[go: up one dir, main page]
Spring til indhold

DR

Koordinater: 55°39′29″N 12°35′27″Ø / 55.658°N 12.5908°Ø / 55.658; 12.5908
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
(Omdirigeret fra Dr.dk)
For alternative betydninger, se DR (flertydig). (Se også artikler, som begynder med DR)
DR
DR Byen, DR's hovedkvarter fra 2006 med DR Koncerthuset.
Virksomhedsinformation
Tidligere kaldt
Radioordningen
(1925–1926)
Statsradiofonien
(1926–1959)
Danmarks Radio
(1959–1996)
DR (siden 1996)
SelskabsformStatsejet medievirksomhed
BrancheMassemedie Rediger på Wikidata
Grundlagt1. april 1925; 99 år siden (1925-04-01)
EtableringsstedKøbenhavn, Danmark Rediger på Wikidata
HovedsædeDR Byen, Ørestad, Amager
Virksom i
Danmark
NøglepersonerMaria Rørbye Rønn, Generaldirektør
Marianne Bedsted, Bestyrelsesformand
Regnskab
OmsætningDKK 4 mia. (2021) Rediger på Wikidata
ResultatDKK -95.400.000,000 (2021) Rediger på Wikidata
AktiverDKK 6 mia. (2021) Rediger på Wikidata
Organisation
Antal ansatte
2.439 (2021) Rediger på Wikidata
EjerDen danske stat
Eksterne henvisninger
www.dr.dk
CVR-nummer62786515 Rediger på Wikidata
OpenCorporatesdk/62786515 Rediger på Wikidata
Fodnoter / referencer
Årsrapport 2021 Public service-redegørelse 2021
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata.

DR, fork. for Danmarks Radio, som er det tidligere navn,[a] er Danmarks nationale public service-mediehus, som formidler nyheder, kultur, underholdning og oplysning via tv, radio, dr.dk (herunder Bonanza og DRTV) og mobile platforme efter radio- og fjernsynsloven.[5]

Public service

[redigér | rediger kildetekst]

DR skal leve op til public service-forpligtelsen.[6][7][8]Radio- og tv-nævnet har fastslået, at DR overholdt public service-kontrakten for perioden 2015-18.[9] Men ikke alle er enige i, at DR leverer public service:[10][11][12] Begrebet politisk service har været omtalt som mere passende.[13] Fra flere sider er der rejst massiv kritik[14] af flere programmer,[15][16][17] navnlig af "Fars pige"[18] og "Cougarjagt".[19][20] Der er opstået en debat[21] om, hvorvidt begreberne public service[22] og DR[23] bør fjernes fra hinanden,[24] for andre medier[25] kan levere public service.[26] Politisk ser der ud til at være opbakning til at lade andre aktører levere public service.[27][28] Selv en medieordfører mener, at DR risikerer at overflødiggøre sig selv;[29] det må være slut med tv-tvang;[30] så det er vel tydeligt, at ikke alle elsker DR.

Der er massiv opbakning bag udsagnet: DR's "Public service kan ligge på et meget lille sted;"[31] hvilket en analyses konklusion også er nået frem til: 62% er underholdning.[32] Politikere til højre[33] og venstre[34] side i Folketingssalen bidrager til debatten. Tilmed fagforbund[35] og Dagbladet Information[36] har bidraget til debatten om public service.

Finansiering

[redigér | rediger kildetekst]

DR blev i perioden fra oprettelsen i 1925 indtil 2018 finansieret via en særlig betaling kaldet licens. Den blev opkrævet med et ensartet beløb pr. husstand, der angav at have et radioapparat. I 1925 var den årlige radiolicens 10 kr. I 1952 blev der indført en licens for (sort-hvidt) TV på 50 kr., som skulle betales udover radiolicensen, der på det tidspunkt var 15 kr. om året. I 1970 kom en særlig licens for husstande med farve-TV. Her var beløbet 436 kr. om året, mens radiolicensen var 64 kr. og den sort-hvide tv-licens 272 kr. Endelig blev der i 2007 som følge af husstandenes stigende digitale adgange indført en fælles medielicens, så alle, der kunne modtage DR’s programmer på tv, internet, mobiltelefon eller tablets, skulle betale den samme medielicens (som udgjorde 2150 kr. i 2007). I perioden 2007-2013 eksisterede fortsat en særlig radiolicens på et noget lavere beløb for personer, der kun havde adgang til en radio. Radiolicensen blev helt afskaffet i 2014.[37]

Den særlige finansiering, hvor husstandene selv skulle angive, at de havde adgang til radio og TV og dermed skulle betale licens, gav mulighed for, at man kunne være "sortseer", altså undlade at anmelde sit radio- eller TV-apparat og dermed spare licensudgiften. Det var et permanent problem for DR, der i tidens løb har anvendt mange tiltag fra reklamekampagner til pejlevogne for at begrænse antallet af sortseere.[38] I 2017 var der ca. 10 % af de danske husstande, der ikke betalte medielicens.[39]

I juni 2018 indgik Regeringen Lars Løkke Rasmussen III en medieaftale for 2019-2023 med Dansk Folkeparti, der ændrede DR's finansiering - på det tidspunkt omkring 4,4 mia. kr. årligt. Licensen skulle efter en overgangsperiode 2019-22 helt afskaffes, så DR fremover finansieres via det generelle skattesystem. Samtidig skulle der foretages en besparelse på 20 % på udgifterne til DR.[38][40] Finansieringen via skatterne blev iværksat i form af en reduktion af personfradraget for personer over 18 år. Hver voksen skatteyder bidrager på denne måde med det samme kronebeløb til DR's finansiering. Da medielicensen var ens pr. husstand, fik enlige dermed en besparelse på skatteomlægningen i forhold til par. Samtidig fik personer, der i forvejen ikke betalte medielicens, en skattestigning. Som følge af den vedtagne besparelse på DR's udgifter blev den ekstra fremtidige skattebetaling dog mindre end den hidtidige medielicensbetaling for den gennemsnitlige dansker.[41]

Ledelse

[redigér | rediger kildetekst]

DR ledes af en bestyrelse på 11 medlemmer, der udpeges for fire år ad gangen. Formanden og to menige medlemmer udpeges af Kulturministeriet, seks af Folketinget, og de sidste to vælges af medarbejderne i DR. Bestyrelsen har det overordnede ansvar for DR's programmer, ligesom den har personaleansvaret for DR's øverste chef, generaldirektøren, samt den øvrige ledelse.

Historie

[redigér | rediger kildetekst]
Radiohuset på Frederiksberg, hvor DR havde hovedsæde mellem 1941-1970. DR sendte radio fra huset indtil DR's aktiviteter blev samlet i DR Byen i 2006.

Den 1. april 1925 begyndte en forsøgsordning under navnet Statsradiofonien. Virksomheden var en offentlig institution, der sendte radio via sendemaster. I 1927 blev Statsradiofonien landsdækkende ved etableringen af Kalundborg Radiofonistation. Senere kom FM-radio til med stereoudsendelser i 1960'erne. I 1990'erne begyndte DR at sende radio via DAB og senere kom netradio.

TV-Byen i Søborg, der blev taget i brug 1963-70 og fungerede som hovedsæde for DR indtil flytningen til DR Byen i 2006

I begyndelsen af 1950'erne påtog Statsradiofonien sig at udsende billeder og lyd via nye sendemaster over hele landet. Først var der kun sort/hvide-billeder, men i 1967 kom der farver og i 1988 stereolyd. I 2005 var digitalt fjernsyn så småt ved at se dagens lys, og den 31. marts 2006 blev det digitale TV-signal, DTT (DVB-T), officielt åbnet.

Efter at have haft til huse forskellige steder i København (senest i Stærekassen) flyttede Statsradiofonien i 1941 ind i det nybyggede Radiohus på Rosenørns Allé på Frederiksberg. Radiohusets Koncertsal indviedes dog først i 1945 efter besættelsen. I 1970 flyttede TV-aktiviteterne til TV-Byen, Gyngemosen i Gladsaxe. I 1999 blev det politisk vedtaget at samle alle DR's aktiviteter på én adresse med rejsegilde i 2004. I slutningen af 2006 flyttede DR ind i DR Byen i Ørestad.

DR's logohistorie

[redigér | rediger kildetekst]
  • DR's første logo brugt fra 1964 til 29. august 1996
    DR's første logo brugt fra 1964 til 29. august 1996
  • DR's andet logo brugt fra 30. august 1996 til 31. maj 2005.
    DR's andet logo brugt fra 30. august 1996 til 31. maj 2005.
  • DR's tredje logo brugt fra 1. juni 2005 til 31. august 2009.
    DR's tredje logo brugt fra 1. juni 2005 til 31. august 2009.
  • DR's femte logo, som har været i brug siden 1. februar 2013.
    DR's femte logo, som har været i brug siden 1. februar 2013.

Vigtige begivenheder i DR's historie

[redigér | rediger kildetekst]
  • 1925 – Statsradiofonien oprettes 1. april som forsøgsordning med ét radioprogram, der første år sender 3 timer dagligt. Radioen får studier hos hovedtelegrafstationen i Købmagergade i København.[42]
  • 1926 — Efter et forsøgsår blev Statsradiofonien gjort permanent ved loven om radiospredning fra 13. marts 1926.[43]
  • 1926 – Pressens Radioavis ser dagens lys, da radioen i samarbejde med dagbladene begynder at sende nyheder én gang om dagen.
  • 1927 – Statsradiofonien blev landsdækkende ved etableringen af Kalundborg Radiofonistation.
  • 1928 — Statsradiofonien flytter til nye, lejede lokaler på Axelborg i København.
  • 1931 — Radioen indleder flytningen til egne lokaler i den nye radiofonibygning "Stærekassen" ved Det Kgl. Teater i København. Radioens pausesignal med folkemelodi fra ca. år 1300 tages i brug.
  • 1932 — Radiokoret oprettes.
  • 1939 – Omkring 80 pct. af landets husstande har nu radio. Radiounderholdningsorkestret blev oprettet.
  • 1941 — Radioen flytter fra ”Stærekassen” til det nyopførte Radiohus på Frederiksberg.
  • 1945 – Radiohusets koncertsal indvies.
  • 1949 — Kontorlokaler i Radiohuset indrettes til forsøgs-tv-studie.
  • 1951 – Radioens P2 havde premiere 1. oktober, og dagen efter var der premiere på Statsradiofoniens første officielle tv-udsendelser.
  • 1951 – Verdens første kvindelige kapelmester, Grethe Kolbe, blev ansat.
  • 1958 — Radiorådet udskrev i 1958 en arkitektkonkurrence om et tv-hus på en tom grund ved Gyngemosen i Gladsaxe.
  • 1959 – Statsradiofonien ændrede navn til Danmarks Radio med virkning fra 1. november 1959 som følge af loven om radiospredning fra 3. juni 1959. Loven fastslår for første gang, at Danmarks Radio er en selvstændig offentlig institution.[44]
  • 1960 – Første regionale radioudsendelser gik i luften fra Aabenraa, Aalborg, Aarhus, Odense, Næstved og Rønne.
  • 1961 — Byggeriet af TV-Byen gik i gang.[45]
  • 1963 – Radioens tredje radiokanal, P3, havde premiere 1. januar. Den skulle fortrinsvis sende populærmusik for de yngre lyttere.
  • 1964 – Radioavisen afløste "Pressens Radioavis".
  • 1965 – TV-Byen i Gladsaxe indvies. Allerede i 1963 var dele af huset klar til brug, men det store kontorhus kom først til i 1970.[46]
  • 1965 — Premiere på udsendelsen af TV-Avisen 15. oktober.
  • 1967 – Første farveudsendelse blev sendt, i farvesystemet PAL, over forsøgs-UHF-senderen i Gladsaxe.[47]
  • 1967 – Forsøg med farve-tv fra Rangstrupsenderen på K7.
  • 1968 – De første radioudsendelser i stereo sendtes på FM, efter det amerikanske multiplex-system.
  • 1968 – Første farve-TV-transmission til hele landet fra de olympiske vinterlege i Grenoble.[47]
  • 1969 — Danmarks Radio begynder at optage tv-udsendelser i farve.
  • 1970 – P3 blev omlagt til stereoudsendelser, som den sidste af Danmarks Radios tre radiokanaler.
  • 1971 – De unge, som siden 2011 har set meget lidt TV, er født efter 1971; især TV-avisen fravælger de unge;[48] dermed hører 1971 til de betydeligste år på denne liste, for dette år blev den sidste højfrekvente TV-seer født.
  • 1978 — For første gang er der flest licenser til farvefjernsyn: 1.074.830 licenser mod 739.985 sort-hvide.[49]
  • 1978 – TV-Avisen sendtes fra 2. oktober i farver; og Danmarks Radio rundede 2.500 ansatte.[50]
  • 1983 – Tekst-tv havde premiere (forsøgsudsendelser allerede i 1976 med 50 udvalgte abonnenter). TV-Avisen flyttede samme år fra Radiohuset til TV-Byen.
  • 1988 – NICAM, et digitalt lydsystem til TV, blev indført. TV-stereotransmission startede i København.
  • 1988 – Lørdag d. 1. oktober brød den nystartede kanal, TV2, DR's monopol på at transmittere landsdækkende TV.
  • 1991 – TV-stereotransmission dækkede herefter også resten af landet.
  • 1992 – Registrering af, hvor mange minutter pr. døgn hver gennemsnitsdansker så TV, startede: I 1992 var TV-kiggeriet 143 minutter pr. døgn.[51]
  • 1996 – Danmarks Radio ændrede navn til DR;[52] samtidig blev websiden dr.dk åbnet.
  • 1996 – DR2, DR's anden TV-kanal, åbnede. Den sendtes via satellit og fra et begrænset antal jordbaserede sendere, fortrinsvis omkring København.
  • 1999 – DR vedtager opførslen af DR Byen med en estimeret pris på 2,9 milliarder kr.
  • 2006 – DR overskred budgettet for DR koncerthuset med mindst 100 millioner kroner;[53] ifølge DR Nyheder kostede DR Koncerthuset 500 DR-medarbejdere jobbet og en overskridelse på 1,6 milliarder.[54]
  • 2000 – Radiohuset og TV-Byen sælges for 790 millioner kr.[55] som led i finansieringen af DR Byen
  • 2006 – DR Byen, som kostede 4.690 millioner kroner,[56] blev taget i brug.
  • 2006 – 31. marts åbnede det landsdækkende DVB-T-net. Herefter havde alle danskere adgang til både DR1 og DR2 i digital version.
  • 2007 – 15. februar stoppede udsendelserne på langbølge fra Kalundborg Radiofonistation efter 80 år.
  • 2007– TV2 afslørede, at DR’s medarbejder Jeppe Nybroe[57] begik fejl, mens han rapporterede fra Irak;[58] resultatet af afsløringen blev, at Nybroes ansættelse i DR ophørte,[59] men DR gav alligevel Nybroe et gyldent håndtryk på næsten en million kr.[60]
  • 2008 – Som en del af DR's kulturarvsprojekt blev en del af DR's radio- og TV-arkiv gjort tilgængeligt via Bonanza på dr.dk/bonanza.
  • 2009 – DR Koncerthuset blev indviet; DR Ramasjang, DR K (2009-20) og DR HD startede samtidig med, at det analoge sendenet blev lukket; DR Ung lancerede Pirat TV.
  • 2010 – Den hidtidige generaldirektør, cand.merc. Kenneth Plummer, fratrådte,[61] fordi han havde videregivet fortrolige oplysninger til en forfatter;[62] som modydelse skulle forfatteren undlade at skrive om Plummers privatliv.[63] Af denne grund fik DR sin første kvindelige generaldirektør, cand.jur. Maria Rørbye Rønn.[64] Samme år plagede historisk dårlige seertal DR1.[65][66] DR havde omkring 3.000 medarbejdere.[66]
  • 2011 – Ifølge DR Medieforskning begyndte hver gennemsnitsdansker at se TV i færre minutter pr. døgn; derimod så flere YouTube o.a. streamingtjenester i stadigt flere minutter pr. døgn.[67] Forfatteren Carsten Jensen var utilfreds med DR’s ukritiske nyhedsudsendelser, men forfatteren måtte ikke formulere sin utilfredshed.[68]
  • 2013 – Radiolicensen[69] bortfaldt,[70] så hver lytter sparede 160 kroner pr. halvår.[71][72]
  • 2013 – DR3 startede og erstattede DR HD. Samtidig startede børne-kanalen DR Ultra, som erstattede den lukkede TV-nyhedskanal DR Update.
  • 2014 – Ifølge mediejurist nægtede DR – i strid mod Lov om offentlighed i forvaltningen – at give aktindsigt i det 77 millioner kr. store budgetskred, der skete ved Eurovision 2014; kendt som Eurovision-skandalen.[73] Politiken.dk betegnede tilmed 2014 som “DR’s tumultår,”[74] som rummede fire sager.[75][76]
  • 2015 – DR’s generaldirektør, cand.jur. Maria Rørbye Rønn, publicerede en kronik i Berlingske; ifølge hendes kronik brugte de 7-12-årige tre gange så lang tid på at se Disney, Youtube og Netflix, som de brugte på at se DR Ultra;[77] kronikken har generaldirektøren publiceret kun to år efter, at TV-kanalen DR Ultra blev lanceret.
  • 2015 – DR var i splid med sig selv over lønnede[78] eller ulønnede[79] frokostpauser: Spliden mellem ledelse og medarbejdere[80] fik ansatte til at nedlægge arbejdet.[81]
  • 2017 – Heste-gate: Licens-hesten Jazz blev fragtet til USA, mens DR lod licensyderne betale de kr. 70.000,-[82] Heste-gate var ikke årets eneste sag.[83] P4-programmet Café Hack[84] tjente en million kr. på at bryde regler ved at tage penge for at besøge forskellige destinationer; derved har brød Søren Dahl[85] og andre DR’s regler om skjult sponsorering.[86]
  • 2017 – Flere sager om DR's lukrative fratrædelsesordninger[87][88] fik et flertal i Folketinget til at bede om en redegørelse[89] og reducerede DR's popularitet.[88]
  • 2017 – En række politikere ønskede medielicensen afskaffet.[89] Dertil fik DR kritik for at aflyse P1's julekalender.[90]
  • 2018 – Siden 1992 var 2018 året, hvor gennemsnitsdanskeren så TV i færrest minutter:[91] kun 142 minutter pr. døgn,[92][93] hvilket markerede en ny bundrekord.[94][95] DR Medieforsknings chef, Dennis Christensen,[96] medgav, at hver ung dansker så TV én enkelt time hver dag.[97]
  • Året 2018 markerede et foreløbigt maksimum, idet 15% af husstandene havde fravalgt tv,[98][99] eller 500.000 danskere havde fravalgt tv.[100]
  • 2018 – Regeringen[101][102] og kulturminister Mette Bock fremsatte forslag om at afskaffe medielicensen.[103]
  • 2018 – Debat om mangfoldighedskonsulentens årsløn til 2,1 mio. kroner, hvilket en række ordfører ikke var tilfredse med, men DR's bestyrelsesformand mente, at kritik er uforståelig.[104]
  • 2018 – VLAK-Regeringen og DF var enige om, at DR skulle spare 20 procent,[105][106] hvilket svarede til ca. 773 millioner kroner;[107] kravet om besparelse blev rejst efter 12 år med stadigt færre seere (ifølge DR Medieforskning), flere sager[108] (ifølge dr.dk/nyheder) og en budgetoverskridelse ved opførelsen af DR Byen på 1,6 milliarder kroner[109] (ifølge dr.dk/nyheder).
  • 2019 – “Næsten 1,3 millioner” seere så Dansk Melodi Grand Prix 2019,[110] hvilket var det laveste antal seere, Dansk Melodi Grand Prix havde opnået siden 2005.[111]
  • Året 2019 overtog pladsen som ny bundrekord: Hver gennemsnitsdansker så tv i 137 minutter pr. døgn, hvilket udgør 5 minutter kortere seertid end den hidtidige bundrekord fra 2018.[112]
  • 2020 – Som konsekvens af medieaftale for 2019-23 er en enkelt af DR's tre lukningstruede DAB-radio-kanaler fortid,[113] og en af DR's hidtidige flow-tv-kanaler er forsvundet,[114] fordi DR2 opslugte DR K; begge ændringer skete d. 2. januar.[115] En række programmer,[116] bl.a. Hammerslag og Sporløs skal ophøre.[115] I februar sparede DR to sange væk i børnenes MGP.[117] Sofie Linde[118] og ti andre kvinder[119] stod frem og fortalte om sexchikane i DR.[120] I året 2020 så hver dansker tv i 135 minutter pr. døgn, hvilket markerer en ny bundrekord;[121] dette udgør to minutter mindre tv-kiggeri end den hidtidige bundrekord, som var 2019.
  • 2021 – DRs generaldirektør har kommenteret pigekor-sagen: “Helt uacceptabelt og peger på ledelsessvigt”.[122] I 2021 så hver gennemsnitsdansker tv i 133 minutter pr. døgn ifølge kulturministeriet.[123] I andet kvartal 2021 så gennemsnitsdanskeren TV i 105 minutter pr. døgn, skriver dr.dk.[124]
  • 2022 – DR har fremlagt sin digitaliseringsplan.[125] Planen medfører, at færre programmer vil blive vist på flow-tv.[126] Der er sat en ny bundrekord: I 2022 så gennemsnitsdanskeren tv i 103 minutter dagligt ifølge Medieudviklingen 2022.[127]
  • 2023 – Endnu en ny bundrekord: I 2023 så hver dansker tv i 90 minutter pr. døgn i gennemsnit; hvilket er 13 minutter kortere end den hidtidige bundrekord, som blev sat året før; det skriver DR Medieudviklingen 2023 på side 6.[128]

