Se kilde til Gudenå

← Gudenå

Redigeringen kan fjernes. Kontroller venligst sammenligningen herunder for at bekræfte at det er hvad du ønsker at gøre, og gem så ændringerne for at fuldføre fjernelsen. Du skal tilføje en begrundelse for fjernelsen i beskrivelsesfeltet medmindre der er tale om fjernelse af rent hærværk.

Du har ikke rettigheder til at redigere denne side af følgende grund:

Din IP-adresse er inden for et interval blevet blokeret på alle Wikimedia Foundation-wikier.

Blokeringen blev foretaget af ‪Hasley‬. Begrundelsen er Open proxy/Webhost: See the help page if you are affected: .

Start af blokering: 18. dec. 2022, 17:21
Udløb af blokering: 18. dec. 2025, 17:21

Din nuværende IP-adresse er 62.210.136.28. Det blokerede interval er 62.210.0.0/16.

Inkluder alle ovenstående detaljer i forespørgsler du gør. Hvis du mener, at du er blevet blokeret ved en fejl, kan du finde yderligere oplysninger og instruktioner i den globale politik Ingen åbne proxyer.

Du kan også diskutere blokeringen ved at lægge en anmodning om gennemgang på Meta-Wiki. ⧼wikimedia-globalblocking-blockedtext-mistake-e-mail-steward⧽

Du kan se og kopiere kildeteksten for denne side

{{Infoboks flod
   | navn = Gudenå
   | billede =Gudenåen.jpg
   | billedetekst=Gudenåen ved Kongensbro.
   | land=Danmark
   <!-- data -->
   | længde =149
   | afvandingsareal=2.638<ref name=DMU/>
   | niveauforskel=72 m
   | vandgennemstrømning=32,4
   <!-- Udspring -->
   | udspring= <!-- Bør ikke anvendes -->
   | udspring_sted= [[Tinnet Krat]] 
   | udspring_højde=72
   | udsp_lat_d=55 |udsp_lat_m=54 |udsp_lat_s=07 |udsp_lat_NS=N
   | udsp_long_d=09 |udsp_long_m=24 |udsp_long_s=03 |udsp_long_EW=E
   <!-- Udløb -->
   | udløb= <!-- Bør ikke anvendes -->
   | udløb_sted=[[Randers Fjord]]
   | udløb_højde=0
   | udløb_lat_d=56 |udløb_lat_m=27 |udløb_lat_s=23 |udløb_lat_NS=N
   | udløb_long_d=10 |udløb_long_m=01 |udløb_long_s=34 |udløb_long_EW=E
   | kommune=[[Vejle Kommune|Vejle]]
   | kommune1=[[Hedensted Kommune|Hedensted]]
   | kommune2=[[Horsens Kommune|Horsens]]
   | kommune3=[[Skanderborg Kommune|Skanderborg]]
   | kommune4=[[Silkeborg Kommune|Silkeborg]]
   | kommune5=[[Viborg Kommune|Viborg]]
   | kommune6=[[Favrskov Kommune|Favrskov]]
   | kommune7=[[Randers Kommune|Randers]]
   | kommune8=[[Norddjurs Kommune|Norddjurs]](Randers fjord).
| landkort                = Denmark
| billede2                = Gudena00121.gif
| billedtekst2            = Gudenåens afvandingsområde i Jylland
}}
'''Gudenå''' også kaldet ''Gudenåen'' er en [[å]] beliggende i [[Østjylland]], der med sine 149 [[Kilo-|kilo]][[meter]] er [[Danmark]]s længste [[vandløb]].<ref name=DMU>{{Kilde | url=https://www2.dmu.dk/1_viden/2_publikationer/3_fagrapporter/rapporter/fr340.pdf | titel=Afstrømningsforhold i danske vandløb | serie=Faglig rapport fra DMU | volume=nr. 340 | udgiver=[[Danmarks Miljøundersøgelser]] | dato=2000 | side=16}}</ref><ref>[https://vejr.tv2.dk/2020-02-25-nej-oversvoemmede-aaer-er-ikke-floder Nej, oversvømmede åer er ikke floder - TV 2<!-- Botgenereret titel -->]</ref><ref>Nielsen, K., Stjernholm, M., Østergaard Olsen, B., Müller-Wohlfeil, D.-I., Madsen, I.-L., Kjeldgaard, A., Groom, G., Hansen, H.S., Rolev, A.M., Her- mansen, B., Skov-Petersen, H., Kvist Johannesen, V., Hvidberg, M., Egholm Jensen, J., Bacher, V. & Larsen, H.: Arealinformationssystemet. Danmarks Miljøundersøgelser. 2000.</ref>

