[go: up one dir, main page]

Spring til indhold

Nordstern Arena Horsens

Koordinater: 55°52′18″N 9°51′27″Ø / 55.8716°N 9.8576°Ø / 55.8716; 9.8576
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Nordstern Arena Horsens
Nordstern Arena Horsens
Generelle informationer
StedHorsens, Danmark
Indviet1929
Renoveret2009
Kapacitet10.495 tilskuere
Siddepladser7.500
Banestørrelse105 x 68 m.
UnderlagGræs
Lysanlæg1000 lux
Byggepris125 mio. kr.
EjerHorsens Kommune
DriftsherreAC Horsens
Benyttes af/tilAC Horsens
Koncerter
Eksterne henvisninger
www.forumhorsens.dk
Oversigtskort
Nordstern Arena Horsens ligger i Danmark
Nordstern Arena Horsens
Nordstern Arena Horsens
Nordstern Arena Horsens i Danmark

55°52′18″N 9°51′27″Ø / 55.8716°N 9.8576°Ø / 55.8716; 9.8576

Nordstern Arena Horsens (tidl. CASA Arena Horsens), også kendt som Forum Horsens Stadion (tidl. Horsens Idrætspark), er et kommunalt ejet stadion i Horsens. Nordstern Arena Horsens er hjemmebane for AC Horsens i Superligaen, men anvendes også til koncerter og lignende. Det nye stadion ligger på Langmarksvej ved siden af Forum Horsens, ca. 15 min. gang fra Horsens Banegård.

På tilskuerpladserne rummer stadionet 10.495 tilskuere, heraf 7.500 siddepladser. Ved afholdelse af koncerter, gymnastikopvisning og lignende, kan arenaen rumme ca. 30.000 tilskuere. Der er banevarme og lysanlægget yder 1000 lux men er forberedt til at kunne yde 1400 lux.[1]

I senere tid har der været mange koncerter på Nordstern Arena blandt andet har AC/DC, The Rolling Stones og U2 spillet der, men efter åbningen af det nye spillested Fængslet er de store koncerter flyttet der hen.

Horsens Stadion blev indviet den 16. juni 1929 og hed dengang Horsens Idrætspark. Det er sidst renoveret i 1998/2001. I 2006 besluttede Horsens Kommune at bygge et nyt stadion, som den 30. april 2008 fik navnet Nordstern Arena Horsens og som blev færdig i begyndelsen af 2009. Arenaen er lukket med glasfacader hele vejen rundt. I 2022 skiftede stadionet navn fra CASA Arena Horsens til Nordstern Arena Horsens.[2] Dette skete grundet en fusion mellem byggefirmaerne CASA og KPC, hvor de tog det fælles navn Nordstern.

Sydtribunen rummer en sponsorlounge med plads til ca. 1.000 spisende gæster. Desuden er der i den lille foyer mellem Forum Horsens en sportcafé.

Det nye anlæg har kostet 125 mio. kroner[1], og er finansieret af Horsens Kommune og dels af private investorer.

Antal tilskuere gennemsnitligt pr. sæson i Superligaen[3]

Sæson Gennemsnit +/-[a]
2006-07 3.693 -7,7%
2007-08 3.999 8,3%
2008-09 4.685 17,2%
2010-11 4.196 -
2011-12 5.039 20,1%
2012-13 3.970 -21,2%
2016-17 2.505 -
TOTAL 3.993
  1. ^ Ændring i procent i forhold til den foregående sæson.[3]
  1. ^ a b CASA Arena og Byggefakta
  2. ^ "Arkiveret kopi". Arkiveret fra originalen 3. oktober 2022. Hentet 3. oktober 2022.
  3. ^ a b "TILSKUERE PÅ NORDSTERN AREAN HORSENS, ÅR FOR ÅR". superstats.dk. Hentet 2017-05-30.

Eksterne henvisninger

[redigér | rediger kildetekst]