[go: up one dir, main page]

Spring til indhold

Gibson Girl

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
For den amerikanske stumfilm fra 1909, se The Gibson Girl
Charles Dana Gibsons tegning af en Gibson Girl, en fremstilling af en sexet og moderigtig, aktiv og selvbevidst kvindetype i amerikansk populærkultur ca. 1900-1920.
Den amerikanske illustrator Charles Dana Gibson (1867-1944) ved tegnebrættet.

En Gibson Girl var et mode- og kvindeideal i USA, der blev skabt af den amerikanske illustrator Charles Dana Gibson (1867-1944) omkring år 1900 og varede i ca. tyve år. En Gibson Girl var en "moderne amerikansk kvinde", der blev præsenteret i ofte satiriske tegninger og historier i aviser og magasiner. Hun blev fremstillet som ungdommelig og feminin, høj og slank med tydelige kvindelige former holdt sammen i et korset, men sporty og aktiv og ikke afklædt.

Gibson fremstillede en række tegninger i sort-hvid fra 1896 og fremover. Disse blev særdeles populære og resulterede i serien Mr. Pipps, der første gang blev trykt i tidskriftet Collier's Weekly i 1899. Gibson-pigerne blev portrætteret i forskellige omgivelserne, for eksempel som golfspiller, men hendes specielle personlighed blev altid understreget af timeglasfiguren, moderigtigt tøj og frisurer, samt lange kjoler, store hatte og langt hår sat op i en pompadour.

Gibson Girls optrådte ofte i magasinet Life, som Gibson fast leverede flere illustrationer til i perioden indtil 1920.

Gibson Girls blev ofte i samtiden brugt som reklamefigur for en række kommercielle produkter.

Efter 1. verdenskrig ændrede kvindeidealet sig, og "moderne" kvinder blev ikke længere så ofte fremstillet som Gibson Girls, men derimod oftere som de såkaldte flappers.

[redigér | rediger kildetekst]