Upartiskhed

[redigér | rediger kildetekst]

I Bekendtgørelse af lov om radio- og fjernsynsvirksomhed § 10, 2. pkt. hedder det blandt andet, at "ved informationsformidlingen skal der lægges vægt på saglighed og upartiskhed."[129]

Beskyldninger om partiskhed

[redigér | rediger kildetekst]

DR's ansatte har igennem lang tid været beskyldt for have venstreorienterede tendenser. Begrebet "røde lejesvende" blev lanceret af Venstre-ministeren Jens Sønderup i 1968 om DR's ansatte.

Allerede i 1953 havde borgerlige aviser hævdet, at der fandtes "betænkelig gruppedannelse" af modstandere af NATO i Danmarks Radio. Sagen medførte, at Afdeling E af Københavns Politi (forløberen for Politiets Efterretningstjeneste) foretog en diskret undersøgelse, der fandt beskyldningerne grundløse.[130]

I 1955 oprettede den danske sikkerhedstjeneste en nøglepunktafdeling, der skulle vurdere institutioner og arbejdspladser af nødvendighed for totalforsvaret, og som kunne have kommunistisk "infiltration" eller tilstedeværelse. I den forbindelse var Danmarks Radio et ømfindtligt emne, hvor frygten var, at der kunne ske holdningspåvirkning i fredstid fra journalister eller sabotage i krigstid fra det tekniske personale. På et møde mellem sikkerhedstjenesten og Danmarks Radios ledelse blev det besluttet at undersøge, om der var kommunister blandt det tekniske personale, mens kortlægning af kommunister blandt journalisterne blev udeladt. Resultatet blev, at 35 personer blandt det tekniske personale blev registreret af sikkerhedstjenesten.[130]

Da Hans Sølvhøj blev generaldirektør i 1963, mente Sølvhøj, at han havde arvet "en del hel- og halvkommunistiske medarbejdere" og fik PET til at lave en registerundersøgelse af de 40 højest rangerende. For flere medarbejdere forelå der oplysninger om kommunistisk eller trotskistisk aktivitet eller østlig kontakt, men Sølvhøj mente, at de medarbejdere var fuldt pålidelige og loyale.[130]

En af de mest kritiske røster i 1970'erne var socialdemokraten og senere stifter af Centrum-Demokraterne, Erhard Jakobsen; i 1976 stiftede Jakobsen foreningen Aktive Lyttere og Seere,[131] der skulle overvåge og bånde især DR's udsendelser (og navnlig B&U afdelingen)[132] for at dokumentere en politisk slagside mod venstrefløjen,[133] men ikke mod højrefløjen. Lokalkomitéer havde allerede været aktive i nogle år med klager til Radiorådet. Senere beskyldte også statsminister Poul Schlüter[134] og minister Bertel Haarder[135] Danmarks Radio for at være venstreorienteret. I 2002 oprettede Morten Messerschmidt, medlem af Dansk Folkeparti, foreningen Kritiske Licensbetalere[136] med samme formål som det hedengangne Aktive Lyttere og Seere.

Den selverklærede marxist Lars Qvortrup, adjunkt ved Odense Universitet, udgav i 1977 bogen Danmarks Radio og arbejdskampen i serien Bidrag (Bevidsthedssociologisk Tidsskrift). I indledningen forklares, at DR's dækning af benzinchaufførernes strejkekamp i november 1976 undertrykte "den danske lønarbejders kamp mod den kapitalistiske krises virkninger", og i bogen gøres Danmarks Radio eksplicit til en slagmark for en ideologisk kamp:

Citat Bogen henvender sig til tre grupper. Den henvender sig til grupper på venstrefløjen, som forsøger at etablere en socialistisk mediepolitik. Den henvender sig til de socialistiske medarbejdere i DR, som under meget vanskelige betingelser forsøger at yde deres bidrag til kampen for socialismen. Og den henvender sig først og fremmest til de grupper af socialistiske arbejdere, som under indtryk af den voksende krise for kapitalismen kvalitativt og kvantitativt har udvidet den anti-kapitalistiske kamp, og som herunder konkret har erfaret, at også de "neutrale" institutioner radio og tv er vægtige modstandere.

Bogens hovedsigte er at nedbryde nogle illusioner om kampen om eller mod DR. Det fremgår meget tydeligt af analysen af behandlingen af benzinkonflikten, at nyhedsdækningen bevæger sig indenfor temmelig vide rammer: Fra den "korrekte" behandling i begyndelsen af konflikten til højrefløjshetz, manipulationer og løgnagtigheder. Men det fremgår også, at hele dette spektrum hviler på ét gennemgående standpunkt, nemlig totalkapitalens. Selv den mest "neutrale" nyhedsudsendelse er således, set fra et arbejderklasse-standpunkt, manipulatorisk.[137]

Citat

Qvortrup skriver videre, at "Analysens tredje punkt tager udgangspunkt i spørgsmålet, hvordan man imødegår det ideologiske pres, som bl.a. DR skaber: Gøres det i et forsøg på at oplyse DR’s medarbejdere om deres reelle funktion og i radiorådetsarbejdets bestræbelser på at fastholde DR på dens "neutrale og alsidige spor". Eller er det mere relevant at skabe alternative kommunikationskanaler og arbejde på at nedbryde DR's troværdighed?" Han fastslår også, at "Det ville være katastrofalt at trække sig ud af kampen om DR, thi alternativerne er ikke opbygget, og DR's troværdighed er (endnu) ikke nedbrudt."

Et eksempel på en sag, der blev taget op i Radiorådet, var journalisten Carsten Overskov, som i forbindelse med en transmission fra en demonstration foran den amerikanske ambassade i København i slutningen af 1960'erne blev så grebet af stemningen, at han råbte "Fremad kammerater! Mikrofonen er med jer!", der førte til, at Overskovs chef Mogens Vemmer måtte stå skoleret i Radiorådet.[138]

I 1997 vakte DR2 og Torben Steno[139] opsigt med en række programmer med titlen DDR2, “der nostalgisk kiggede tilbage på den hedengangne østtyske arbejder- og bondestat”;[140] men kritik af DDR var DR tilbageholdemede med at give.[141]

I 2010 konkluderede en undersøgelse fra Center for Journalistik ved Syddansk Universitet i Odense, som omfattede 4604 indslag fra DR's nyhedsudsendelser og TV2 Nyhederne under folketingsvalget 2007, at DR's dækning ikke havde politisk slagside i nogen retning.[142] Undersøgelsen fandt, at den højreorienterede regeringsblok (regeringen og støtteparti) var mere synlig i valgdækningen. Den fandt også, at tonen i DR Nyheder var svagt negativ over for politikerne, men partipolitisk afbalanceret.[143] Undersøgelsen er udgivet i bogen Kunsten at holde balancen: Dækningen af folketingsvalgkampe i TV-nyhederne på DR1 og TV2 1994-2007 af Erik Albæk, David Nicolas Hopmann og Claes de Vreese og opsummeret i en kronik i Berlingske Tidende.[144]

I 2010 viste DR dokumentarserien Jagten på de røde lejesvende, der skabte en del debat.[145] I dokumentaren konfronterede journalist Jacob Rosenkrands Larsen en række DR-journalister med ældre dokumenter. Et af dokumenterne, Ubetinget støtte til Folkefronten For Palæstinas Befrielse (dvs. PFLP der senere er kommet på terrorlister) har en navneliste med blandt andet (senere) DR-medarbejdere Jens Nauntofte, Ruth von Sperling (som "Ruth Sperling") og Per Schultz.[146] Ruth von Sperling udtalte dog, at dokumentet er tilbagevist, og at der har været tale om misbrug af navne.[145] Dokumentaren blev vist på DR2 hvor Arne Notkin er øverste chef.[147] Notkin havde sammen med Bent Blüdnikow i 1994 henledt opmærksomheden på støtteerklæringen i artiklen Terrorismens danske heppekor i Weekendavisen.[148][149] Selvom andre kilder[150] hævder underskriftindsamlingens ægthed, siger Blüdnikow dog i udsendelsen, at "der ikke er fuldkommen bevis for, at deres navne ikke blev misbrugt af Palæstina-komiteerne. Sandsynligheden taler for, at nogle af dem sandsynligvis skrev under".

