Laura Kieler: Forskelle mellem versioner
Nico (diskussion | bidrag) m småret |
Nico (diskussion | bidrag) m lidt mere, exit skabelon |
||
| Linje 1: | Linje 1: | ||
{{forældet|Kopieret tekst fra gammelt opslagsværk, og det er rimeligt at formode at der findes nyere viden om emnet. Hvis teksten er opdateret, kan denne skabelon fjernes.}} |
|||
'''Laura Anna Sophie Kieler''' (født [[9. januar]] [[1849]] i [[Tromsø]], død [[23. april]] [[1932]] i [[Ålsgårde]] i [[Danmark]]) var en [[Danmark|dansk]]/[[Norge|norsk]] [[forfatter]]. |
'''Laura Anna Sophie Kieler''' (født [[9. januar]] [[1849]] i [[Tromsø]], død [[23. april]] [[1932]] i [[Ålsgårde]] i [[Danmark]]) var en [[Danmark|dansk]]/[[Norge|norsk]] [[forfatter]]. |
||
Laura Kieler udgav allerede 20 år gammel ''Brands Døtre, et Livsbillede af Lili'' (1869), som var påvirket af [[Henrik Ibsen]]. Året efter blev hun kendt med Ibsen i [[København]], hvor hun boede fra 1872. I 1873 giftede hun sig med V. Th. J. Kieler, overlærer ved Frederiksborg lærde skole. Hendes anstrengelser for at redde sin syge mand blev temaet i [[Henrik Ibsen]]s [[Et dukkehjem]]. |
Laura Kieler udgav allerede 20 år gammel ''Brands Døtre, et Livsbillede af Lili'' (1869), som var påvirket af [[Henrik Ibsen]]. Året efter blev hun kendt med Ibsen i [[København]], hvor hun boede fra 1872. I 1873 giftede hun sig med V. Th. J. Kieler, overlærer ved Frederiksborg lærde skole. Hendes anstrengelser for at redde sin syge mand blev temaet i [[Henrik Ibsen]]s [[Et dukkehjem]]. |
||
Kielers romaner ''André fra Kautokejno'' (1879) og ''Laurekas Korhoinen'' (1881) har motiv fra Nordnorge, men senere skrev hun for det meste om danske emner. Hun var særlig optaget af danskernes situation i [[Sønderjylland]]. |
Kielers romaner ''André fra Kautokejno'' (1879) og ''Laurekas Korhoinen'' (1881) har motiv fra Nordnorge, men senere skrev hun for det meste om danske emner. Hun var særlig optaget af danskernes situation i [[Sønderjylland]], Hun var foredragsholder (mere end 100 foredrag), hvor hun især talte om forsvarssagen og den sønderjyske sag <ref name=kvinfo>[http://www.kvinfo.dk/side/597/bio/81/origin/170/query/laura%20kieler/ Laura Kieler på Dansk kvindebiografisk leksikon]</ref> |
||
. Hun skrev ca. 30 litterære værker og var en ivrig debattør i kvindeorganisationernes tidsskrifter <ref name=kvinfo/>. |
|||
==Kilder== |
==Kilder== |
||
{{Reflist}} |
|||
* [[Francis Bull|Bull, Francis]]: ''Norges litteratur fra februarrevolusjonen til første verdenskrig''. Oslo: Aschehoug, 1963, s. 771. |
* [[Francis Bull|Bull, Francis]]: ''Norges litteratur fra februarrevolusjonen til første verdenskrig''. Oslo: Aschehoug, 1963, s. 771. |
||
* {{runeberg.org|salmonsen|2|13|0831.html Kieler, Laura}} |
* {{runeberg.org|salmonsen|2|13|0831.html Kieler, Laura}} |
||
| Linje 13: | Linje 12: | ||
== Eksterne henvisninger == |
== Eksterne henvisninger == |
||
* [http://danskforfatterleksikon.dk/1850bib/klaurakieler.htm Laura Kieler på Dansk Forfatterleksikon] |
* [http://danskforfatterleksikon.dk/1850bib/klaurakieler.htm Laura Kieler på Dansk Forfatterleksikon] |
||
* [http://www.kvinfo.dk/side/597/bio/81/origin/170/query/laura%20kieler/ Laura Kieler på Dansk kvindebiografisk leksikon] |
|||
{{FD|1849|1932|Kieler, Laura}} |
{{FD|1849|1932|Kieler, Laura}} |
||
Versionen fra 19. nov. 2016, 12:32
Laura Anna Sophie Kieler (født 9. januar 1849 i Tromsø, død 23. april 1932 i Ålsgårde i Danmark) var en dansk/norsk forfatter.
Laura Kieler udgav allerede 20 år gammel Brands Døtre, et Livsbillede af Lili (1869), som var påvirket af Henrik Ibsen. Året efter blev hun kendt med Ibsen i København, hvor hun boede fra 1872. I 1873 giftede hun sig med V. Th. J. Kieler, overlærer ved Frederiksborg lærde skole. Hendes anstrengelser for at redde sin syge mand blev temaet i Henrik Ibsens Et dukkehjem.
Kielers romaner André fra Kautokejno (1879) og Laurekas Korhoinen (1881) har motiv fra Nordnorge, men senere skrev hun for det meste om danske emner. Hun var særlig optaget af danskernes situation i Sønderjylland, Hun var foredragsholder (mere end 100 foredrag), hvor hun især talte om forsvarssagen og den sønderjyske sag [1] . Hun skrev ca. 30 litterære værker og var en ivrig debattør i kvindeorganisationernes tidsskrifter [1].
Kilder
- Bull, Francis: Norges litteratur fra februarrevolusjonen til første verdenskrig. Oslo: Aschehoug, 1963, s. 771.
- Kieler, Laura i Salmonsens Konversationsleksikon (2. udgave, 1922)