Christian Sinding
| Christian Sinding | |
|---|---|
 | |
| Information | |
| Født | Christian August Sinding  11. januar 1856 Kongsberg, Norge |
| Død | 3. december 1941 (85 år) Oslo, Norge |
| Statsborger | Norge |
| Bopæl | Grotten |
| Far | Wilhelm Mathias Sinding |
| Søskende | Stephan Sinding, Otto Sinding, Johanna Sinding |
| Ægtefælle | Augusta Gade[1] (fra 1898) |
| Sprog | Norsk |
| Genre | Opera, symfoni |
| Beskæftigelse | Musikolog, akademisk musiker, klassisk komponist, komponist |
| Instrumenter | |
| Violin | |
| Kendte værker | |
| Symfoni nr. 1, Symfoni nr. 2, Symfoni nr. 4, Sange af den Arabiske fortælling Antar og Abla | |
Information med symbolet  hentes fra Wikidata. | |
Christian Sinding (født 11. januar 1856, død 3. december 1941 i Norge) var en norsk komponist. Stod fra 1890'erne og frem til 1920'erne ved siden af Edvard Grieg og Johan Svendsen centralt i europæisk musikliv.
Har skrevet fire symfonier, tre violinkoncerter og en klaverkoncert, har også skrevet klaver- og strygekvintetter, samt nogle små klaverstykker.
Hans ca. 250 sange indtager en central plads i den nordiske romancelitteratur. Hans bedst kendte værk er Frühlingsrauschen for klaver.
Liv og virke
[redigér | rediger kildetekst]Sinding blev født i Kongsberg, og studerede først musik i Oslo, før han flyttede til Tyskland og studerede under Salomon Jadassohn ved Landeskonservatorium der Musik zu Leipzig. Han boede det meste af sit liv i Tyskland, men fik regelmæssig økonomisk støtte fra Norge. I 1920 og 1921 var han i USA for at undervise i komposition ved Eastman School of Music i Rochester, New York.
Sinding og konen Augustas første faste bopæl var Statens æresbolig Grotten, hvor de flyttede ind i 1924.
Hans mange lyriske pianostykker og sange, fik mange til at anse Sinding som Edvard Griegs efterfølger. Sinding huskes i dag bedst for et af disse stykker, Frühlingsrauschen (norsk: Vårbrus) fra 1896. Blandt hans andre værker er fire symfonier, tre violinkoncerter, en pianokoncert, kammermusik og en opera, Det hellige Bjerg fra 1914.
Sinding modtog flere udmærkelser. Han blev blandt andet udnævnt til ridder af 1. kl. af St. Olavs Orden i 1899 og modtog storkors af samme orden i 1938. Han blev indmeldt i Nasjonal Samling efter den tyske invasion i Norge i 1940.
Den norske sanger Per Vollestad tog i 2002 doktorgraden ved Norges musikkhøgskole på Christian Sindings værker. Han har udgivet flere cd-er med Sindings sange, og har også udgivet to bøger om Sinding.
Værker
[redigér | rediger kildetekst]
Uddybende artikel: Værker af Christian Sinding
Priser og hædersbevisninger
[redigér | rediger kildetekst]- 1905 – Medlem af det svenske Kungliga Musikaliska Akademien
- 1905 – Kommandør af Vasaordenen
- 1909 – Æresmedlem i Königliche Akademie der Künste i Berlin
- 1910 – Tildelt komponistgage fra den norske stat
- 1916 – Kommandør af St. Olavs Orden
- 1921 – Tildelt æresløn fra Stortinget
- 1921 – Tildelt Grotten som æresbolig
- 1938 – Storkorset af St. Olavs Orden
Litteratur
[redigér | rediger kildetekst]- Kortsen, Bjarne: Sindings vokalsonate «Efteraar»; notater fra en brevveksling mellem Sinding og Grieg, i: Norsk musikktidsskrift 1965:2, s. 81-83
- Vollestad, Per: Jeg bærer min hatt som jeg vil! Christian Sinding – en komponist og hans sanger Avhandling for doktorgraden ved Norges musikkhøgskole. Utgitt som NMH 2002:5. (2002)
- Vollestad, Per: Christian Sinding 1856-1941, Solum forlag (2005).
Eksterne henvisninger
[redigér | rediger kildetekst]- Iver Holter: "Sinding, Christian" i: Salmonsens Konversationsleksikon, 2. udgave, bind XXI, København 1926; s. 439-440
- Om Christian Sinding i Store norske leksikon
- Om Christian Sinding Arkiveret 6. februar 2008 hos Wayback Machine på sangeren Per Vollestads hjemmeside
- Eastman School of Music