Mysen
Mysen er en norsk stationsby i Eidsberg kommune i Østfold med 5.582 indbyggere (2007). Stednavnet kommer af et gårdsnavn, norrønt Mysin, af "mose" og -vin (norrønt for "eng"). [1]
Historie
[redigér | rediger kildetekst]Den tidligere Mysen kommune blev oprettet i 1920 ved udskillelse fra Eidsberg kommune, men igen slået sammen med denne i 1961; for Mysen kommune målte kun 1,6 km² og var dermed Norges næst mindste (kun Grip kommune i Møre og Romsdal var mindre).
Mysen fik bystatus i 1997, efter at den var vokset op omkring Mysen Station, der ligger på Østfoldbanens Østre Linje. Stationen blev taget i brug med linjen i 1882, og medførte en økonomisk udvikling og påfølgende befolkningsvækst.
Stedets kirke ligger i en park ved stationen. Den er opført i 1903 på Anton H. Mysens bekostning efter tegning af arkitekt Hjalmar Welhaven. [2]
Momarkedet
[redigér | rediger kildetekst]Nord for Mysen ligger Momarken travbane. Her afholdtes også det årlige Momarked, hvor blandt andre ABBA har optrådt (1975). [3] I august 2010 blev Momarkedet afholdt for 60. gang. Fra 2014 har det ændret navn til Festdager. [4]
Koncentrationslejren
[redigér | rediger kildetekst]I januar 1945 blev SS-major Hans Aumeier sendt med fly til Norge på direkte ordre af SS-general Oswald Pohl for at oprette en koncentrationslejr på Mysen. I foråret voksede en lejr frem på Momarken, bygget af russiske krigsfanger, senere af 350 norske fanger fra Grini. Lejren blev aldrig fuldført. Ved freden 8. maj blev fangerne løsladt. Aumeier og hans stab fra Dachau, Auschwitz og straffekolonier i Letland blev arresteret i juni 1945. Aumeier blev senere dømt og henrettet i Krakow, mens SS-løjtnant Bruno Pfütze fra Auschwitz [5] tog sit liv på Akershus fæstning i Oslo. [6]
Kendte fra stedet
[redigér | rediger kildetekst]- Alf T. Pettersen († 1986)[7][8][9]
- Helge Rykkja (1943[10]—2020), digter, lokalpolitikar, lærer
- Jan Garbarek (1947—), musiker, komponist
- Cecilie Løveid (1951—), digter
Henvisninger
[redigér | rediger kildetekst]- ^ Mysen – tidligere kommune – Store norske leksikon
- ^ Mysen kirke - Norges Kirker
- ^ "ABBA on TV - Hei Sveis! (Momarkedet)". Arkiveret fra originalen 4. marts 2016. Hentet 10. juni 2016.
- ^ "Festdager.no WT: Festdager på Momarken". Arkiveret fra originalen 8. august 2016. Hentet 10. juni 2016.
- ^ Neu-Dachs / Auschwitz sub-camps / History / Auschwitz-Birkenau
- ^ Alf R. Jacobsen: "Bøddelen Hans Aumeier", Dagbladet 16. maj 2015
- ^ Minnepark for ukjente helter – NRK Kultur og underholdning
- ^ "Minnepark står halvferdig, Dagsavisen 11. juni 2011". Arkiveret fra originalen den 21. oktober 2013. Hentet 18. november 2020.
{{cite web}}
: CS1-vedligeholdelse: Uegnet url (link) - ^ Carl Fredriksens Transport - krigens største redningsbragd. https://web.archive.org/web/20170202051651/http://koro.prod.dekodes.no/content/uploads/2015/01/et-fint-sted_2210_webfile_oppslag.pdf
- ^ Helge Rykkja – Store norske leksikon