Ud over beskyldninger om politisk partiskhed er læge Jesper Bay-Hansen kommet under kritik for en utilkendegivet dobbeltrolle.[151] Foruden sin rådgivningsrolle til danskerne gennem DR har han bijob hos en række medicinalfirmaer: Astellas Pharma, AstraZeneca, Bayer Healthcare, Eli Lilly, Janssen-Cilag, Pfizer og Servier.[152]

Samtidigt med dokumentarserien Jagten på de røde lejesvende, blev vist på DR1, viste DR2 henholdsvis en udsendelse om DDR gennem 25 år og Castros Cuba.[kilde mangler]

Politiske medarbejdere

[redigér | rediger kildetekst]

Adskillige journalister, studieværter, nyhedsoplæsere og medarbejdere har før eller efter deres ansættelse i DR haft fremtrædende roller i politiske partier:[153]

Bent Bertramsen var folketingskandidat for Det Konservative Folkeparti. 1970-73 var Bjørn Elmquist (Venstre, Det Radikale Venstre) ansat ved DR TV i en nyoprettet informationsstilling.[154] Uffe Ellemann-Jensen[155] gik til Venstre. Jørgen Schleimann, tidligere souschef for radioavisen, gik også til Venstre.[156]

TV-avisens nyhedsoplæser Paula Larrain stillede op til Folketingsvalget i 2007 for Det Konservative Folkeparti.[157] Karen Jespersen var ansat på TV-avisen 1984-89. Som ung var Jespersen engageret i Venstresocialisterne. I 1980'erne meldte Jespersen sig ind i Socialdemokratiet, men fra 2007 var Jespersen Folketingsmedlem for Venstre.[158][159] Asmaa Abdol-Hamid og Adam Holm var værter på DR-programmet Adam og Asmaa. Asmaa skal have forsøgt at blive opstillet af Socialdemokratiet til kommunalvalget, men blev senere opstillet for Enhedslisten.[160] DR's sportskommentator Claus Borre var i 2005 på tale til opstilling for Venstre i Københavns Kommune.[161] Per Stig Møller (Det Konservative Folkeparti, Centrum-Demokraterne) var programchef i DR fra 1979 til 1984.[162] Mette Bock, der 2008-2010 var direktør for programproduktionen i DR,[163] var i 1994 folketingskandidat for SF, i 2001 for Det Radikale Venstre og i 2010 spidskandidat for Liberal Alliance.[164] Connie Hedegaard blev ansat på DR i 1994 og har været chef på Radioavisen, samt vært på DR2's Deadline 2. sektion og Profilen;[165] både før og efter sin ansættelse har Hedegaard haft fremtrædende poster i Det Konservative Folkeparti. Thor Möger Pedersen (SF, S) og Naser Khader (RV, LA, K) er efter politiske poster blevet ansat i DR.[166] Fra 1990 til 2005 var Morten Løkkegaard (Venstre) ansat hos DR.[167][168]

TV

[redigér | rediger kildetekst]
En af DR's sendevogne.

Flow-TV

[redigér | rediger kildetekst]

DR’s TV-kanaler, der viser programmerne på din skærm i den rækkefølge og på de tidspunkter, som fremgår af programoversigten.

Streaming på DRTV

[redigér | rediger kildetekst]

Streamingadgang til samtlige DR's TV-kanaler, herunder flow-TV, stream-TV og arkivindhold fra DRs TV-kanaler on-demand.

  • DR1
  • DR2
  • DR3 (ungdomskanalens målgruppe er de 15-39-årige)[169] på trods af, at "27 % af de 20-39-årige [har] helt fravalgt et traditionelt tv-signal"[170] eller halvdelen af de unge har fravalgt tv.[171] DR3 sendes via dr.dk[113]
  • DR Ultra (børnekanal der har de 7-12 årige som målgruppe) skal forstsat sendes via dr.dk[113] på trods af, at målgruppen ifølge DR’s generaldirektør ikke ser kanalen.[77]
  • DR Ramasjang (børnekanalens målgruppe er yngre end 7 år)

Tidligere tv-kanaler på flow-tv, som udkommer på DR’s streamingtjeneste DRTV

[redigér | rediger kildetekst]
  • DR3 (2013-2. januar 2020) er blevet digital(DR TV) (ungdomskanalens målgruppe er de 15-39-årige) se ovenfor
  • DR Ultra (2013-2. januar 2020) er blevet digital(DR TV) (børnekanal der har de 7-12 årige som målgruppe) se ovenfor

Ophørte tv-kanaler på flow-tv

[redigér | rediger kildetekst]
  • DR Update (2007-13) blev opslugt af DR2.
  • DR HD (2009-13)
  • DR K (2009-20) blev opslugt af DR2,[114] så nu viser DR2 de genudsendelser, som DR K tidligere viste.

Nævneværdige dramaserier

[redigér | rediger kildetekst]

Flere af DR's succeser kendes på, at den tidligere kanal DR K fyldte sendefladen med genudsendelser af flere af serierne; den rolle varetages nu af DR2 og DRTV.

  • Ka' De li' østers? (sort/hvid krimi i 6 afsnit) af Bent Christensen og Leif Panduro, der blev vist i 1967.
  • Huset på Christianshavn (84 afsnit) følger beboerne i ejendommen Amagergade 7 på Christianshavn. Serien indeholder enkelte referencer til Olsen-banden. Serien blev vist første gang i perioden 1970-77. Især DR K genudsendte serien.
  • Livsens Ondskab (5 afsnit) er inspireret af Gustav Wieds bøger Livsens Ondskab (1899) og Knagsted (1902); vist første gang i 1972. Men serien er senere blevet genudsendt.
  • En by i provinsen (politiserie i 17 afsnit) blev sendt første gang 1977–80. DR K genudsendte serien.
  • Strandvaskeren (krimi i 6 afsnit) blev vist første gang 1978. Flere medvirkende er hentet fra et par Olsen-Banden-film og/eller serien Huset på Christianshavn.
  • Matador (historisk serie i 24 afsnit) følger en dansk provinsbys indbyggere fra 1929-47. Serien blev vist første gang i perioden 1978-81, men er blevet genudsendt flere gange.
  • Een stor familie (sitcom i 12 afsnit) med flere af serien Matodors medvirkende; serien blev vist i 1983.
  • Anthonsen (5 afsnit) rummer utallige referencer til Olsen-banden. Serien blev vist første gang 1984-85, men DR K genudsendte senere serien.
  • Mor er major (6 afsnit) blev sendt i 1985.
  • Een gang strømer... (politiserie i 6 afsnit) minder tydeligt om serien En by i provinsen bl.a. med genbrug af medvirkende; dog indeholder den nyere serie mere action. Vist 1987, og DR K genudsendte senere serien.
  • Landsbyen (familiefortælling i 44 afsnit) blev sendt 1991-96. Hovedrolleindehaveren er hentet fra serien Matador.
  • Gøngehøvdingen (historisk serie i 13 afsnit) blev vist i 1992. Nogle medvirkende er hentet fra serien Matador.
  • Kald mig Liva (historisk serie i 4 afsnit), som blev sendt første gang i 1992. Titelrollens indehaver er hentet fra serien Matador.
  • Riget I og Riget II (hospitalsserie med spøgelser i 8 dele) er instrueret af Lars von Trier. Enkelte medvirkende er hentet fra serien Matador. De to serier blev vist i perioden 1994-97.
  • Bryggeren (historisk serie i 12 afsnit) vist i 1996. Enkelte medvirkende er hentet fra serien Matador.
  • Charlot og Charlotte (road serie i 4 afsnit) vist i 1996. Serien forsøger at ligne filmen Thelma & Louise. En enkelt medvirkende er hentet fra serien Matador.
  • Madsen og Co. (familieserie i 32 afsnit) udsendt første gang 1996-2000, men DR K genudsendte serien. En enkelt medvirkende er hentet fra serien Flemming og Berit.
  • TAXA (56 afsnit) handler om familieforetagendet, Krone-Taxa, der er en lille københavnsk taxacentral. Hovedrolleindehaveren er hentet fra serien Matador. Serien blev vist 1997-99.
  • Edderkoppen (historisk krimi i 6 afsnit) handler om efterkrigstidens kriminelle miljø i København. En medvirkende er hentet fra serien Matador. Serien blev vist første gang på DR1 i 2000, men DR K genudsendte serien.
  • Rejseholdet (krimi/politiserie i 32 afsnit) er en Emmy-belønnet dansk dramaserie, som blev vist første gang 2000-2004. En medvirkende er hentet fra serien Strisser på Samsø. Serien er blevet genudsendt.
  • Nikolaj og Julie (romantisk serie i 22 afsnit) blev vist 2002-03.
  • Krøniken (historisk serie i 22 afsnit) forsøger at ligne serien Matador og tematiserer Danmarks Radios og TV-mediets guldalder 1949-73. En medvirkende er hentet fra serien Matador. Serien som[172] blev vist første gang i perioden 2003-06. Men DR K genudsendte serien.
  • Forbrydelsen (krimi/politiserie i 20 afsnit), Forbrydelsen II (10 afsnit), Forbrydelsen III (10 afsnit) blev sendt i perioden 2007-12.
  • Ørnen (krimi i 24 afsnit) blev sendt første gang 2004-2006. En medvirkende er hentet fra serien Matador.
  • Sommer (familiefortælling i 30 afsnit) Hovedrolleindehaveren er hentet fra serien Matador. Serien blev vist 2008-09.
  • Borgen (politisk serie 30 afsnit) handler om fiktive danske politikere og deres magtkampe på Christiansborg. Serien blev vist fra 2010-13.
  • Lykke - en depressionkomedie (18 afsnit) sendt første gang 2011, men genudsendt senere.
  • Broen (krimi i 38 afsnit) blev vist 2011-18.
  • Bedrag (serie om økonomisk kriminalitet i 3 sæsoner á 10 afsnit), der blev vist første gang i perioden 2016-19, men i årenes løb har færre set serien. Mens seertallene for første sæson var ofte helt oppe på over 1,2 millioner, så seertallene er gået tilbage.[173]
  • Gift ved første blik (reality-serie i 5 sæsoner) om arrangerede ægteskaber foran tændt kamera. Serien blev vist første gang i perioden 2014-18, men opnår stadigt færre seere: Første sæson havde 900.000 seere, men femte sæson har ca. 500.000 seere.[174]
  • Herrens Veje (serie i 20 afsnit) blev vist 2017-18 og vandt en pris i London.[175]
  • Fred til lands (krimi) vist i 2019.
  • Frederik IX (historisk royal serie) blev i 2020 sendt på DR1. En medvirkende er hentet fra serien Strisser på Samsø. At serien ifølge DR blev en succes[176] kan skyldes, at seerne er født før 1972.[48]
  • Helt i tråd med serien om Frederik IX fulgte i 2022 den historiske dokumentar (i 4 afsnit) Krag og Virkner om J.O. Krag og Helle Virkner med Thure Lindhardt og Katrine Greis-Rosenthal som de to hovedpersoner.[177]
  • Carmen Curlers er DR's tredje serie om livet i 1960'erne. Den blev forudbestilt til tre sæsoner før dens premiere. Første sæson på 8 afsnit havde premiere i 2022.[178]

Radio

[redigér | rediger kildetekst]

DR driver i alt syv radiokanaler, hvoraf tre kan høres på FM-nettet og alle på det digitale DAB-sendenet eller via netradio på dr.dk.

FM-radio

[redigér | rediger kildetekst]

Siden d. 1. november 2011 har P1 og P2 benyttet samme frekvens på FM-nettet, fordi DR’s tilladelse til at benytte P2's tidligere frekvens ophørte; Radio24syv sendte indtil oktober 2019 på P2's tidligere frekvens.[179] P1 og P2 Klassisk kan stadig modtages som selvstændige kanaler døgnet rundt via DAB- og netradio.[180]

DR's regionale afdelinger, der samtidig fungerer som P4s regionale stationer. Hver region leverer lokalt producerede programmer og nyhedsstof.

DAB-radio

[redigér | rediger kildetekst]

DR udsender en række DAB-radiokanaler. I december 2006 begyndte DR en restrukturering af sine DAB-tilbud, hvormed flere kanaler blev lukket, mens andre blev ændret eller startede.

Denne udvikling fortsatte i løbet af 2011, hvor DR lukkede de kanaler, der udelukkende spillede musik og var uden værter, de såkaldte "jukebokskanaler", for i stedet at gøre plads til færre, men, ifølge DR, mere kvalitetsorienterede og værtsbaserede kanaler.[182] DR lancerede de første nye kanaler, DR P6 Beat d. 11. april og den ophørte DR P7 MIX, og siden er DR P8 Jazz og den ophørte DR Mama ligeledes gået i luften på det digitale sendenet.

Syv nuværende DR DAB-kanaler
  • DR P1 – journalistisk baseret taleradio
  • DR P2 – klassisk musik og koncerter
  • DR P3 – pop for de unge
  • DR P4 – DRs regionale radiokanal
  • DR P5 – pop og quiz/dansk musik for det modne publikum
  • DR P6 Beat – rock/alternativ (var tidligere varslet lukningstruet pga. medieforlig for 2019-23, men overlever alligevel.)[183]
  • DR P8 Jazz – jazz (var tidligere varslet lukningstruet pga. medieforlig for 2019-23, men overlever alligevel.)[183]

Nedlagte DAB-kanaler

[redigér | rediger kildetekst]

dr.dk

[redigér | rediger kildetekst]

DR har siden 1996[184] formidlet nyheder, information om DR's radio- og tv-programmer, internettilbud for børn og unge mv. via hjemmesiden dr.dk fx via SKUM, der blev kendt for Mujaffa-spillet De fleste af DR's radio- og TV-udsendelser kan tilgås via nettet uden betaling for brugeren, ligesom det er muligt at livestreame DR's kanaler via afspillerne DR NU og Netradio. Det kræver dog i mange tilfælde, at man har en dansk IP-adresse.[185]

I 2007 lancerede DR en internetbaseret TV-kanal, DR Update, der i starten fungerede som en nyhedstjeneste udelukkende på nettet, men som senere også blev til en traditionel TV-kanal, der kunne modtages på TV'et. Men i 2013 blev denne kanal ændret til DR Ultra,[186] mens DR Update blev udfaset på nettet.

DR har målrettet en del af sin hjemmeside til det yngre publikum, som ifølge generaldirektøren ser meget lidt TV: Oline for de yngste og T for de lidt større, ligesom Mama er målrettet unge og supplerer DR's andre tilbud til målgruppen.

Ifølge Alexa er webstedet dr.dk det 11. mest populære websted i Danmark;[187] Artiklen her rummer mange henvisninger til dk.dk. Så denne artikel medvirker til at øge webstedets popularitet.

Kritik for gratis nyheder på dr.dk

[redigér | rediger kildetekst]

Brancheforeningen Danske Medier har givet udtryk for, at DR og TV2 bør begrænse sine gratis nyheder på hjemmesider, da disse gratis nyheder fjerner interessen fra kommercielle mediers nyheder,[188] og DR dermed tager markedsandele fra de landsdækkende morgenaviser målt på sidevisninger.[189] I 2013 ønskede kommercielle dagblade et mindre DR.[190] Partiet Venstre synes at være enig i kritikpunktet.[191][192][193]

DR Medieforskning

[redigér | rediger kildetekst]

DR Medieforskning er en af DR's afdelinger. DR Medieforskning registrer hver gennemsnitsdanskers TV-kiggeri. DR Medieforsknings chef er Dennis Christensen.

Til afdelingens ansattes arbejdsopgaver hører hvert forår at udarbejde og offentliggøre rapporten Medieudviklingen for det forgange år. Siden 1992 er det hvert år blevet registreret, hvor mange minutter hver gennemsnitsdansker ser TV pr. døgn. Medieudviklingen bliver offentliggjort på DR Medieforsknings hjemmeside.[194]

Medieudviklingens udsagn siden 2011

[redigér | rediger kildetekst]

Ifølge de seneste års rapporter har hver gennemsnitsdansker siden 2011 set TV i stadigt færre minutter pr. døgn.[67] DR forsøger at holde fast i børn og unge, men det lykkes ikke.[195] Mens generaldirektøren har skrevet, at de 7-12-årige ser meget lidt TV,[196] så har DR Medieforskning skrevet, at de 15-29-årige over flere år[197] har set stadigt mindre TV;[198] sågar “27 % af de 20-39-årige [har] helt fravalgt et traditionelt tv-signal”.[170] DR's statistikker og generaldirektørens kronik kan sammenfattes sådan: Personer, som er født efter 1978, ser meget lidt TV, så de højfrekvente TV-seere uddør. Personer på DR's lønningsliste indrømmer altså, at TV mest er for seniorer og pensionister. Alligevel består ungdomskanalen, DR3, og én af DR's to børnekanaler, men disse kanaler har meget få seere ifølge DR's publikationer.

