[go: up one dir, main page]

Spring til indhold

Floréal-klassen

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Floréal-klassen
FS Vendémiaire (F734) under en havnemanøvre i Papeete
FS Vendémiaire (F734) under en havnemanøvre i Papeete
Klasseoversigt
TypeFregat
Bruger(e) Den Franske flåde
 Marokkos flåde
VærftChantiers de l'Atlantique, Saint-Nazaire
Byggeperiode1988 – 2002
Byggede enheder8
Pris165 millioner USD pr franske enhed
53 millioner USD pr marokkanske enhed
Operative enhederFrankrig: 6
Marokko: 2
Tekniske data
Deplacement2.950 tons fuldt lastet
Længde93,50 meter
Bredde14 meter
Dybgang4,40 meter
Fremdrift4× SEMT Pielstick 6PA6 L280 dieselmotor
1x Ulstein bovpropel (200 kW
Hjælpemaskineri3× Baudouin 12P15 2SR dieselgenerator
3× Alsthom AA 49L9 generator
Fart20 knob
Rækkevidde13.000 sømil (ved 12 knob)
Besætning89 mand
Sensorpakke1× DRBV-21C (Mars) overfladevarslingsradar
1× DRBV-15 Sea Tiger luftvarslingsradar
1× Najir optronisk ildledelsessystem
2× Racal Decca RM1290 navigationsradar
Thales DR-2000 ESM-system
(Marokkanske enheder har udskiftet Sea Tiger med en WM-25 multifunktionsradar)
Soft kill-udstyr2× Dagaie missilvildledningssystem
Artilleri1× 100 mm skibskanon
2× 20 mm maskinkanon
(Marokkanske enheder er udstyret med en Otobreda 76 mm kanon)
Småvåben12,7 mm tungt maskingevær
Missiler2× MM.38 Exocet
2× dobbelt SIMBAD-system til Mistral SAM
FlyEurocopter Panther
FlyfaciliteterHangar og en 300 m² helipad

Floréal-klassen er en let "overvågningsfregat" designet til behovene i den franske flåde efter slutningen på den kolde krig. De er ikke bygget efter militære standarder men derimod efter kommercielle standarder. Skibene er alle navngivet efter den franske republikanske kalender.

Behov for en nyt skibtype

[redigér | rediger kildetekst]

Efter den kolde krigs afslutning følte man at risikoen for en storstilet militær konfrontation ikke længere var tilstede. Marine Nationale skulle omstille sig til nye missioner, men de gamle korvetter af D'Estienne d'Orves-klassen man tidligere havde benyttet til opgaverne var efterhånden var udslidte og ikke særligt velegnede til opgaverne.

Konceptet "overvågningsfregat" kom frem da den franske regering udtrykte ønske om bedre kontrol med sin store eksklusive økonomiske zone (EEZ) på 12 millioner km². Et andet behov der opstod er muligheden for at kunne udføre humanitære, diplomatiske operationer samt håndhævelse af den franske suverænitet. For at kunne udføre disse operationer er det en nødvendighed med en helikopter. Helikopteren er i stand til at kunne yde hurtig og langtrækkende støtte eller foretage redningsoperationer.

Disse behov definerede hvordan klassen ville blive bygget: mindre størrelse, ekstremt stabil for at kunne operere en tung helikopter i alt slags vejr, lille besætning samt et økonomisk og langtrækkende fremdrivningssystem. Samtidigt skal skibet også kunne medbringe et antal Marineinfanterister samt en let armering.

I et kostreduceringsprogram valgte man at konstrurere klassen efter civile standarder på værftet Chantiers de l'Atlantique i Saint-Nazaire. Skibene er bygget efter SOLAS (Safety Of Life At Sea) regulativerne, som kræver at skroget består af 11 vandtætte sektioner. Det Norske Veritas regulativer er brugt i henhold til strømproduktion og sikkerhed. Skibene er bygget i sektioner, hver med seks præfabrikerede dele vejende op til 570 tons og samlet i en tørdok (Denne metode blev senere også benyttet til La Fayette-klassen). De første søprøver blev udført i 1991 med en civil besætning, mens Marine Nationale kun var med som en observatør.

Bevæbningen blev bestilt fra DCN i Lorient, en traditionel producent af våben til den franske marine.

Den tydeligste del af bevæbningen er placeret fordækket; 100 mm kanonenen, som er den franske standardkanon. Kanonen er installeret som et standalone system med magasin og ildledelsescomputer. Skibene er desuden udstyret med 2 Exocet missiler, et Dagaie missilvildledningssystem, 2 stk. 20 mm maskinkanoner samt et ESM-system.

Helikopteren er en ubevæbnet Eurocopter AS565 Panther.

Den marokkanske flåde

[redigér | rediger kildetekst]

Den marokkanske flåde (Marine Royale) benytter 2 fregatter af Floréal-klassen. De to fregatter er navngivet efter de marokkanske konger Mohammed V og Hassan II. De 2 fregatter blev solgt sammen med 3 Panther helikoptere.

De to fregatter blev udstyret med en Otobreda 76 mm kanon i stedet for den franske 100 mm kanon, og har desuden udskiftet Sea Tiger radaren med en WM-25 luftvarslings og ildledelsesradar.

Skibe i klassen

[redigér | rediger kildetekst]
Pnt. Navn Kølen lagt Søsat Indgået Skæbne Kaldesignal
Frankrig
F730 Floréal 2. april 1990 6. oktober 1990 27. maj 1992 I tjeneste FAFR
F731 Prairial 11. september 1990 16. maj 1991 20. maj 1992 I tjeneste FARP
F732 Nivôse 16. januar 1991 11. august 1991 15. oktober 1992 I tjeneste FANV
F733 Ventôse 28. juni 1991 14. marts 1992 15. maj 1993 I tjeneste FAVE
F734 Vendémiaire 17. januar 1992 23. august 1992 21. oktober 1993 I tjeneste FAVM
F735 Germinal 17. august 1992 14. marts 1993 17. maj 1994 I tjeneste FAGE
Marokko
611 Mohammed V 1998 2001 2002 I tjeneste -
612 Hassan II 1998 2002 2002 I tjeneste -
[redigér | rediger kildetekst]