Gymnasium

Denne artikel omhandler overvejende eller alene danske forhold. Hjælp gerne med at gøre artiklen mere almen.

Et gymnasium er i Danmark en skole, hvor eleverne efter tre års skolegang kan tage teknisk studentereksamen (htx) Merkantil studentereksamen (hhx) og almen studentereksamen (stx). Nogle steder udbydes også toårig højere forberedelseseksamen (hf) samt studentereksamen som kursus, der ligeledes tager to år. Desuden er der IB-diplomet i Danmark. Gymnasiet giver adgang til videregående uddannelser. Gymnasiet kan tages lige efter grundskolen (folkeskolens afgangseksamen) i 9. klasse.

Lignende gymnasier findes i de andre nordiske lande samt bl.a. i Schweiz. I andre lande, bl.a. Tyskland, begynder gymnasiet typisk allerede på 5. klassetrin (ca. 10-11 års alder) og omfatter dermed 8-9 skoleår indtil afgangsprøven (Abitur; Matur[a]).

I det gamle Grækenland var gymnasion det sted, hvor den mandlige ungdom modtog legemlig og i anden række åndelig uddannelse. De unge mænd trænede nøgne, hvad der forklarer oprindelsen til gymnasium, nemlig af gymnázesthai (= "at træne nøgen"). Platons akademi i Athen var et græsk gymnasium. I middelalderen kaldtes de første universiteter i Italien til tider gymnasium eller academia, men betegnelsen universitet blev snart den almindelige. I Tyskland blev i sammenhæng med reformationen oprettet gymnasier, der var en form for højere læreanstalter. De udviklede sig til gymnasia academica, der tilnærmelsesvis fungerede som universiteter, og flere af dem blev senere til egentlige universiteter.

Med tiden fik gymnasier den moderne betydning: læreanstalter, der har ret til at dimittere elever til universiteter. Foruden i Tyskland kendes betegnelsen i Østrig, Rusland, Danmark, Norge, Sverige og Nederland. I Danmark oprettedes der latinskoler efter reformationen i de fleste købstæder. De første skoler ved navn gymnasium grundlagdes i 1529 i Malmø (nedlagt 1537) og i Lund 1620 (nedlagt 1668). I Odense blev der oprettet et gymnasium i 1621, som blev lagt sammen med Odense Katedralskole i 1802. I Danmark blev latinskolerne (også kaldt: lærde skoler) i 1903 til gymnasier. De af skolerne, der var blevet statsejede, kaldte man statsskoler. Nogle skiftede navn, da ejerskabet overgik til amterne 1. januar 1986 (fx Frederiksborg Statsskole til Frederiksborg Gymnasium og HF), mens andre beholdt det gamle navn (fx Horsens Statsskole). Da amterne blev nedlagt i 2007, overgik de amtsejede gymnasier til at være selvejende institutioner. I Danmark er var pr. 2014 168 institutioner, der udbyder stx, hf eller IB-eksamen.^[1]

Fra den 1. marts 2019 trådte de nye adgangskrav til gymnasiet i kraft. For at blive optaget på stx, htx eller hhx direkte efter 9. og/eller 10. klasse, skal eleven opfylde følgende nye adgangskrav:^[2]

• Eleverne skal i den såkaldte uddannelsesparatheds-vurdering i folkeskolens 8. og 9. klasse og eller 10. klasse opnå standpunkts-karakterer på 5 i gennemsnit.

• Får eleven et gennemsnit ved afgangseksamen på 6 eller derover, er eleven sikker på at få adgang til gymnasiet.
• Et snit på 5 i sine standpunktskarakter i april i 9. klasse og eller 10.klasse betyder, at eleven skal opnå samme snit ved afgangseksamen for at være sikret adgang.
• Sker det ikke, har man dog forsat mulighed for at få en gymnasieuddannelse.
• Elever, der ikke opnår et resultat ved folkeskolens afgangseksamen, der svarer til uddannelsesparatheds-vurderingens 5-tal, har krav på at komme på gymnasiet, hvis de opnår et gennemsnit på mindst 3 i gennemsnit af de bundne prøvefag ved folkeskolens afgangseksamen. Men eleven skal eventuelt til samtale.
• Er eksamens-gennemsnittet helt nede mellem 02 og 3, skal eleven til en tvungen vejledningssamtale.

• Gymnasialt niveau
• Gymnasielærer
• Danske Gymnasieelevers Sammenslutning
• Lyceum
• Kristeligt Forbund for Studerende

• »Den danske Latinskoles og Gymnasieskoles Historie« af rektor Julius Nielsen i: Dansk Skole-Stat under redaktion af professor N.A. Larsen, Arthur Jensens Forlag, København 1933-34, bind 1, side 151 ff.
• Gymnasieskolens historie