== Geografi ==
[[Fil:Gudenåens udspring.jpg|thumb|Gudenåens udspring i [[Tinnet Krat]].]]
Gudenåen har sit udspring i [[Tinnet Krat]] nordvest for [[Tørring]] i [[Vejle Kommune]], 72 meter over havet <small>({{coord|55|54|07|N|09|24|03|E|type:landmark_region:DK|display=inline}})</small> og udmunder i bunden af [[Randers Fjord]], som traditionelt regnes for at starte ved [[Randersbro]] (<small>{{coord|56|27|23|N|10|01|34|E|type:landmark_region:DK|display=inline}}</small>). Men undertiden regnes stykket fra Randersbro østpå til sammenløbet med [[Grund Fjord]] ved [[Uggelhuse]] som en del af Gudenåen,<ref>Se under [[Randers Fjord]].</ref> hvorfor åen nogle steder angives at have en længde på 160 km<ref>Se f.eks. {{Kilde | url=http://tidsskriftetkulturstudier.dk/kulturstudier/wp-content/uploads/Low_Fortid-og-nutid-3-1999.pdf | titel=Handel og pramfart i Midtjylland i 1800-tallet | forfatter=Bjarne Harboe | værk=Fortid og nutid | dato=oktober 1999 | udgiver=Dansk Historisk Fællesråd | side=171 | volume=1999 | issue=3}}.</ref>

Undervejs løber åen gennem byerne Tørring, Voervadsbro, [[Ry]], [[Silkeborg]], [[Bjerringbro]], [[Ulstrup (Favrskov Kommune)|Ulstrup]], [[Langå]] og [[Randers]].

== Opland og vandføring ==
Gudenåen og dens tilløb [[Afvandingsområde|afvander]] tilsammen et [[areal]] på cirka 2.643 [[Kvadratkilometer|km²]] eller lidt mindre end [[Fyn]], og har en [[Gennemstrømning (hydrologi)|middelvandføring]] på 32.400 [[liter]] pr. [[sekund]]<ref name="DMU"/> og er dermed målt på vandmængde lidt mindre end Danmarks mest vandrige å, [[Skjern Å]].

