[go: up one dir, main page]

Spring til indhold

Konkurrenceret

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
(Omdirigeret fra Konkurrencelovgivning)

Konkurrenceret, konkurrencelovgivning, antitrustlovgivning (engelsk antitrust) er en juridisk disciplin, der regulerer konkurrence mellem virksomheder. Det er en gren af erhvervsretten, der har til formål at sikre fair og lige konkurrence.[1]

I moderne tid blev konkurrenceret formaliseret i det 19. århundrede med vedtagelsen af antitrustlovgivning i USA.[2]

Begrebet opstod i forbindelse med de store monopoldannelser på transportområdet i USA (jernbanerne).

Formålet med konkurrenceret er at sikre, at virksomheder konkurrerer på lige vilkår.[1] Dette opnås ved at forhindre praksis, der begrænser konkurrencen, såsom karteldannelse, misbrug af dominerende stilling og ulovlig fusion.[3]

Konkurrenceretten anvendes på en række områder, herunder:

  • Karteldannelse: Konkurrenceretten forbyder virksomheder at indgå aftaler, der begrænser konkurrencen, såsom prisaftaler eller markedsdelingsaftaler; karteller udgør de alvorligste konkurrencebegrænsninger.[4]
  • Misbrug af dominerende stilling: Virksomheder, der har en dominerende stilling på markedet, må ikke misbruge denne stilling til at begrænse konkurrencen.[5]
  • Fusioner og opkøb: Konkurrenceret regulerer fusioner og opkøb for at forhindre, at de skaber en dominerende stilling, der kan begrænse konkurrencen.[6]

Meget konkurrenceret er reguleret af EU's retskater.[7]

Konkurrenceret i Danmark

[redigér | rediger kildetekst]

I Danmark er konkurrenceretten reguleret af konkurrenceloven og markedsføringsloven.[8] Konkurrenceloven håndhæves af Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen;[9] loven indeholder regler om forbud mod konkurrencebegrænsende aftaler, misbrug af dominerende stilling og kontrol med fusioner og opkøb.[10]

Videre læsning

[redigér | rediger kildetekst]

Kardo Filip Georgiev (2012): Kompendium i Konkurrence- og Markedsføringsret. Aspiri. ISBN 978-87-92678-26-3

  1. ^ a b side 38 i Offentlige aktiviteter på kommercielle markeder Maj 2016 Konkurrencerådet på ft.dk
  2. ^ "antitrustlovgivning". Den Store Danske (lex.dk online udgave).
  3. ^ side 20 i Vejledning om konkurrenceloven - Vejledning om forbuddene mod konkurrencebegrænsende aftaler og misbrug af dominerende stilling 2019 på kfst.dk
  4. ^ side 9 i Vejledning om konkurrenceloven - Vejledning om forbuddene mod konkurrencebegrænsende aftaler og misbrug af dominerende stilling 2019 på kfst.dk
  5. ^ Artikel 102 EUF: Forbud mod misbrug af dominerende stilling på eu.dk/da
  6. ^ Fusionskontrol på kfst.dk
  7. ^ Konkurrencereglerne i EU på europa.eu
  8. ^ "konkurrenceret". Den Store Danske (lex.dk online udgave).
  9. ^ "Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen". Den Store Danske (lex.dk online udgave).
  10. ^ konkurrenceloven (Lovbekendtgørerelse nr. 360 af 04. marts 2021) på retsinformation.dk
Spire
Denne juraartikel er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.