DR Medieforsknings chef, Dennis Christensen, medgav endda, at der findes mindst én generation af danskere, som stort set ikke ser TV, idet hver ung dansker i 2018 så TV i kun en time hver dag; mens hver senior over 65 år så TV i 275 minutter hver dag.[97] Desværre fremgår det ikke af artiklen, hvilken alder de unge har. Men det er bemærkelsesværdigt, at DR har en ungdomskanal, DR3, når nu de unge stort set ikke ser TV. Men DR3 kan nøjes med at sende én time hver dag. DR Medieforsknings leders udsagn minder om generaldirektørens kronik, hvoraf det fremgår, at DR Ultra er overflødig.

Mens DR Medieforskning ikke vil give et bud på, hvilken alder de unge har, så har Slots- og Kulturstyrelsen skrevet, at de yngre seere, der streamer stadigt hyppigere, er yngre end 54 år.[98]

I de 28 år, DR Medieforskning har holdt øje med hver gennemsnitsdanskers TV-kiggeri, placerer 2020 sig som dét år, hvor gennemsnitsdanskeren så TV i færrest minutter: Kun 135 minutter pr. døgn, hvilket er to minutter kortere end den hidtidige bundrekord fra 2019.[121]

Belæg for det aftagende TV-kiggeri siden 2011 fremgår af en komparativ læsning af disse publikationer og artikler
  • En række af DR Medieforsknings rapporter, Medieudviklingen (udgivet hvert år i perioden 2011-2020)[194]
  • Slots- og Kulturstyrelsen: Mediernes udvikling i Danmark 2018[199] og Mediernes Udvikling i Danmark 2019[98]
  • DR's generaldirektørs kronik: Rørbye Rønn i kronik: Vores børn er digitalt indfødte (2015), hvis hovedbudskab er gengivet på dr.dk[196]
  • DR Medieforsknings leders udtalelser er gengivet i artiklen: De unge forlader TV-stuen (2018)[97]

Aftagende seertid

[redigér | rediger kildetekst]

DR er hårdere ramt af faldende TV-forbrug end af de konkurrerende TV-kanaler, da de unge ser mindre TV.[200][201]

I 2011 lod DR Medieforskning Politiken.dk skrive, at 6 % af de 12-24-årige og 13 % af de 25-39-årige ser TV-avisen.[48]

De personer, som i 2011 var 40 år gamle, er født i 1971. Så personer, som er født efter 1971, ser stort set ikke TV-avisen. For ifølge artiklen tyder intet på, at denne befolkningsgruppe vil se TV-avisen hyppige i fremtiden, når de er blevet ældre.

Gennemsnitlig tv-kiggeri i andet kvartal 2021 var 116 minutter; hvilket markerer et fald på 9 minutter i forhold til andet kvartal 2020, da det var 125 minutter.[202] Der er sat en ny bundrekord: I 2022 så gennemsnitsdanskeren tv i 103 minutter dagligt ifølge Medieudviklingen 2022.[127] I 2023 så hver dansker tv i 90 minutter pr. døgn i gennemsnit; hvilket er 13 minutter kortere end den hidtidige bundrekord, som blev sat året før; det skriver DR Medieudviklingen 2023 på side 6.[128]

VLAK-regeringens og DF's medieaftale for 2019 - 2023

[redigér | rediger kildetekst]

Medieaftalen findes i både i sin helhed,[203] og DR har selv fremhævet aftalens centrale punkter.[204]

Medieaftalen rummer en plan for de mest omfattende besparelser i DR's historie. Men ikke alle er enige om,[205] hvor omfattende besparelserne er.[206]

Besparelsernes omfang og konsekvenser

[redigér | rediger kildetekst]

Regeringen og DF var enige om, at pålægge DR besparelser på 20 procent,[105] så mindst to TV-kanaler skal ophøre og ca. 400 medarbejdere fyres,[207] herunder skal et tocifret antal chefer[208][209] og mindst én direktør skal afskediges[210] samt flere program-værter.[211] Licensen skal også afskaffes.[212][213] Af de 400 varslede fyringer[214] er de 205 medarbejdere blevet fyret før d. 1. februar 2020.[215][216] DR har gennemført besparelser ad to omgange.[217] Så i august 2022 meddelte DR, at koncernen nedlægger yderligere 90 stillinger.[218] Den seneste reduktion af medarbejderstaben skete som en del af DR's digitalisering.[126] 100 andre ansatte nedlagde arbejdet.[219] Arbejdsnedlæggelsen skete, fordi et antal personer skal forlade DR: enten 47[220] eller 100 stillinger bliver ramt af omstruktureringer.[221] Arbejdsnedlæggelsen skete i protest over digitaliseringsplanen og planens konsekvenser for programudbud og medarbejdere.[222]

Divergerende holdninger

[redigér | rediger kildetekst]

Danmarks nabolandes[223] mediebosser mener, at YouTube og Netflix har grund til at glæde sig over DR’s besparelser.[224] Brancheforeningen Danske Medier er tilfreds med medieaftalen og udtaler, at aftalen skaber bedre balance mellem gratis nyheder og betalte nyheder.[225] Danskere er meget uenige om DR’s besparelser: Nogle begræder besparelser og skriver, at de elsker DR.[226] Andre derimod fælder ikke en tåre og skriver deres meninger om DR på trustpilot.com: En enkelt skribent håbede i 2010 på, at DR vil blive mødt med krav om besparelser.[227] Allerede før årtusindskiftet begyndte personer at ønske DR nedlagt;[228] et ønske, som flere bakker op,[229][230] så ikke alle elsker DR.[231][232] En prominent fortaler for at nedlægge DR var komikeren Jan Monrad.[233] Både politikere,[234][235] en politidirektør[236] og andre[237][238] er utilfredse med DR;[239][240] der er især utilfredshed[241] over at blive tvunget til at betale for noget, som man ikke bruger.[242][243] Chefredaktøren på 180Grader har ønsket, at DR bliver privatiseret;[244] han er næppe den eneste med den holdning.[245] En anden mulighed kan være at lukke store dele af DR's aktiviteter, som eksempelvis sitet dr.dk.[246][247][248]

Politikere lader også vide, at deres holdninger viser splittelse: Oppositionen i rød blok, især de Radikale, betegner DR-besparelser som en "regulær nedslagtning".[249][250] De Radikale vil forsøge at skåne DR mod kommende besparelser.[251] Som modsætning til de Radikales holdning står DF,[252] der oprindeligt ønskede at beskære DR med 25 procent;[253][254] og Nye Borgerlige mener: “DR må klare sig HELT på markedsvikår. Vi skal ikke tvinges til at betale for venstreorienteret propaganda.”[255] VU-formand vil afskaffe licens, som han mener, er noget man tager fra den enkelte dansker; VU-formanden er klar med et bedre slogan til DR: “Man kan sagtens leve uden DR”.[193] Der er opbakning til udsagnet: “DR er spild af penge.”[256][257] "60% vil IKKE have licensen eller betale til DR over skatten."[258]

De Konservative er internt uenige om DR’s besparelser.[259] Selv medieforskere har divergerende opfattelser af besparelsernes betydning.[260] Forskeren Henrik Søndergaard mener, at "et mindre DR" vil koste seere i fremtiden.[261] Så Henrik Søndergaard overser tilsyneladende, at de personer, som er født efter 1971 i forvejen stort ikke ser tv;[48] så det vil under alle omstændigheder begynde at tynde ud i bestanden af personer, som er født før 1971, så færre seere bliver en realitet, uanset om DR sparer eller ej.

Prominente personer blandt fortalerne for at nedlægge DR

[redigér | rediger kildetekst]

Komikeren Jan Monrad[233] samt politikerne Morten Messerschmidt[262] og Pernille Vermund.[263]

Ensembler

[redigér | rediger kildetekst]

DR har helt fra begyndelsen haft egne orkestre og kor til at levere musik til radio, TV, internet, cd, dvd, mobiltelefon og podcast.[kilde mangler]

Større ensembler

[redigér | rediger kildetekst]

Ungdomsensembler

[redigér | rediger kildetekst]

Nedlagt ensemble

[redigér | rediger kildetekst]

Fra 1999 har der desuden årligt været udnævnt en DR Kunstner – en klassisk musiker eller et klassisk ensemble der for et år tilknyttes DR.

Ulovligheder og sager i DR

[redigér | rediger kildetekst]

Sager om ulovlige ansættelser i DR

[redigér | rediger kildetekst]

I begyndelsen af 2017 blev der af BT afdækket to sager, hvor ansættelser i DR af eksperter er blevet karakteriseret som ulovlige.[265][266]

Om en besættelse af chefstillingen for DR’s underholdningsorkester har underdirektør i DR Kultur Julie Vig Albertsen udtalt, at "Stillingen som orkesterchef for DR Underholdningsorkestret burde være slået op."[267][268] DR havde tidligere benævnt denne ansættelse som alene værende en 'personlig omklassificering’.[269]

25 chefer kan være ansat ulovligt;[270] én chef indrømmer endda at være blevet ansat uden jobopslag.[271]

Sagen om mangfoldighedskonsulentens løn til 2,1 mio. kr. om året

[redigér | rediger kildetekst]

DR ansatte sin tidligere mediedirektør Gitte Rabøl på en millionkontrakt, hvor hun skulle rådgive DR's direktion og bestyrelse om mangfoldighed frem til april 2018.[272] Mangfoldighedskonsulentens løn var 2,1 mio. kroner,[104] hvilket var den samme indtægt, som Rabøl opnåede, da hun var mediedirektør.[273] Adskillige politikere fra både De Konservative og DF samt SF og Enhedslisten kritiserede mangfoldighedskonsulentens høje gage:[274] 'Vanvittigt', 'himmelråbende kritisabelt' og et 'urimeligt højt lønniveau' var politikeres ordvalg, når ordførerne omtalte mangfoldighedskonsulentens løn.[104] Den konservative medieordfører, Naser Khader, mente, at sådanne sager gør “det svært at holde af DR.”[274]

Men DR's bestyrelsesformand Michael Christiansen mente: Kritikken er uforståelig.[104] Enden på affæren blev, at Rabøl sagde sin stilling op.[275] Rabøls begrundelse for sin opsigelse var, at debatten om hendes job fjernede “fokus fra DR's arbejde.”[276]

Kritik af DR’s generelt høje lønniveau

[redigér | rediger kildetekst]

Med jævne mellemrum fremkommer en debat om DR's ansattes lønninger: I 2006 var gennemsnitslønnen for en journalist ansat i DR over 500.000,- kr.[277] I 2015 blev en liste over DR's topchefers lønninger tilgængelig for offentligheden: Mindst fire topchefer tjente i 2014 over 1.000.000,- kr.[278]

Generaldirektørens månedsløn

[redigér | rediger kildetekst]

Ifølge Journalista tjener DR's generaldirektør Maria Rørbye Rønn "over det dobbelte af statsministeren"; alligevel fik generaldirektøren en "kæmpe lønforhøjelse" i 2017, så hendes månedsløn er "307.343 kroner", for i 2016 var hendes årsløn beskedne "3.622.979 kroner".[279] Apropos DR’s generaldirektør Maria Rørbye Rønn,[280] så har hun endvidere antydet, at ikke kun børn, men også unge mennesker[281] ser mere YouTube og Netflix,[282] end de ser DR.[283]

I 2020 blev DR's generaldirektør årsløn, der tidligere havde været på 3.735.351 kroner, yderligere forhøjet.[284]

Heste-gate

[redigér | rediger kildetekst]

I januar 2017 afslørede ugebladet Tæt På og Radio24Syv, at DR's USA's korrespondent Johannes Langkildes hustrus hest, Jazz, var blevet fragtet fra Danmark til Washington D.C. Regningen lød på kr. 70.000,-[285] som DR betalte med licenskroner.[286] Sagen vakte harme i den danske befolkning og det undrede, at licens skal bruges til hestetransport.[287] Både kulturministeren og flere andre politikere kommenterede sagen, heste-gate; såvel Socialdemokratiet som Venstre ønskede andre regler.[82] DF var heller ikke tilfreds med DR’s handlinger i heste-gate.[288] Adam Holm, som var én af DR's kanalchefer, har udtalt, det er "da for galt med den der hest."[289]

Sager om dyrplageri i DR's programmer

[redigér | rediger kildetekst]

2005: Søren Ryge Petersen

[redigér | rediger kildetekst]

Dyrenes Beskyttelse beskyldte DR’s medarbejder Søren Ryge Petersen for at opfordre til at plage fugleunger, fordi Søren Ryge forstyrrede rugende fugle og opfordrede andre til at gøre ligeså.[290]

2009: Lisbeth Kølster

[redigér | rediger kildetekst]

I DR’s program Kontant hældte DR’s redaktør Lisbeth Kølster skælshampoo i et akvarium og dræbte 12 fisk; en dyrlæge anmeldte redaktionen, og Kølster blev dømt for overtrædelse af Dyreværnsloven,[291] men Kølster slap for straf, fordi sagen var forældet.[292] Statskassen skulle betale sagens omkostninger.[291]

DR's journalister som er dømt for injurier

[redigér | rediger kildetekst]

2001: Jens Olaf Jersild

[redigér | rediger kildetekst]

DR’s journalist Jens Olaf Jersild[293] blev dømt for injurier[294] mod advokat.[295]


2014: Kåre Quist og tre kolleger

[redigér | rediger kildetekst]

Fire af DR's journalister[296] blev dømt for injurier mod Boligadministratorerne A/S og ejendomsadministrator Ole Ostenfeld.[297]


2017: redaktionschef Steen Jensen og journalist Mette Frisk

[redigér | rediger kildetekst]

DR-journalister bag programmet "Når lægen ved bedst"[298] taber kæmpe retssag ved Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol i Strasbourg.[299]


De to sager fra 2010'erne kan koste DR 8 millioner kr.[296]

Andre sager om ulovligheder

[redigér | rediger kildetekst]
  • 1998 – DR brød loven på Nettet.[300]
  • 2007 – DR brød loven med stort indsamlingsshow.[301][302]
  • 2007 – Landsretten afgjorde, at DR i et tilfælde var skyldig i aldersdiskrimination, hvilket kostede licensbetalerne kr. 300.000,-[303]
  • 2007 – DR's ungdomsprogram `Spam' overtrådte loven ved at henvise til hjemmesiden alluc.org[304]
  • 2008 – DR[305] brød[306] licensreglerne.[307]
  • 2009 – DR blev dømt for tyveri, fordi DR viste et filmklip uden at have rettighederne.[308]
  • 2010 – 27-årige Jackie Lyn Pajo fra Holbæk førte sag om diskrimination mod DR, som nægtede hende at deltage i X-Factor.[309]
  • 2012 – Mediejurist: I strid med markedsføringsloven lavede DR produkt-reklame i artikel om Facebook-aktier.[310]
  • 2013 – Anklager: DR brød loven på rekorddyr produktion.[311]
  • 2013 – DR risikerede politianmeldelse, da DR's journalister filmede et kundemøde med Jyske Bank i Zürich.[312]
  • 2014 – DR brød loven ved at låne Wonderful Copenhagen ved afholdelse af Eurovision Song Contest.[313]
  • 2014 – Trafikstyrelsen: DR overtrådte luftfartsloven ved at sende droner[314] i luften med kameraer.[315][316]
  • 2014 – DR's journalister brød regler, der skal beskytte mod afrikansk svinepest og andre sygdomme.[317]
  • 2017 – DR bragte uden tilladelse og uden kreditering en dronevideo, som en norsk teenager havde lagt på Youtube.[318]
  • 2017 – Mediejurist: DR overskred loven i Café Hack-sagen.[319]
  • 2018 – Danmarks Radio overtrådte loven ved at bryde navneforbuddet i Britta Nielsen-sagen.[320]
  • 2020 – Forskere: DR's hjemmeside var på kant med persondataloven.[321]

Klager over DR og Pressenævnets kritik af DR

[redigér | rediger kildetekst]
Denne liste er ufuldstændig; hjælp gerne med at udfylde den.


