer med dusk og et mærke som forestilede et kranium med en dolk i munden. Den sorte farve blev desuden brugt i de italienske fascisters flag, som ellers var dekoreret med fasces, en økse i et knippe pinde.