[go: up one dir, main page]

Spring til indhold

ALGOL

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
(Omdirigeret fra ALGOL 60)

ALGOL (forkortelse af ALGOritmic Language)[a] er en række imperative programmeringssprog, der oprindeligt blev udviklet midt i 1950'erne og som blev en de facto standard måde at vise algoritmer i bøger i de følgende 30 år.[3] Det blev designet til at undgå nogle af de problemer man havde med Fortran og gav anledning til mange andre programmeringssprog bl.a. Pascal og Simula. ALGOL var det første sprog hvor man kunne afgrænse blokke af kodelinjer, der bruges par af begin og end til at afgrænse med. Man ser stadig ALGOL-lignende syntax i pseudokode.

Som redaktør af ALGOL rapporten, bidrog danskeren Peter Naur afgørende til udviklingen af selve sproget ALGOL.[4] Derudover udvikledes i Danmark i 1950'erne af bl.a. Danmarks første operatør Jørn Jensen, og en række andre it-folk knyttet til den første danske it-virksomhed Regnecentralen, én af de første, og bedste, og derfor mønster-dannende, implementeringer af ALGOL.

Sproget blev anvendt på andengenerationsdatamaten GIER (Geodætisk Instituts Elektroniske Regnemaskine) – og det var et smukt sprog i forhold til f.eks. Fortran, der var betydelig mere rudimentært. GIER's efterfølger RC-4000 og senere RC-8000 fra Regnecentralen kunne også programmeres i Algol, og denne kombination blev anvendt til edb-matriklen (matrikelregisteret) i Kort & Matrikelstyrelsen indtil 1990.

Ingeniørstuderende på Polyteknisk Læreanstalt fik i midten af 1960'erne et nødkursus i ALGOL, så de ikke blot lærte Fortran-sproget at kende.[kilde mangler]

ALGOL blev udviklet af en komité af europæiske og amerikanske dataloger. John Backus opfandt Backus-normal-formen som en metode til at beskrive programmeringssprog og brugte det til at beskrive ALGOL 58. Beskrivelsen blev revideret og udvidet til Backus-Naur-form af Peter Naur til brug for ALGOL 60.[5] Både John Backus og Peter Naur var med i komiteen der skabte ALGOL 60. Det samme var Wally Feurzeig,[kilde mangler] der senere skabte Logo.

Peter Naur blev i 2005 tildelt Turing awarden bl.a. for sit arbejde med ALGOL 60.[4]

  1. ^ Denne familie af sprog navngives nogle gange med en blanding af store og små bogstaver [1] og nogle gange kun med store bogstaver[2]. For enkelhedens skyld anvender denne artikel ALGOL.
  1. ^ "Algol 60". Arkiveret fra originalen 25. juni 2007. Hentet 10. januar 2022.
  2. ^ "ALGOL68" (PDF). Arkiveret (PDF) fra originalen 7. oktober 2016. Hentet 10. januar 2022.
  3. ^ "Collected Algorithms of the ACM". Arkiveret fra originalen 21. oktober 2011. Hentet 10. januar 2022. Compressed archives of the algorithms. ACM.
  4. ^ a b "ACM Winner 2005 Peter Naur - Profile". Association for Computing Machinery. Arkiveret fra originalen 3. juli 2017. Hentet 2. februar 2019. For fundamental contributions to programming language design and the definition of Algol 60, to compiler design, and to the art and practice of computer programming.
  5. ^ Knuth, Donald E. (1964). "Backus Normal Form vs Backus Naur Form". Communications of the ACM. 7 (12): 735-736. doi:10.1145/355588.365140.

Eksterne henvisninger

[redigér | rediger kildetekst]