For hver klage gælder der, at dén person, som har indbragt en klage over DR til Pressenævnet, er utilfreds med DR, så ikke alle elsker DR.[322]

DR har flere gange fået kritik:[323][324]

  • 2005 – DR udtalte sig "uden dokumentation" om Peter Gram-Nielsens selskaber og disses påståede "økonomiske problemer i 2005".[325]
  • 2006 – DR fik kritik for tv-optagelser på plejehjem med skjult kamera.[326]
  • 2006 – DR skulle rette en berigtigelse, som TV-Avisen bragte.[327]
  • 2006 – Hård kritik af DRs parløb med TDC: Problematisk at teleselskabet får en konkurrencefordel[328]
  • 2007 – Dyreeksportør utilfreds med DR’s TV-indslag.[329]
  • 2007 – Dokumentarfilmen Den hemmelige krig var genstand for polemik.[330][331]
  • 2007 – Adoptionsforening klagede til pressenævn over DR.[332]
  • 2008 – Næse til DR i Ringbo-sagen[333][334]
  • 2010 – Politiet fik "medhold i en klage til Pressenævnet over Reimer Bo Christensens interview med Rigmor Zobel på DR1."[335]
  • 2010 – Pressenævnet kritiserede DR i lækage-sag: "DR afspillede klip fra en omstridt samtale på en misvisende facon".[336]
  • 2010 – Kritik af to punkter ved interview med forsvarsminister Søren Gades pressechef Jacob Winther.[337]
  • 2011 – DR levede ikke op til god presseskik, dvs. at oplysninger skal være korrekte og kilderne skal granskes kritisk, ved sag om risiko ved mobilstråling.[338]
  • 2011 – Københavns Politi[339] indbragte DR for Pressenævnet:[340] DR levede ikke op til god presseskik.[341]
  • 2012 – Berlingske klagede over DR til Pressenævnet.[342]
  • 2012 – En svinebonde “raser over de udokumenterede anklager” i programmet ‘Bag Facaden’.[343]
  • 2013 – Klage over udsendelsen Detektor indbragt for Pressenævnet[344]
  • 2013 – Danske Regioner retter kritik imod DR[345]
  • 2014 – Kritik for skjult kamera i DR's Cavling-belønnede dokumentar "I skattely"[346]
  • 2015 – Kritik for misvisende beskrivelse i DR's udsendelse "Advokaternes tag-selv-bord"[347]
  • 2015 – DR beklager nu forløbet: »Vores retningslinjer er ikke fulgt«[348]
  • 2015 – Kritik: P3 spiller for få kunstnere[349]
  • 2016 – DR beklagede upræcis formulering.[350]
  • 2016 – Kritik af DR's udsendelse "Løgn eller chikane i Mariager"[351][352]
  • 2016 – Kritik af DR i sag om Syddansk Erhvervsskole Odense-Vejle[353]
  • 2016 – DR's ansatte brugte flere millioner på at køre i taxa; hvilket er blevet kritiseret for at være ekstravagant.[354]
  • 2017 – DR fik kritik, fordi DR's rettelser kom for sent og ikke var tydelige nok.[355]
  • 2017 – Polemik om DR's Orientering, men Pressenævnet afviste at se på sagen.[356]
  • 2017 – Jon Søberg klagede over DR-program Kontant.[357]
  • 2017 – Klage over DR's ”Sundshedsmagasinet” fra 75 personer blev ikke behandlet.[358]
  • 2017 – DR beklagede yderligere fejlagtige postulater om "Operation Bøllebank".[359]
  • 2017 – Pressenævnet kritiserede DR’s udsendelse Kontant om PostNord.[360]
  • 2017 – Ligesom dramaserien 1864 blev DR's danmarkshistorie udsat for massiv kritik[361] selv af en historiker;[362] også fra politisk hold var der utilfredshed med DR's historieformidling.[363]
  • 2019 – Kritik grundet dokumentaren "Drabet på købmanden"[364][365]
  • 2019 – Kritik på grund af DR's artikel,[366] bragt i 2018, om en samværssag i fogedretten[367][368]
  • 2019 – Kritik "for ikke at tage hensyn til mindreårige i artikel om skjult reklame"[369]
  • 2019 – DR fik kritik for omtale af to 14-åriges video på Musical.ly[370]
  • 2019 – Landbrug & Fødevarer indberettede DR til Pressenævnet.[371]
  • 2019 – Anonym seer klagede til Pressenævnet over Onkel Reje.[372]
  • 2019 – To af DRs medarbejdere, Lise Rønne og Nynne Bjerre Christensen, kritiserer, at "grimme kvinder finder aldrig vej til skærmen."[373] De to er ikke de eneste, som fremhæver det kritikpunkt.[374]
  • 2019 – Kritik af dialogmøder[375]
  • 2020 – I programmet Sygt nok på P1 var tonen for hård.[376]
  • 2020 – Kritik af klimaindslag i TV Avisen[377]
  • 2020 – Undren,[378] vrede[379][380] og skandale[381] er blandt de ord, som beskriver Dansk Melodi Grand Prix 2020, så ikke alle er tilfredse med DR.
  • 2020 – Der er rejst kritik af, at DR's naturserie Vilde vidunderlige Danmark[382] indeholder visse iscenesatte klip,[383] som viser tamme dyr.[384]
  • 2020 – Præcisering i programtekst til Pengejægerne[385]
  • 2020 – DR-nyhedsdirektør Sandy French[386] medgiver, at der forekommer sexchikane i DR.[387]
  • 2020 – DR får kritik for overskrift om fri abort.[388]
  • 2021 – Kritik af Ultra smider tøjet.[389]
  • 2021 – 12 tidligere deltagere kritiserede “seksualiseret kultur” i DR's pigekor.[390] Potentiel seksuel chikane i DR Pigekoret tilbage i tiden, hvilket har ført til en ekstern advokatundersøgelse af koret.[391] Så nu har DR betalt erstatninger til 22 af pigekorets tidligere medlemmer.[392]

Sager om sexchikane, krænkelser og lignende i DR i 2020

[redigér | rediger kildetekst]

Skabelon:Denne liste mangler kilder. Hjælp gerne med at tilføje kilder.

  • Sofie Linde[118] og ti andre kvinder[119] stod frem og fortalte om sexchikane i DR.
  • DR-chef stopper efter klage fra 40 ansatte om chikane og magtmisbrug.[393]
  • DR-chef undskylder for vært på P1-programmet "Shitstorm", fordi denne vært gennem flere år har udsat både mænd og kvinder for chikane.[394]

Antal ansatte i DR gennem tiden

[redigér | rediger kildetekst]
  • 1978: 2.500 ansatte[50]
  • 2010: 3.000 ansatte[66]
  • 2014: 3.371 ansatte[1]
  • 2023: 2.412 ansatte[395]


Der er mindst 25 chefer.[270]

Medarbejdere, der har modtaget Cavlingprisen

[redigér | rediger kildetekst]
Der er for få eller ingen kildehenvisninger i denne liste, hvilket er et problem. Du kan hjælpe ved at angive troværdige kilder til de påstande, som fremføres.

Direktører og chefer

[redigér | rediger kildetekst]
Maria Rørbye Rønn under debatsession på Folkemødet 2016.

Generaldirektør

[redigér | rediger kildetekst]

Siden 1925

Radiodirektør

[redigér | rediger kildetekst]

Siden 1959

TV-direktør

[redigér | rediger kildetekst]

Siden 1951 - afløst af titlen Mediedirektør i 2007

Mediedirektør

[redigér | rediger kildetekst]

Oprettet 2007 - afløst af titlen Direktør for Bruger, Marked og Publicering i 2021

Direktør for Bruger, Marked og Publicering

[redigér | rediger kildetekst]

Oprettet 2021 - afløst af titlen Direktør for Strategi og Brugere i 2023

Direktør for Strategi og Brugere

[redigér | rediger kildetekst]

Oprettet 2023

Nyhedsdirektør

[redigér | rediger kildetekst]

Siden 1998

Kulturdirektør

[redigér | rediger kildetekst]

Siden 2010

Økonomidirektør

[redigér | rediger kildetekst]

Siden 2002

Programdirektør (Direktør for Programproduktion)

[redigér | rediger kildetekst]

Oprettet 2001 - Nedlagt 2010

  • 2001-2007: Lars Vesterløkke
  • 2008-2010: Mette Bock

Direktør for DR Danmark

[redigér | rediger kildetekst]

Oprettet 2010 - Nedlagt 2018

TV-chef

[redigér | rediger kildetekst]

Oprettet 2017

Kanalchef for DR1

[redigér | rediger kildetekst]

Oprettet 1997 - nedlagt 2018

Kanalchef DR2

[redigér | rediger kildetekst]

Oprettet 1996 - Nedlagt 2018

Dramachef

[redigér | rediger kildetekst]
Denne liste er ufuldstændig; hjælp gerne med at udfylde den.


Chef for Radioavisen - Nyheds- og Aktualitetsafdelingen, Radio

[redigér | rediger kildetekst]
Denne liste er ufuldstændig; hjælp gerne med at udfylde den.

Programchef

[redigér | rediger kildetekst]
Siden 1951
Denne liste er ufuldstændig; hjælp gerne med at udfylde den.

Redaktionschef på DR-Ung

[redigér | rediger kildetekst]
Denne liste er ufuldstændig; hjælp gerne med at udfylde den.


DR Medieforskningschef

[redigér | rediger kildetekst]
Denne liste er ufuldstændig; hjælp gerne med at udfylde den.


  • 2011-: Dennis Christensen[96]

Lytterne og seernes redaktør

[redigér | rediger kildetekst]
Denne liste er ufuldstændig; hjælp gerne med at udfylde den.


uden år: Jacob Mollerup[437]

Kanalchef P1

[redigér | rediger kildetekst]
Denne liste er ufuldstændig; hjælp gerne med at udfylde den.


Chef for Deadline

[redigér | rediger kildetekst]
Denne liste er ufuldstændig; hjælp gerne med at udfylde den.


  • 2002-2007: Arne Notkin[427]

Leder af Licenskontorets kampagner

[redigér | rediger kildetekst]
Denne liste er ufuldstændig; hjælp gerne med at udfylde den.


  • uden år: Lotte Boas[307]

Redaktionschef på DR Videnskab

[redigér | rediger kildetekst]
Denne liste er ufuldstændig; hjælp gerne med at udfylde den.


  • uden år: Lars Rønnow Torp[317]

Redaktionschef

[redigér | rediger kildetekst]
Denne liste er ufuldstændig; hjælp gerne med at udfylde den.


uden år: Lisbeth Langwadt[20]

Underholdningsredaktør for DR1

[redigér | rediger kildetekst]
Denne liste er ufuldstændig; hjælp gerne med at udfylde den.


DR's juridiske chef

[redigér | rediger kildetekst]
Denne liste er ufuldstændig; hjælp gerne med at udfylde den.


uden år: Peter Skov[296]

Radiochef

[redigér | rediger kildetekst]

Se også

[redigér | rediger kildetekst]

Kommentarer

[redigér | rediger kildetekst]
  1. ^ DR har haft adskillige navne gennem tiden:[1][2][3][4]
    • 1925-1959: Statsradiofonien
    • 1959-1996: Danmarks Radio
    • Siden 1996: DR

