[go: up one dir, main page]
Spring til indhold

Bolesław 3. Krzywousty

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
(Omdirigeret fra Bolesław 3. Wrymouth)
Bolesław 3. Krzywousty
Personlig information
Født20. august 1086 Rediger på Wikidata
Kraków, Polen Rediger på Wikidata
Død28. oktober 1138 (52 år) Rediger på Wikidata
Sochaczew, Polen Rediger på Wikidata
GravstedPłock katedral[1] Rediger på Wikidata
FarWładysław I Herman Rediger på Wikidata
MorJudita Přemyslovna Rediger på Wikidata
SøskendeZbigniew,
Agnes I, Abbess of Quedlinburg[2] Rediger på Wikidata
ÆgtefællerZbyslava av Kyiv (fra 1103),
Salome av Berg (fra 1115/1115) Rediger på Wikidata
BørnGertruda Polská[3],
Leszek Bolesławowic,
Henryk Sandomierski,
Rikissa af Polen,
Judith af Polen,
Agnes av Polen,
Dobroniega av Polen,
Bolesław IV Kędzierzawy,
Kasimir 2. af Polen,
Mieszko III den gamle,
Władysław II Wygnaniec Rediger på Wikidata
Uddannelse og virke
BeskæftigelsePolitiker Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Bolesław 3. Krzywousty (polsk: Bolesław III Krzywousty; 20. august 1086[4][5] – 28. oktober 1138), også kendt som Bolesław 3. Wrymouth eller Boleslaus den skævmundede, af piast-slægten var hertug af Lillepolen, Schlesien og Sandomierz mellem 1102 og 1107 og over hele Polen mellem 1107 og 1138. Han var det eneste barn af hertug Władysław 1. Herman og hans første kone, Judith af Bøhmen.

Delingen af Polen mellem Bolesław (rød) og Zbigniew (grøn)

Bolesław begyndte at regere i det sidste årti af det 11. århundrede, da centralregeringen i Polen blev væsentligt svækket. Władysław 1. Herman var politisk afhængig af pfalzgreve Sieciech, som blev landets de facto hersker. Støttet af deres far, udviste Boleslaw og hans halvbror Zbigniew Sieciech fra landet i 1101, efter flere års kampe. Efter Władysław 1. Hermans død i 1102 blev der oprettet to uafhængige stater, der blev styret af Bolesław og Zbigniew.

Bolesław søgte at overtage Pommern, hvilket forårsagede en væbnet konflikt mellem brødrene som tvang Zbigniew til at flygte fra landet og søge militær hjælp fra kong Henrik 5. af Tyskland. Bolesław straffede Zbigniew ved at blinde ham. Denne handling vakte stor forargelse blandt Zbigniews tilhængere, og det resulterede i en politisk krise i Polen. Bolesław genvandt sine undersåtters gunst ved offentlig bod og foretog en pilgrimsrejse til klosteret for hans protektor, Saint Giles i Ungarn.

Politik

[redigér | rediger kildetekst]

Bolesław baserede ligesom Bolesław 2. den Generøse sin udenrigspolitik på at opretholde gode forbindelser med nabolandene Ungarn og Kijevriget, som han knyttede stærke forbindelser med, gennem ægteskab og militært samarbejde, for at bryde Polens politiske afhængighed af Tyskland og Henriks vasal, kongen af Bøhmen. Disse alliancer havde gjort det muligt for Bolesław effektivt at forsvare landet mod invasion i 1109. Flere år senere udnyttede Bolesław dygtigt de dynastiske stridigheder i Bøhmen for at sikre fred ved den sydvestlige grænse.

Bolesław viede den anden halvdel af sit styre til erobringen af Pommern. I 1113 erobrede han de nordlige byer langs floden Noteć, hvilket styrkede grænsen til Pommern. I de følgende år fortsatte han forsøget på at erobre Pommern. Løsningen af konflikten med Det Hellige Romerske Rige tillod Bolesław at underordne sig Vestpommern og indlemme Gdańsk Pommern. Han g gennemførte ekspeditioner i tre etaper, og endte i 1120'erne med militære og politiske succeser. Integration i de annekterede lande muliggjorde at bygge kirker og begynde processen med at konvertere Pommern til kristendommen. Biskop Otto af Bamberg bekræftede kristningen af Pommern fra 1123 og frem.