=== Tilløb og søer ===
[[Fil:Gudenaaen.jpg|thumb|Gudenåen set mod nord. Billedet er taget på trækstien, tæt ved Sminge Sø.]]
[[Fil:Gudenåen Silkeborg.jpg|thumb|Det nybyggede stryg efter opstemningen ved den tidligere Silkeborg Papirfabrik. Stryget hjælper fisk til at vandre uhindret op og ned ad åen.]]
[[Fil:Kammerslusen i Silkeborg.jpg|thumb|[[Kammerslusen (Silkeborg)|Kammerslusen]] i Silkeborg.]]
[[Fil:Gudenå ved Resenbro.jpg|thumb|Gudenåen ved [[Resenbro]], set mod syd.]]
Følgende åer og [[sø]]er indgår i Gudenå-systemet – startende ved udspringet:
* [[Alsted Mølleå]] løber til fra syd (højre) i Tørring. Ved den sidste strækning gennem Tørring kaldes den ''Slårup Å''.
* Det brede engområde mellem Tørring og [[Åle]], som har fællesbetegnelsen [[Uldum Kær]], udgør Gudenåens sydligste del. Her løber først Ølholm Bæk til ved [[Ølholm]] og siden Uldum Lilleå ved [[Uldum]], begge fra syd (højre).
* Åle Bæk løber til fra nord (venstre) ved Åle.
* [[Mattrup Å]] løber til fra vest (venstre) kort efter [[Åstedbro]].
* Efter at have passeret [[Primærrute 52|Silkeborg-Horsens-landevejen]] udvider åen sig efter Bredvad til de kunstige søer, der er opstået ved opstemningen til [[Vestbirk Kraftværk|Vestbirk Vandkraftværk]]: [[Bredvad Sø]], [[Naldal Sø]] og [[Vestbirk Sø]].
* Kort før Mossø løber åen primært i det oprindelige åleje, kaldet Døde Å, efter naturgenopretning i 2018, men en mindre vandmængde løber i Klosterkanalen til [[Klostermølle]].
* Fra udmundingen af Døde Å samt i mindre grad fra [[Klostermølle]] løber åen ud i [[Mossø]], hvis vestlige ende Gudenåen løber igennem. Foruden søens egne tilløb løber også vandet fra egnene omkring [[Skanderborg Sø]]erne og [[Ringkloster Å]] ud i søens østlige ende.
* [[Salten Å]] løber til fra vest (venstre) kort efter Mossø.
* Efter [[Gudensø]] løber åen ind i den opstemmede [[Rye Mølle Sø]], hvor [[Skærså]] fra øst (højre) leder vandet fra [[Vessø]] ud i åen kort før Ry. Åen falder cirka 1,5 meter ved [[Rye Mølle]]s opstemning, der udgør en spærring for sejlads. Her må [[kano]]farere sejle bådene gennem et rør under landevejen og trække dem over en slidske.
* I [[Birksø]] lidt nord for Ry modtager åen fra øst/nord (højre) vandet fra [[Knudsø]] og [[Ravnsø]].
* I den store [[Julsø]] med [[Møgelø]] og [[Himmelbjerget]] som nabo er der ikke nogen større tilløb.
* I [[Borresø]] er der udløb fra syd (venstre) af vandet fra [[Slåensø]], og i vestenden leder [[Gravbæk]] fra vest (venstre) vandet fra [[Thorsø (Silkeborg Kommune)|Thorsø]] og dens omgivelser ud i åen.
* I vestenden af [[Brassø]] kommer fra vest (venstre) vandet fra [[Vejlsø]] og [[Almindsø]].
* Fra Brassø til [[Silkeborg Langsø]] kaldes åen [[Remstrup Å]]. Ved udløbet til Silkeborg Langsø er åen opstemmet ved [[Silkeborg Papirfabrik]], hvor [[Silkeborg Havn]] er anlagt.
* Silkeborg Langsø har tilløb fra syd (venstre) fra [[Lyså]] og [[Ørnsø]], som igen får vand fra [[Funder Å]], der har sit udspring syd for [[Bølling Sø]]. Bølling Sø afvandes mod vest gennem [[Skygge Å]], som længere nede kaldes [[Karup Å]], så området syd for Bølling Sø udgør vandskellet mellem Gudenåen og Karup Å.
* Ved [[Resenbro]] er der tilløb fra øst (højre) fra [[Linå (vandløb)|Linå]], der kommer fra [[Bjarupmose]].
* Ved [[Sminge Sø]] løber [[Gjern Å]] ud fra øst (højre) med vand fra blandt andet [[Søbygård Sø]] på [[Hammel]]-kanten.
* Kort før [[Kongensbro]] løber [[Alling Å (Hinge Sø)|Alling Å]] ud i Gudenåen fra vest (venstre). Den kommer fra området omkring [[Mausing]] og løber gennem [[Hinge Sø]], hvor også [[Lemming Å]] støder til.
* Før åen løber ud i den opstemmede [[Tange Sø]], er der to mindre tilløb fra øst (højre), [[Gjelå]] og [[Borre Å]].
* Lige før [[Gudenaacentralen|Tangeværket]] er der tilløb fra vest (venstre) fra [[Tange Å (Midtjylland)|Tange Å]], der udspringer på [[Grathe Hede]] ved [[Thorning]], vest for [[Kjellerup]].
* I Langå kommer fra syd (højre) den store [[Lilleå (Hadsten)|Lilleå]] med vand fra egnen omkring [[Hinnerup]] og [[Lading]]. Undervejs løber den sammen med [[Granslev Å]], der har udspring i samme område som Gjern Å.
* Ved [[Fladbro]] kort før Randers får åen sit største tilløb fra [[Nørreå (Viborg)|Nørreå]], der kommer fra vest (venstre) fra [[Hald Sø]] ved [[Viborg]] og også afvander [[Nørresø (Viborg)|Nørresø]] og [[Søndersø (Viborg)|Søndersø]] ved Viborg. Denne å har, ligesom Gudenåen, haft [[pram]]fart og været af væsentlig betydning for tidligere tiders transport og industri.