Referencer

[redigér | rediger kildetekst]
  1. ^ a b Danmarks Radio 1925
  2. ^ "DR". Den Store Danske (lex.dk online udgave).
  3. ^ "Danmarks Radio". Den Store Danske (lex.dk online udgave).
  4. ^ "Statsradiofonien". Den Store Danske (lex.dk online udgave).
  5. ^ "Lovbekendtgørelse nr. 1350 af 04/09/2020". retsinformation.dk
  6. ^ "Arkiveret kopi". Arkiveret fra originalen 1. februar 2020. Hentet 1. februar 2020.
  7. ^ "Public Service: Kulturministeriet".
  8. ^ "Arkiveret kopi". Arkiveret fra originalen 19. marts 2020. Hentet 19. marts 2020.
  9. ^ https://www.dr.dk/om-dr/nyheder/naevn-dr-har-opfyldt-public-service-kontrakten-til-fulde-de-seneste-fire-aar
  10. ^ DF beskylder DR for brud på public service-kontrakt
  11. ^ DR får kritik for at satse på reality
  12. ^ Se eksemplerne fra DR og bedøm selv: Er dette public service? | Kristeligt Dagblad
  13. ^ DR fra et internt perspektiv - public eller politisk service?
  14. ^ https://www.dr.dk/nyheder/kultur/elsket-tv-program-faar-hug-paa-facebook-nu-forklarer-dr-sig-til-seerne
  15. ^ Ny kanal: DR-porno - public service pornografi fra Danmark Radio
  16. ^ "Arkiveret kopi" (PDF). Arkiveret fra originalen (PDF) 22. februar 2020. Hentet 4. maj 2021.
  17. ^ Massiv kritik af DR-program: 'Det er topmålet af ansvarsløshed' | BT Nyheder - www.bt.dk
  18. ^ Kære DR, drop den overfladefræsende reality – I kan så meget andet - politiken.dk
  19. ^ "Bred kritik af DR: Programmer bliver mere tabloide". jv.dk.
  20. ^ a b Kritikken vælter ned over DR: 'De har mistet retningssansen' | BT Film, TV og Streaming - www.bt.dk
  21. ^ "Arkiveret kopi". Arkiveret fra originalen 19. marts 2020. Hentet 19. marts 2020.
  22. ^ Kraka | Faglighed Uafhængighed Troværdighed
  23. ^ Danskerne har brug for et stærkt DR | Netavisen Pio
  24. ^ Hvad er det værd? Fem principper for public service-indhold på sociale medier - 16:9 filmtidsskrift
  25. ^ Public service kan leveres af mange andre end DR « RÆSON
  26. ^ DR sender igen P1 og regionale nyheder efter kritik | Midtjyllands Avis
  27. ^ https://www.dr.dk/nyheder/politik/socialdemokratiet-flere-private-skal-lave-public-service
  28. ^ https://www.dr.dk/nyheder/politik/venstre-foreslaar-kaempe-public-service-pulje-paa-halv-milliard
  29. ^ Man kan ikke tvinge medieforbrugerne
  30. ^ Det må være slut med tv-tvang
  31. ^ Public service kan ligge på et meget lille sted
  32. ^ Analyse kritiserer DR's public service-andel - 62% er underholdning - FlatpanelsDK
  33. ^ "Arkiveret kopi". Arkiveret fra originalen 19. marts 2020. Hentet 19. marts 2020.
  34. ^ "Arkiveret kopi". Arkiveret fra originalen 19. marts 2020. Hentet 19. marts 2020.
  35. ^ Danmark har brug for mere Public Service – ikke mindre - Fagbevægelsens Hovedorganisation
  36. ^ https://www.information.dk/kultur/2017/01/grundlaeggende-public-service
  37. ^ "Licensen i kroner og ører fra 1925-2018". dr.dk. 16. marts 2018.
  38. ^ a b "Analyse: Fra licens til skat - men hvordan?". dr.dk. 4. januar 2018.
  39. ^ "De unge betaler ikke: Derfor gider vi ikke licens". ekstrabladet.dk. 2. november 2017.
  40. ^ "Her er medieaftalens hovedpunkter". dr.dk. 29. juni 2018.
  41. ^ "Så meget vinder eller taber du på at licensen bliver afskaffet". finans.dk. 16. marts 2018.
  42. ^ "DR's historie". Hentet 18. januar 2021.
  43. ^ "Lov om Radiospredning, 13. marts 1926". Hentet 18. januar 2021.
  44. ^ "Folketingstidende". Hentet 8. januar 2021.
  45. ^ "Kom med til 2860 Søborg, 'Den Omvendte Flødebolle' og andre steder, DR har boet". Hentet 18. januar 2021.
  46. ^ "Indvielse af TV-Byen". Dansk Kulturarv.
  47. ^ a b "40 år med farve-tv fra DR".
  48. ^ a b c d Elkjær, Jakob (22. april 2011). "Unge zapper væk fra tv-nyheder". Politiken. Hentet 1. marts 2019.
  49. ^ "Fjernsynets historie fra 1926 til 2012" (PDF). Hentet 18. januar 2021.
  50. ^ a b "VG – Radio & TV (20.01.1978, s.41)". Arkiveret fra originalen 25. maj 2014. Hentet 8. februar 2010.
  51. ^ "Slots- og Kulturstyrelsen Mediernes udvikling i Danmark" (PDF). 2015.
  52. ^ Rasmussen, Martin Vinther. "Dansk radio historie". Dansk Radio. Hentet 22. november 2016. Danmarks Radio omdøbes til DR, en fælles betegnelse for DR TV, DR Radio og det nye DR Online på internettet.
  53. ^ DR overskred bevidst budget for koncerthus - Avisen.dk
  54. ^ https://www.dr.dk/nyheder/kultur/musik/koncerthuset-fylder-fem-aar-skandalen-er-glemt
  55. ^ TV-Byen og Radiohuset solgt for 790 mio. kr. – Ekstra Bladet
  56. ^ "DR Byen færdig. Pris: 4690 millioner".
  57. ^ Portræt: Gammel sag hænger ved Jeppe Nybroe - politiken.dk
  58. ^ Fra kendt tv-vært til udfrosset: Her er Jeppe Nybroes vilde op- og nedture | BT Danmark - www.bt.dk
  59. ^ https://borsen.dk/nyheder/artikel/1/115635/jeppe_nybroe_fyret_i_dr.html (Webside ikke længere tilgængelig)
  60. ^ Kasseret Jeppe Nybroe forgyldes – Ekstra Bladet
  61. ^ DR-generaldirektør Kenneth Plummer stopper | jv.dk
  62. ^ Plummer fyres i dag - eller går selv – Ekstra Bladet
  63. ^ Plummer ville skjule forbudte affærer | BT Danmark - www.bt.dk
  64. ^ https://www.dr.dk/om-dr/nyheder/generaldirektoeren-startede-i-dr-som-jurist-i-ophavsret
  65. ^ Børsen (11. maj 2010). "Historisk dårlige seertal plager DR1". Arkiveret fra originalen 25. februar 2019.
  66. ^ a b c d https://www.information.dk/debat/2010/02/historieloese-dr
  67. ^ a b https://www.dr.dk/NR/rdonlyres/588E58B8-93CC-4FA3-A55E-3C512CD04975/6121109/Medieudviklingen_2011.pdf
  68. ^ https://www.information.dk/indland/2011/04/dr-sidste-ord-dr-kritisk-film
  69. ^ https://www.dr.dk/presse/slut-med-betale-radiolicens-efter-88-aar
  70. ^ "Arkiveret kopi". Arkiveret fra originalen 16. februar 2021. Hentet 17. februar 2020.
  71. ^ Radiolytterne slipper for licens - politiken.dk
  72. ^ https://www.dr.dk/nyheder/kultur/medier/dr-afskaffer-radiolicensen
  73. ^ Mediejurist: DR kan ikke mørklægge Eurovision-skandale | BT Danmark - www.bt.dk
  74. ^ Fire møgsager har præget DR's tumultår - politiken.dk
  75. ^ Kritikere om DR: Lukket og arrogant - Avisen.dk
  76. ^ Kritikere: DR er lukket og arrogant - politiken.dk
  77. ^ a b Rørbye Rønn, Maria (9. april 2015). "Vores børn er digitalt indfødte". NYT FRA DR. Hentet 1. marts 2019.
  78. ^ https://www.kristeligt-dagblad.dk/danmark/afskaffelse-af-loennet-frokost-foerer-til-strejke-i-dr
  79. ^ https://borsen.dk/nyheder/virksomheder/artikel/1/313741/strejke_i_dr_efter_exit_til_loennet_frokost.html?deleteagent=0 (Webside ikke længere tilgængelig)
  80. ^ DR Syd: Vi er dybt rystede over ledelsen | jv.dk
  81. ^ Strejke i DR: De tager vores frokost
  82. ^ a b DR fløj korrespondent-frues hest til USA for licenskroner - minister kalder sagen bizar - TV 2
  83. ^ Rådgiver om DRs kommunikation: ”Det kan næsten ikke blive værre” - Journalisten
  84. ^ https://www.dr.dk/nyheder/kultur/medier/dr-lukker-ned-cafe-hack-efter-penge-skandale
  85. ^ Fyret efter DR-skandale: Nu vender han tilbage til FM – Ekstra Bladet
  86. ^ Ny skandale i DR: Program har tjent en million på at bryde regler – Ekstra Bladet
  87. ^ Det er ikke nemt at være DR | frdb.dk
  88. ^ a b "Arkiveret kopi". Arkiveret fra originalen 6. februar 2020. Hentet 6. februar 2020.
  89. ^ a b Nu taler DR-bossen om møgsager - Avisen.dk
  90. ^ Tidligere DR-chefer: DR står med møgsag om aflyst julekalender
  91. ^ Jens E. Hummelmose (2018). "Vi ser mindre fjernsyn sammen med andre".
  92. ^ "Danskerne effektiviserer mediebrugen i 2018". DR Medieforskning.
  93. ^ Larsen, Rasmus (25. januar 2019). "Danskerne skruede i 2018 ned for tv-kanaler, op for streaming". Hentet 10. september 2019.
  94. ^ Thomas Nygaard Madsen (2018). "Danskerne ser mindre tv sammen med andre". Mediawatch.
  95. ^ DR: Samsening på tv er faldende - FlatpanelsDK
  96. ^ a b https://www.dr.dk/om-dr/nyheder/saadan-vil-dr-maale-en-succes-fremover
  97. ^ a b c "De unge forlader TV-stuen". 2018.
  98. ^ a b c "Arkiveret kopi" (PDF). Arkiveret fra originalen (PDF) 22. december 2019. Hentet 22. december 2019.
  99. ^ https://www.dr.dk/om-dr/nyheder/tv-apparatet-bliver-sat-uden-doeren-i-flere-hjem
  100. ^ Magasinet | Nordea Invest
  101. ^ "Arkiveret kopi". Arkiveret fra originalen 3. januar 2020. Hentet 16. februar 2020.
  102. ^ "Arkiveret kopi". Arkiveret fra originalen 12. september 2018. Hentet 16. februar 2020.
  103. ^ Retsinformation
  104. ^ a b c d https://www.dr.dk/nyheder/indland/dr-formand-om-mangfoldighedschef-til-millioner-kritikken-er-en-anelse-uforstaaelig
  105. ^ a b "DR skal spare 20 procent". Journalisten. 2018.
  106. ^ Officielt: Regeringen afskaffer licensen og skærer 20 procent i DR
  107. ^ https://www.tidende.dk/tidende/archive/2018/09/18/dr-offentliggor-spareplan-p4-bornholm-gar-fri
  108. ^ Bananrepublikken Danmarks Radio - læs om de mange skandaler i vores store DR-kavalkade her
  109. ^ Reddit - Dive into anything
  110. ^ Jan Dohrmann (25. februar 2019). "Ugens TV-top 10: Kærligheden varer også ved til Melodi Grand Prix". DR.
  111. ^ Kristeligt Dagblad (21. februar 2019). "Seertal for melodigrandprix går op og ned".
  112. ^ https://www.dr.dk/static/documents/2020/01/22/medieudviklingen2019_0c11d1cb.pdf
  113. ^ a b c d https://www.dr.dk/nyheder/indland/derfor-har-du-faerre-dr-kanaler-fra-i-dag
  114. ^ a b Christine Hyldal (18. september 2018). "Overblik: Disse DR-programmer og kanaler lukker". DR.
  115. ^ a b https://www.dr.dk/nyheder/kultur/slut-med-sporloes-og-mindre-hammerslag-dr-siger-farvel-til-en-raekke-programmer-i
  116. ^ https://www.ft.dk/samling/20061/almdel/kuu/bilag/280/399316.pdf
  117. ^ DR sparer to sange væk i børnenes MGP - TV 2
  118. ^ a b Sofie Linde ønsker at lukke sag om sexchikane i DR - politiken.dk
  119. ^ a b https://www.information.dk/indland/2020/09/ti-tidligere-praktikanter-paa-dr-nyheder-sender-brev-ledelsen-kraenkende-oplevelser
  120. ^ Nyhedsdirektør indkalder alle til møder om sexisme i DR - Journalisten
  121. ^ a b https://www.dr.dk/static/documents/2021/01/22/medieudviklingen_2020_v2_53f01f21.pdf
  122. ^ "Arkiveret kopi". Arkiveret fra originalen 10. juni 2021. Hentet 10. juni 2021.
  123. ^ Mediernes udvikling
  124. ^ https://www.dr.dk/om-dr/fakta-om-dr/medieforskning/medieudviklingen/2021/corona-konsekvenser-i-grafer
  125. ^ DR-tillidsrepræsentant rystet over overraskende stort antal fyringer - Journalisten
  126. ^ a b https://www.dr.dk/om-dr/nyheder/dr-praesenterer-omfattende-plan-digital-udvikling
  127. ^ a b DR Medieudviklingen 2022 (dr.dk)
  128. ^ a b Hent hele medieudviklingen 2023 som pdf på dr.dk
  129. ^ Retsinformation
  130. ^ a b c Regin Schmidt; Rasmus Mariager; Morten Heiberg (2009). PET: historien om Politiets Efterretningstjeneste fra den kolde krig til krigen mod terror. Gyldendal. ISBN 978-87-02-08122-0.
  131. ^ "Erhard Jakobsen". Den Store Danske (lex.dk online udgave).
  132. ^ Poul Nesgaard: »B&U afdelingen var Erhards brændstof. Han havde en evne til at hidse sig op bare ved at høre sig selv«
  133. ^ https://www.dr.dk/skole/historie/aktiv-lytterkomite
  134. ^ https://www.dr.dk/nyheder/kultur/historie/venstreorienteret-fordummende-og-genialt-drs-boerne-tv-fylder-rundt
  135. ^ Haarder bidrager til DR-kritik
  136. ^ https://www.dr.dk/nyheder/indland/kritiske-licensbetalere-vi-skal-have-kigget-paa-det-navn
  137. ^ Lars Qvortrup, Danmarks Radio og arbejdskampen. En analyse af DR's behandling af benzinkonflikten i november 1976, Bidrag 1977, s. 3. ISBN 87-87622-02-5
  138. ^ Lene Torp Carlsen, "Vemmers vej", Journalisten.dk, 7. juni 2000. Online
  139. ^ https://www.dr.dk/presse/steno-stilling-dr2-pakkekalender
  140. ^ Skarp debattør runder 60 år | stiften.dk
  141. ^ DDR-løgnen
  142. ^ Mariam Rostami Mosen (3. maj 2010). "DR er ikke røde lejesvende".
  143. ^ "Kunsten at holde balancen: Dækningen af folketingsvalgkampe i tv-nyhederne på DR1 og TV2 1994-2007 Af Erik Albæk, David Nicolas Hopmann & Claes de Vreese Udkommer på Syddansk Universitetsforlag 6. maj 2010". Arkiveret fra originalen 6. marts 2016. Hentet 22. september 2010.
  144. ^ Erik Albæk; David Nicolas Hopmann; Claes de Vrees (5. maj 2010). "Er DR-journalister røde? Er TV2s blå?". Berlingske Tidende.
  145. ^ a b Trine Møller (20. september 2010). "Jagten på de røde lejesvende er manipuleret". information.dk.
  146. ^ "DR-journalister gav i maj 1973 "Ubetinget støtte til Folkefronten For Palæstinas Befrielse"". Uriasposten. 13. maj 2009.
  147. ^ Nicolai Zwinge (28. november 2007). "Arne Notkin ny DR2-chef". Information.