I 1130'erne deltog Bolesław i den dynastiske strid i Ungarn. Et uventet nederlag tvang ham til at lave en aftale med Tyskland, hvor kongressen i Merseburg i 1135 behandlede spørgsmålene om Pommern, Schlesisk (sandsynligvis også polsk) suverænitet og ærkebispedømmet Magdeburgs overherredømme over den polske kirke.

Ægteskaber

[redigér | rediger kildetekst]

Bolesław var gift to gange. Hans første ægteskab, der var med den Kievanske prinsesse Zbyslava, gav ham en mulighed for at gribe militært ind i Kijevrigets indre anliggender. Efter hendes død giftede Bolesław sig med en tysk adelskvinde, Salomea af Berg, som på en eller anden måde var årsag til ændringer i polsk udenrigspolitik: I den sidste del af hans regeringstid forsøgte hertugen at genoprette de diplomatiske forbindelser med sin vestlige nabo.[6] Hans sidste, og måske mest betydningsfulde handling, var hans testamente kendt som "Successionsstatutten", hvor han delte landet mellem sine sønner, hvilket førte til næsten 200 års feudal opdeling af det polske kongerige.

Eftermæle

[redigér | rediger kildetekst]

Bolesław 3. Krzywousty er langt ind i det 19. århundrede, blevet anerkendt af historieskrivningen, som et symbol på polske politiske forhåbninger.[7] Han fastholdt også uafhængigheden af det polske ærkebisperåd Gniezno, trods en midlertidig fiasko i 1130'erne. Selvom han opnåede utvivlsomme succeser, begik han alvorlige politiske fejl, især mod hans halvbror Zbigniew fra Polen. Forbrydelsen mod Zbigniew og hans bod for den viser samtidig Bolesławs store ambition, såvel som hans evne til at finde et politisk kompromis.[8]

Referencer

[redigér | rediger kildetekst]
  1. ^ Navnet er anført på bokmål og stammer fra Wikidata hvor navnet endnu ikke findes på dansk.
  2. ^ Navnet er anført på engelsk og stammer fra Wikidata hvor navnet endnu ikke findes på dansk.
  3. ^ Navnet er anført på tjekkisk og stammer fra Wikidata hvor navnet endnu ikke findes på dansk.
  4. ^ Oswald Balzer was in favor of 1086 as the year of birth, in bases of the records of the oldest Polish source: Roczniki Świętokrzyskie and Rocznik kapitulny krakowski; O. Balzer: Genealogia Piastów, p. 119.
  5. ^ K. Jasiński: Rodowód pierwszych Piastów, Poznań: 2004, pp. 185–187. ISBN 83-7063-409-5.
  6. ^ M. Plezia: Wstęp, [in:] Gallus Anonymus: Cronicae et gesta ducum sive principum Polonorum, pp. 27–31.
  7. ^ M. Spórna, P. Wierzbicki: Słownik władców Polski i pretendentów do tronu polskiego, p. 65; S. Trawkowski: Bolesław III Krzywousty [in:] A. Garlicki (ed.): Poczet królów i książąt polskich, p. 80; R. Grodecki, S. Zachorowski, J. Dąbrowski: Dzieje Polski średniowiecznej, vol. I, p. 158.
  8. ^ S. Trawkowski: Bolesław III Krzywousty [in:] A. Garlicki (ed.): Poczet królów i książąt polskich, p. 89.
  • Gallus Anonym : Cronicae et gesta ducum sive principum Polonorum, Kraków 1923.
  • Wincenty Kadłubek : Kronika polska, Wrocław 2003.
  • Cosmas of Prague : Kosmasa Kronika Czechów, Warszawa 1968.
  • Jan Wikarjak (red.): Pomorze Zachodnie w żywotach Ottona, Warszawa 1979.
  • Полное собранiе русскихъ лѣтописей, изданное по Высочайшему повелѣнiю Археографическою комисию vol. 1, Лаврентiевская и Троицкая лѣтописи, Санктпетербургъ 1846.
  • Полное собранiе русскихъ лѣтописей, изданное по Высочайшему повелѣнiю Археографическою комисию vol. 2, Ипатiевская лѣтопись, Санктпетербургъ 1843.
  • Полное собранiе русскихъ лѣтописей, изданное по Высочайшему повелѣнiю Археографическою комисию vol. 7, Летопись по Воскресенскому списку, Санктпетербургъ 1856.

Online kilder

[redigér | rediger kildetekst]


Hentet fra "https://da.wikipedia.org/w/index.php?title=Bolesław_3._Krzywousty&oldid=11886649"