  148. ^ Annegrethe Rasmussen. "Ny DR2-chef er fuldstændig uforfærdet". information.dk.
  149. ^ Bent Blüdnikow. "Venstrefløj og antisemitisme" (PDF).{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: url-status (link)
  150. ^ Falastin Bulletin, 6 (maj 1973, udg. af Palæstinakomiteen) og VS/Bulletin, 101 (25. maj 1973).
  151. ^ Anders Ejbye-Ernst; Peter Korsgaard (27. september 2013). "Afsløring: DR-læge i lommen på pillefirmaer". Ekstra Bladet.
  152. ^ "Liste over tilladelser for læger og tandlæger". Sundhedsstyrelsen. Arkiveret fra originalen 15. oktober 2013. Hentet 12. oktober 2013.
  153. ^ Jeg fastholder min påstand: Danmarks Radio er fortsat røde lejesvende
  154. ^ "Arkiveret kopi". Arkiveret fra originalen 16. november 2018. Hentet 30. januar 2020.
  155. ^ Blå lejesvende i DR
  156. ^ a b "Jørgen Schleimann". Dansk Biografisk Leksikon (lex.dk online udgave).
  157. ^ "Paula Larrain stiller op for Konservative". BT.dk. 29. oktober 2007.
  158. ^ "Karen Jespersen (1947 - )". Dansk Kvindebiografisk Leksikon.
  159. ^ "Karen Jespersen (V)". Folketinget. Hentet 22. september 2010.
  160. ^ Claus Blok Thomsen (25. april 2007). "Socialdemokraterne ville ikke have Asmaa". politiken.dk.{{cite news}}: CS1-vedligeholdelse: url-status (link)
  161. ^ Ritzau (20. september 2005). "Claus Borre dropper Venstre". berlingske.dk.
  162. ^ "Per Stig Møller (KF)". Folketinget. Hentet 22. september 2010.
  163. ^ https://www.ft.dk/medlemmer/mf/m/mette-bock
  164. ^ Theis Lange Olsen (24. september 2010). "LAs nye kandidater sluger kameler og parerer ordre". Berlingske Tidende.
  165. ^ "Connie Hedegaard ny vært på Profilen". Politiken. 14. juli 2004.
  166. ^ Marie Sæhl (21. januar 2013). "DR-direktør: Thor Möger er et naturligt skærmtalent". Politiken. Arkiveret fra originalen 24. januar 2013. Hentet 28. januar 2013.
  167. ^ Nu er det afgjort: Her er de 14 danske kandidater, der er valgt til Europa-Parlamentet - og deres personlige stemmer | jv.dk
  168. ^ PORTRÆT: Løkkegaard sagde farvel til DR - og nu til EU - TV 2
  169. ^ "DR3 har fået hul igennem". DR. 2015.
  170. ^ a b "DR Medieforskning: Medieudviklingen 2017". s. 8.
  171. ^ Flere fravælger tv i hjemmet – blandt unge er det mere end halvdelen
  172. ^ Anmeldelse af DRs nye dramaserie 'Carmen Curlers': Pas på, TV 2! DR har skiftet kurs – og det virker! | BT Anmeldelser - www.bt.dk
  173. ^ Silas Bay Nielsen (28. november 2016). "DR's dramachef efter hård kritik af 'Bedrag': Jeg er tilfreds med en million seere". DR.
  174. ^ Berit Hartung (2. september 2018). "Trods faldende seertal på 'Gift ved første blik': 'Vi kan slet ikke få armene ned'". B.T. Hentet 4. marts 2019.
  175. ^ https://www.dr.dk/om-dr/nyheder/herrens-veje-faar-en-international-drama-award-i-london
  176. ^ https://www.dr.dk/om-dr/nyheder/seerne-var-vilde-med-frederik-ix
  177. ^ https://www.dr.dk/etik-og-rettelser/transparens/saadan-har-dr-gjort-med-krag-virkner-serien
  178. ^ Carmen Curlers - Dansk serie
  179. ^ dkradio.dk - Nyhedsarkiv
  180. ^ https://www.dr.dk/hjaelp/digtal-radio/p1-og-p2-fortsaetter-som-digital-radio
  181. ^ a b c DR's public service-kontrakt 2022-2025
  182. ^ Nye digitale kanaler
  183. ^ a b https://www.dr.dk/nyheder/kultur/jubel-over-redningskrans-til-p6-beat-og-p8-jazz-det-er-dansk-musiks-kravlegaard
  184. ^ "dr.dk – 1996-2006 – første fase". danmarkshistorien.dk. Arkiveret fra originalen 10. juni 2011. Hentet 21. juni 2012.
  185. ^ "FAQ – spørgsmål om svar om DR NU".
  186. ^ "DR Update lukker og bliver til DR Ultra - dr.dk/Om DR/Lytternes og seernes redaktør".
  187. ^ "dr.dk Competitive Analysis, Marketing Mix and Traffic - Alexa". alexa.com. Arkiveret fra originalen 26. juli 2019. Hentet 2020-07-20.
  188. ^ "Danske Medier: DR gør det svært for andre medier | Kultur | DR".
  189. ^ "Danske Medier giver DR skylden for digital tilbagegang | Journalisten.dk". Arkiveret fra originalen 2. december 2016. Hentet 2. december 2016.
  190. ^ https://www.information.dk/kultur/2013/04/dagbladene-staekke-dr-kan-redde-faldet
  191. ^ Møller, Erik Bjørn (10. september 2015). "Bertel Haarder advarer DR: Træd varsomt". altinget.dk.
  192. ^ Nyt udspil fra Venstre: Der skal spares meget mere end 400 millioner på DR - politiken.dk
  193. ^ a b VU-formand vil afskaffe licens: - Det er noget, vi tager fra den enkelte | TV2 Østjylland
  194. ^ a b https://www.dr.dk/om-dr/fakta-om-dr/medieforskning
  195. ^ "Derfor vil unge hellere se YouTube end DR". Videnskab.dk. 2017.
  196. ^ a b "Rørbye Rønn i kronik: Vores børn er digitalt indfødte". dr.dk. 9. april 2015. Hentet 3. marts 2019.
  197. ^ Kristian Lindberg (2017). "Traditionelt TV-forbrug falder igen". Berlingske.
  198. ^ "Medieudviklingen 2016 (page 8)". DR Medieforskning.
  199. ^ Slots- og Kulturstyrelsen (2018): Mediernes udvikling i Danmark. https://slks.dk/fileadmin/user_upload/dokumenter/medier/Mediernes_udvikling/2018/Tv/PDF-dokumenter_Tv/TV_2018.pdf
  200. ^ Nicolai Dupont; Jan Dohrmann (2. januar 2018). "Yngre og ældre har vidt forskellige TV-vaner". DR.
  201. ^ Michael Thorberg. "Unge ser mindre tv" (PDF). Nordvision. Arkiveret fra originalen (PDF) 12. februar 2019.
  202. ^ Flow-tv dykkede 9 minutter i andet kvartal
  203. ^ "Medieaftale for 2019 - 2023" (PDF). Regeringen. 2018.
  204. ^ "Her er medieaftalens hovedpunkter". DR. 2018.
  205. ^ Analyse: Hvor meget skal DR egentlig spare? - Journalisten
  206. ^ https://www.information.dk/kultur/2018/11/status-drs-fremtid-tilbage-aartusindskiftet-flere-digitale-kraefter
  207. ^ https://www.dr.dk/ligetil/indland/dr-skaerer-ned-paa-tv-kanaler-og-nedlaegger-cirka-400-stillinger
  208. ^ 205 fyret i DR: Ansatte nedlægger arbejde i sympati
  209. ^ "DR fyrer flere chefer". TV2.
  210. ^ "DR nedlægger 400 stillinger, topchef afskediget". TV2.
  211. ^ Fyringer i DR: Disse kendte værter har fået sparket - Avisen.dk
  212. ^ Licensen forsvinder: Slut med sortseere - nu skal alle betale over skatten
  213. ^ Kasper B. Andreasen (10. oktober 2018). "DR-medarbejdere nedlægger arbejdet - 205 fyret i dag". TV2. Hentet 10. september 2019.
  214. ^ DR nedlægger ca. 400 job og skærer fra seks til tre TV-kanaler
  215. ^ Overblik: Sådan fordeler fyringerne i DR sig - Journalisten
  216. ^ Rørbye Rønn op til nye mediefor­handlinger: Radio24syv fik intet ud af aggressiv lobbykampagne - Altinget: Kultur
  217. ^ "Arkiveret kopi". Arkiveret fra originalen 5. august 2020. Hentet 19. december 2020.
  218. ^ DR nedlægger 90 stillinger - Journalisten
  219. ^ Ansatte strejker i protest: Populært DR-program lukker - politiken.dk
  220. ^ 47 DR-medarbejdere har fået besked om, at de skal fyres - Journalisten
  221. ^ Nu har alle medarbejdere, som DR vil fyre, fået besked - Journalisten
  222. ^ DR fyrer 47 ansatte: 100 nedlægger arbejdet - Akademikerbladet
  223. ^ "Arkiveret kopi". Arkiveret fra originalen 19. marts 2020. Hentet 19. marts 2020.
  224. ^ Emilie Maarbjerg Mørk (22. september 2018). "YouTube og Netflix vil mæske sig i DR-besparelserne". Politiken.
  225. ^ https://www.dr.dk/nyheder/indland/danske-medier-glad-dr-besparelser-et-skridt-mod-bedre-balance-paa-mediemarkedet
  226. ^ Thomas Petersen (2018): Medier. Vi elsker DR: https://www.fyens.dk/debat/Medier-Vi-elsker-DR/artikel/3245228
  227. ^ Anmeldelser af DR | Læs kundernes anmeldelser af www.dr.dk | 95 af 140
  228. ^ https://www.information.dk/debat/1999/09/radikalt-nedlaeg-dr
  229. ^ Luk DR-TV - helt! | Ingeniøren
  230. ^ https://www.information.dk/debat/leder/2017/08/vaek-licensen-dr
  231. ^ Et år uden lorte-fjernsyn - Avisen.dk
  232. ^ https://www.information.dk/nyhedsblog/2017/02/adam-holm-danmarks-radio-mere-populisme-public-service-efterhaanden
  233. ^ a b Jan Monrad: Nedlæg Danmarks Radio – Ekstra Bladet
  234. ^ Pia raser mod DR: - Elendigt publikum – Ekstra Bladet
  235. ^ DF-profil raser: DR svindler og manipulerer
  236. ^ Politidirektør er stadig utilfreds med DR-udsendelse - politiken.dk
  237. ^ Utilfreds med DR's Store Juleshow: Kræver erstatning for fadøl og pasning af hund – Ekstra Bladet
  238. ^ "Arkiveret kopi". Arkiveret fra originalen 4. maj 2021. Hentet 23. februar 2020.
  239. ^ Utilfreds med DR-dokumentar: "DR bondefanger og udstiller det unge par" | BT Nyheder - www.bt.dk
  240. ^ For mange reklamer i DR
  241. ^ Flere og flere ser tv på computeren – Newz
  242. ^ Reddit - Dive into anything
  243. ^ Laura skal arbejde 31 timer for at se DR – Ekstra Bladet
  244. ^ Privatiser DR
  245. ^ "Arkiveret kopi". Arkiveret fra originalen 23. februar 2020. Hentet 23. februar 2020.
  246. ^ Kommunikationsforum - Kforum
  247. ^ Sådan undgår du at blive flået af multimedieskatten | Version2
  248. ^ "Arkiveret kopi". Arkiveret fra originalen 17. oktober 2015. Hentet 23. februar 2020.
  249. ^ "Røde partier om besparelser i DR: - En regulær nedslagtning". TV2. 2018.
  250. ^ Facebook: Efter medieudspillet - Søndag Aften
  251. ^ Radikale ser en ”bunden opgave” i at skåne DR fra næste sparerunde - Journalisten
  252. ^ x.com
  253. ^ "DF vil afskaffe licens og skære 25 procent af DR - Politik".
  254. ^ Mit liv er bedre uden DR
  255. ^ Vermund, Pernille (6. august 2016). "DR må klare sig HELT på markedsvilkår. Vi skal ikke tvinges til at betale for venstreorienteret propaganda". 180grader. Hentet 1. marts 2019.
  256. ^ Alle skal betale medielicens – Newz
  257. ^ HardwareOnline.dk - Forum: License, nej tak?!
  258. ^ Afskaf DR Licens
  259. ^ Konservative profiler: Regeringen svigter på kulturområdet - Altinget: Kultur
  260. ^ https://www.dr.dk/nyheder/politik/redningsplan-eller-angreb-besparelser-i-dr-splitter-eksperter
  261. ^ Forsker: Et mindre DR vil miste seere | Nordjyske.dk
  262. ^ Morten Messerschmidt i twitter-rus: “Luk DR” | Netavisen Pio
  263. ^ https://www.dr.dk/nyheder/seneste/nye-borgerlige-vil-saenke-skat-nedlaegge-dr-og-skaere-100000-offentlige-job
  264. ^ NN Nordjydske (8. august 2014). "DR lukker Underholdningsorkester. Danmarks Radio nedlægger mindst 170 stillinger". Nordjyske. Arkiveret fra originalen 21. februar 2019. Hentet 1. marts 2019.
  265. ^ "DR-boss afsløret i lukrativ vennetjeneste: Så godt kender de hinanden". bt.dk.
  266. ^ "Ny sag om vennetjenester i DR: Hyrede chefkollegas søn til 100.000". bt.dk.
  267. ^ "BT afslører: DR-boss hyrede sin ven til lukrative chef-job". bt.dk.
  268. ^ Ny skandale i DR: Orkesterboss hyrede god ven til fed chefstilling i strid med loven
  269. ^ "Chef hyret ulovligt: Sådan forsøgte DR at slippe for ny møgsag". bt.dk.
  270. ^ a b Danmarks Radio: Stedet hvor ikke engang juristerne overholder loven
  271. ^ DR-chef kryber til korset : Jeg blev ansat uden jobopslag – Journalista
  272. ^ DR ansætter "mangfoldighedskonsulent": Får 2 mio. i løn
  273. ^ DR-boss sagde op: Genansat med millionløn - Avisen.dk
  274. ^ a b https://www.berlingske.dk/sonata/nocache/esi/9766753ae499f912b9292c342584f7ebbb0fdd7f1475dcb3e3d8cecddcab4ac7?parameters%5Bblock_type%5D=bm_paid_content.paid_body_container&parameters%5Bttl%5D=0&parameters%5Bcontroller%5D=BMBasicBlockBundle%3AVarnishCache%3Aindex&parameters%5Bcontext%5D%5Bcontent%5D%5Bid%5D=60750&parameters%5Bcontext%5D%5Bcontent%5D%5Bclass%5D=BM%5CBundle%5CNewsArticlePlusBundle%5CEntity%5CContent%5CNewsArticlePlus
  275. ^ DR's mangfoldighedskonsulent siger op efter kritikAltinget - Alt om politik: altinget.dk
  276. ^ https://www.dr.dk/nyheder/politik/drs-mangfoldighedskonsulent-har-sagt-op
  277. ^ https://www.information.dk/debat/2008/01/kaere-journalister-dr-gaa-loen
  278. ^ "Så meget tjener topcheferne i DR". nordjyske.dk. 3. marts 2015.
  279. ^ Årsløn på 3.622.979 kroner rakte ikke – DRs generaldirektør scorede kæmpe lønforhøjelse i 2017 – Journalista
  280. ^ DRs generaldirektør: »Netflix stiller ikke unges behov for public service«
  281. ^ "Arkiveret kopi". Arkiveret fra originalen 24. februar 2020. Hentet 24. februar 2020.
  282. ^ "Arkiveret kopi". Arkiveret fra originalen 28. september 2020. Hentet 24. februar 2020.
  283. ^ https://www.dr.dk/om-dr/nyheder/temamoede-dansk-boerneindhold-presset-af-youtube-sjov
  284. ^ Årsløn på 3.735.351 kroner rakte ikke : DRs generaldirektør scorede også stor lønforhøjelse i 2020 – Journalista
  285. ^ Da en hest og 70.000 kroner pludselig bragte DR i politisk modvind
  286. ^ Johannes Langkilde åbner op om den famøse "heste-gate" - ALT.dk
  287. ^ 'Licens-hesten' skabte vrede i hele Danmark: Nu bryder Johannes Langkilde endelig tavsheden | BT Kendte - www.bt.dk
  288. ^ Thulesen Dahl vil skære dybt i DR: »Ingen har rigtig turdet sætte sig op imod den store maskine«
  289. ^ a b DR-profil: Danmarks Radio er mere populisme end public service efterhånden - politiken.dk
  290. ^ Søren Ryge beskyldt for at plage fugleunger | BT Nyheder - www.bt.dk
  291. ^ a b "Arkiveret kopi". Arkiveret fra originalen 12. april 2021. Hentet 9. februar 2020.
  292. ^ DR-journalist dømt for dyrplageri - politiken.dk
  293. ^ Jersild dømt for injurier mod advokat – Ekstra Bladet
  294. ^ https://www.dr.dk/nyheder/indland/jens-olaf-jersild-doemt-injurier
  295. ^ DR-journalist dømt for injurier mod advokat
  296. ^ a b c Injuriesager kan koste DR 8 mio. kr
  297. ^ DR-journalister dømt for injurier
  298. ^ "Arkiveret kopi". Arkiveret fra originalen 16. februar 2021. Hentet 10. februar 2020.
  299. ^ DR-journalister taber kæmpe retssag - Avisen.dk
  300. ^ https://www.information.dk/1998/05/dr-bryder-loven-paa-nettet
  301. ^ https://borsen.dk/nyheder/generelt/artikel/1/103776/dr_bryder_loven_med_stort_indsamlingsshow.html?hl=YTozOntpOjA7czoyOiJEUiI7aToyNDtzOjI6ImRyIjtpOjI4O3M6MjoiRHIiO30 Arkiveret 16. februar 2021 hos Wayback Machine,
  302. ^ DR-show bryder loven, påpeger medieforsker | fyens.dk
  303. ^ https://www.dr.dk/nyheder/penge/fyring-af-63-aarig-koster-dr-300000
  304. ^ DR fjerner ulovligt link
  305. ^ DR bryder licensreglerne | jv.dk
  306. ^ DR bryder licensreglerne
  307. ^ a b https://www.kristeligt-dagblad.dk/danmark/dr-bryder-licensreglerne
  308. ^ DR dømt for tyveri – Ekstra Bladet
  309. ^ https://sn.dk/Holbaek/27-aarig-anklager-X-Factor-for-diskrimination/artikel/333025
  310. ^ DR bryder markedsførings- loven | BT Krimi - www.bt.dk
  311. ^ "Arkiveret kopi". Arkiveret fra originalen 16. februar 2021. Hentet 10. februar 2020.
  312. ^ DR: Vi er bekendt med schweizisk lov
  313. ^ "Arkiveret kopi". Arkiveret fra originalen 16. februar 2021. Hentet 10. februar 2020.
  314. ^ Ulovlig droneflyvning udløser politianmeldelse til DR | Ingeniøren
  315. ^ DR er meldt til politiet for ulovlig drone-flyvning – Ekstra Bladet
  316. ^ DR er meldt til politiet for ulovlig droneflyvning
  317. ^ a b DR havde ulovlig gris i lejlighed | LandbrugsAvisen
  318. ^ Far kræver 200.000 kr. fra DR for brug af søns dronevideo - Journalisten
  319. ^ Mediejurist: DR overskrider loven i Café Hack-sag
  320. ^ http://fightthepowerwithfreespeech.blogspot.com/2018/10/danmarks-radio-overtrder-loven-bryder.html
  321. ^ https://www.dr.dk/nyheder/viden/teknologi/forskere-drs-og-folketingets-hjemmesider-er-paa-kant-med-persondataloven
  322. ^ Den Korte Avis | En journalist, jeg ellers havde tillid til, forsøgte at tage en politisk ukorrekt gæst under fjendtlig behandling
  323. ^ DR og BT får flest ørefigner i Pressenævnet (Webside ikke længere tilgængelig)
  324. ^ DR konkurrerer med Ekstra Bladet om flest sager i Pressenævnet - Altinget: Kultur
  325. ^ https://www.dr.dk/etik-og-rettelser/fejl-og-fakta/pressenaevnet-kritiserer-dr
  326. ^ DR får kritik for tv-optagelser på plejehjem
  327. ^ https://www.dr.dk/presse/pressenaevnet-dr-skal-rette-en-berigtigelse
  328. ^ "Arkiveret kopi". Arkiveret fra originalen 19. marts 2020. Hentet 19. marts 2020.
  329. ^ Dyreeksportør kræver stor erstatning
  330. ^ https://www.dr.dk/nyheder/politik/den-hemmelige-krig-indklaget-pressenaevnet
  331. ^ Kritik fra Pressenævnet - Journalisten
  332. ^ Adoptionsforening klager til pressenævn over DR | Kristeligt Dagblad
  333. ^ FOA-pressemeddelelse: Næse til DR i Ringbo-sagen
  334. ^ Pressenævnet giver DR klø
  335. ^ "Arkiveret kopi". Arkiveret fra originalen 19. april 2021. Hentet 22. februar 2020.
  336. ^ Pressenævnet kritiserer DR i lækagesag
  337. ^ "Arkiveret kopi". Arkiveret fra originalen 13. april 2013. Hentet 22. februar 2020.
  338. ^ DR svigter og vildleder | Rådet for Helbredssikker Telekommunikation
  339. ^ Københavns Politiforening lander ud efter DR | Dansk Politi
  340. ^ "Arkiveret kopi". Arkiveret fra originalen 19. april 2021. Hentet 22. februar 2020.
  341. ^ "Arkiveret kopi". Arkiveret fra originalen 22. februar 2020. Hentet 22. februar 2020.
  342. ^ Berlingske klager over DR til Pressenævnet
  343. ^ "Arkiveret kopi". Arkiveret fra originalen 27. februar 2020. Hentet 27. februar 2020.
  344. ^ Detektor forsvarer ideologisk propaganda, indbragt for pressenævnet
  345. ^ Danske Regioner retter kritik imod DR | NetAvisen
  346. ^ Pressenævnet kritiserer DR for skjult kamera | jv.dk
  347. ^ https://www.dr.dk/etik-og-rettelser/fejl-og-fakta/kritik-fra-pressenaevnet
  348. ^ DR lægger sig fladt ned – fulgte ikke egen rette-politik - Journalisten
  349. ^ "Arkiveret kopi". Arkiveret fra originalen 19. marts 2020. Hentet 19. marts 2020.
  350. ^ https://www.dr.dk/etik-og-rettelser/fejl-og-fakta/praecisering-1
  351. ^ DR-dokumentar om Tulle Krøyer får kritik af pressenævn | amtsavisen.dk
  352. ^ Fjordavisen.nu » Mariager : Pressenævnet kritiserer Mariager-dokumentar
  353. ^ "Arkiveret kopi". Arkiveret fra originalen 18. april 2021. Hentet 22. februar 2020.
  354. ^ DR fortsat taxaamok : Kørte for mange millioner i 2016 – og det fortsætter i 2017 – Journalista
  355. ^ https://www.dr.dk/etik-og-rettelser/fejl-og-fakta/pressenaevnet-kritiserer-drs-rettelser
  356. ^ Israel-Online - Media Watch - Pressenævnet afviser at behandle klage over DR's løgne i Orientering
  357. ^ Jon Søberg klager over DR-program | Midtjyllands Avis
  358. ^ x.com
  359. ^ OLFI - DR beklager yderligere fejlagtige postulater om Operation Bøllebank
  360. ^ https://www.dr.dk/om-dr/nyheder/dr-faar-kritik-postpakke-program
  361. ^ Et katastrofalt dårligt afsnit af DRs danmarkshistorie
  362. ^ https://www.information.dk/kultur/2017/10/historiker-historien-danmark-foerste-reaktion-pis-diskussion-igen
  363. ^ https://www.dr.dk/nyheder/indland/df-afslutningen-paa-drs-danmarkshistorie-var-venstresnoet-propaganda
  364. ^ https://www.dr.dk/etik-og-rettelser/fejl-og-fakta/pressenaevnet-udtaler-kritik-af-dokumentaren-drabet-paa-koebmanden
  365. ^ Pressenævnet giver Socialtilsyn Nord medhold i klage over DR-dokumentaren "Drabet på Købmanden" - Avisen.dk
  366. ^ https://www.dr.dk/mitliv/set-i-tv/oliver-bjerrehuus-kaemper-med-hverdagslivet-jeg-har-en-fucking-djaevel-i-mig
  367. ^ https://www.dr.dk/etik-og-rettelser/afgoerelser-om-dr/pressenaevnet-kritiserer-dr
  368. ^ DR taber sag til Gunnvør Virgarsdóttir: 'Det har vi intet belæg for at skrive' | BT Kendte - www.bt.dk
  369. ^ https://www.dr.dk/nyheder/indland/pressenaevnet-kritiserer-dr
  370. ^ DR får kritik for omtale af to 14-åriges video på Musical.ly | Pressenævnet
  371. ^ "Arkiveret kopi". Arkiveret fra originalen 22. februar 2020. Hentet 22. februar 2020.
  372. ^ Vilde anklager mod Onkel Reje – Ekstra Bladet
  373. ^ Tv-vært: Grimme kvinder har ikke en chance på skærmen | BT Samfund - www.bt.dk
  374. ^ Fuckability er et kriterium for kvindelige tv-værter: Grimme kvinder finder aldrig vej til skærmen - politiken.dk
  375. ^ DR’s svar på kritik af dialogmøder | Herning Folkeblad
  376. ^ https://www.dr.dk/etik-og-rettelser/brugernes-redaktoer/nyheder/p1-program-faar-kritik-haardt-sprog
  377. ^ https://www.dr.dk/etik-og-rettelser/brugernes-redaktoer/nyheder/kritik-af-klimaindslag-i-tv-avisen
  378. ^ https://www.dr.dk/event/melodigrandprix/seere-undrer-sig-over-daaselatter-og-kunstige-klap-i-grand-prix-nu-svarer-dr
  379. ^ Vrede seere: Det er snyd – Ekstra Bladet
  380. ^ Rasende seere: - Fuldstændig til grin! – Ekstra Bladet
  381. ^ Skandale ved Dansk Melodi Grand Prix
  382. ^ DR-serie om Danmarks vilde natur bruger tamme dyr
  383. ^ DR-serie om Danmarks vilde natur bruger tamme dyr | jv.dk
  384. ^ DR's store naturserie: Bruger tamme dyr - Avisen.dk
  385. ^ https://www.dr.dk/etik-og-rettelser/fejl-og-fakta/praecisering-i-programtekst-til-pengejaegerne
  386. ^ DR-nyhedsdirektør vender på en tallerken | Netavisen Pio
  387. ^ Gyldendal afskediger tidligere DR-chef efter sag om sexchikane i public service-huset
  388. ^ DR kritiseres for overskrift om fri abort - Journalisten
  389. ^ DR fjerner 'nøgen'-program efter sag om overgreb - TV 2
  390. ^ https://www.information.dk/kultur/leder/2021/06/sagen-dr-pigekoret-viser-kulturbranchen-traenger-voksen
  391. ^ DR-chef om ledelsessvigt i pigekor-sag: »Prøv og hør, det gør kæmpe personligt, menneskeligt indtryk, det, I beskriver« - politiken.dk
  392. ^ https://www.dr.dk/om-dr/nyheder/dr-udbetaler-erstatning-til-22-tidligere-medlemmer-af-dr-pigekoret
  393. ^ DR-chef stopper efter klage fra 40 ansatte om chikane og magtmisbrug - Journalisten
  394. ^ DR-chef undskylder for værts chikane - TV 2
  395. ^ "DR's årsrapport 2022" (PDF). DR.
  396. ^ Brinks fornemmelse for skandalen - Journalisten
  397. ^ Heinfelt, Mette Marie (8. januar 2016). "Puk Damsgård modtager Cavlingprisen".
  398. ^ https://www.dr.dk/om-dr/nyheder/dr-journalist-faar-cavlingpris-rocker-bog
  399. ^ "Arkiveret kopi". Arkiveret fra originalen 26. januar 2020. Hentet 26. januar 2020.
  400. ^ Kenneth Plummers blå bog
  401. ^ https://www.dr.dk/presse/allenyheder/drs-mediedirektoer-traeder-tilbage
  402. ^ Mediedirektøren: Vi skal fra views til news
  403. ^ https://www.dr.dk/om-dr/nyheder/her-er-den-nye-direktoer-bruger-marked-og-publicering-i-dr
  404. ^ https://www.dr.dk/om-dr/fakta-om-dr/drs-direktion-0
  405. ^ Sander, Else (22. april 2023). "Lisbeth Knudsen, journalist". Dansk Kvindebiografisk Leksikon. Hentet 8. september 2024.
  406. ^ "DRs nyhedsdirektør går af". DR. 8. november 2006. Hentet 8. september 2024.
  407. ^ Larsen, Steen (20. juni 2017). ""Det var et meget mærkeligt sted at komme ind til"". DR. Hentet 7. september 2024.
  408. ^ Ingvorsen, Emil Søndergård (21. juni 2017). "DR Nyheder henter nyhedsdirektør i egne rækker". DR. Hentet 8. september 2024.
  409. ^ Generaldirektør: Morten Hesseldahls kritik af Danmarks Radio startede præcis, da han forlod sin direktørstol i DR
  410. ^ https://www.dr.dk/om-dr/fakta-om-dr/drs-direktion-0
  411. ^ https://www.dr.dk/om-dr/fakta-om-dr/drs-direktion-0
  412. ^ https://www.dr.dk/nyheder/penge/dr-direktoer-fik-25-millioner-gaa
  413. ^ https://mediawatch.dk/Migrerede_artikler/article5140137.ece
  414. ^ https://www.dr.dk/presse/oekonomidirektoer-david-hellemann-forlader-dr
  415. ^ https://www.altinget.dk/navnenyt/dr-faar-ny-oekonomidirektoer-fra-finansministeriet
  416. ^ Altinget - Alt om politik: altinget.dk
  417. ^ https://www.dr.dk/om-dr/fakta-om-dr/mads-diness-jensen
  418. ^ https://www.dr.dk/om-dr/nyheder/markant-dr-profil-fylder-70-aar
  419. ^ https://mediawatch.dk/Medienyt/TV/article10938776.ece
  420. ^ DR-chef får gyldent håndtryk på en million kroner
  421. ^ https://www.dr.dk/om-dr/nyheder/ny-chef-tv-og-tvaergaaende-satsninger-i-dr
  422. ^ https://www.dr.dk/presse/lotte-lindegaard-bliver-ny-kanalchef-paa-dr1
  423. ^ https://www.bt.dk/kendte/tv2-stjaeler-succes-chef-fra-dr
  424. ^ https://www.dr.dk/nyheder/kultur/medier/hun-er-ny-chef-dr1
  425. ^ https://mediawatch.dk/Medienyt/TV/article11656540.ece
  426. ^ a b c d https://www.dr.dk/om-dr/nyheder/da-dr2-satte-skub-i-huset
  427. ^ a b https://www.dr.dk/nyheder/kultur/arne-notkin-ny-chef-dr2
  428. ^ https://www.berlingske.dk/kultur/dr2-siger-farvel-til-christoffer-guldbrandsen
  429. ^ a b c d https://www.dr.dk/presse/christian-rank-bliver-ny-dramachef-i-dr
  430. ^ https://www.dr.dk/om-dr/nyheder/ny-fiktions-og-udviklingschef-i-dr
  431. ^ "Niels Grunnet". dansk film database. Hentet 8. september 2024.
  432. ^ "DR ansætter chef for Radioavisen". Altinget.dk. 7. april 2021. Hentet 8. september 2024.
  433. ^ Christiansen, Per M E (20. maj 2020). "Ny chef for Radioavisen og P3 Nyheder". DR. Hentet 8. september 2024.
  434. ^ "Radioavisen får ny chef". Journalisten. 5. oktober 2021. Hentet 8. september 2024.
  435. ^ https://www.ft.dk/medlemmer/mf/p/per-stig-møller
  436. ^ De unge vælger DR fra | fyens.dk
  437. ^ Jacob Mollerup stopper som DR-redaktørAltinget - Alt om politik: altinget.dk
  438. ^ Afgående P1-chef: Radiomediet går ny guldalder i møde - Journalisten
  439. ^ https://jyllands-posten.dk/kultur/ECE3323918/Ny-DR-chef-Ikke-seere-for-enhver-pris/
  440. ^ Hård dom fra seerne til DRs fredagsfiasko: »Elsker Lina Rafn, men LIVE er dødsygt«

Eksterne henvisninger

[redigér | rediger kildetekst]

55°39′29″N 12°35′27″Ø / 55.658°N 12.5908°Ø / 55.658; 12.5908

Hentet fra "https://da.wikipedia.org/w/index.php?title=DR&oldid=11878076"