== Etymologi ==
Gudenåen er Danmarks længste å og har sit navn fra oldnordisk. Ordet "Guden" er afledt af det oldnordiske ord "guth," der betyder "gud" eller "hellig." Navnet kan oversættes til "Gudernes å", "Den hellige å” eller “Den til guderne indviede å”.

Den kulturelle og historiske betydning af Gudenåen afspejler sig i navnet, der antyder en form for helligdom eller guddommelig forbindelse. Mange steder rundt om i verden har floder og vandløb været centrale i myter og religiøse overbevisninger, og dette er ikke anderledes for Gudenåen i Danmark.

== Historie ==
{{uddybende|Pramfarten på Gudenåen}}
Den øverste del af Gudenåen har tidligere haft flere forskellige navne. Det allerøverste, [[bæk]]agtige forløb har heddet Hammermølleå, lidt længere nede hed åen Stovgårdså, Træden Å, Bredvadå og Vorvadså. Fra og med udløbet fra Mossø hed den Sønderå eller blot Den Store Å. Det var først på strækningen neden for Silkeborg, at flodløbet bar navnet Gudenå, som betyder, "den til guderne indviede". I [[Snorri Sturluson]]s [[Heimskringla]] bruges betegnelsen ''Godnarfjördr'' om Randers Fjord, og i [[Øm Klosters Krønike]] fra begyndelsen af 1200-tallet hedder den ''Guthnesse''.<ref>{{Kilde | url=http://www.ystrom.dk/naturviden/Emner/tinnet.htm | forfatter=Carsten Kristensen | titel=Tinnet Krat | dato=8. juni 2007 | hentet=5. januar 2020 | værk=Naturviden | udgiver=Specialegruppen naturformidling på [[Den frie Lærerskole]]}}</ref>

Helt tilbage fra [[Menneskets oldtid|oldtiden]] har '''Gudenåen''' været én af [[Jylland]]s hovedveje. Det vidner de mange [[boplads]]er i området om, og på trods af mange fald og forhindringer, har det nok været lettere at transportere ting ad vandvejen, end gennem et vildnis helt uden eller med elendige [[vej]]e.

Ved Gudenåen fandtes tidligere talrige fiskegårde. En fiskegård er en fast fangstindretning, der ofte indrettes som en stor ruse, og hvor der anvendes fletværk af grene i stedet for net. Den første kongeligt privelegerede fiskegård i Gudenåen omtales i 1351, og der har helt givet været fiskegårde før denne tid.De mest kendte fiskegårde er laksegårdene, hvoraf Frisenvold Fiskegård er nævnt i 1443 og var i drift i mindst 472 år På det nederste stykke af Gudenåens hovedløb fra Ulstrup til Randers var der allerede 35 fiskegårde i 1664, og længere opstrøms lå mange andre fiskegårde, der mest omtales som ålegårde. Nogle laksegårde, som ved Frisenvold, spærrede åen helt og blev kun åbnet, når der skulle passere skibe eller i vinterperioden, hvor der kunne være problemer med is. Andre spærrede op til halvdelen af åen.<ref name="autogeneret1">[https://www.gudenaakomiteen.dk/media/14002/rapport-nr-23-fiskene-i-gudenaaens-vandloeb.pdf Jan Nielsen 2004: Fiskene i Gudenåens vandløb, s. 13-17.]</ref>

Man har i gamle [[retsprotokol]]ler fundet vidnesbyrd om pramfart i [[1400-tallet]]. Kong [[Christoffer af Bayern]] (1418-48) bekendtgjorde, at "trækkarle havde lov til at slæbe pramme op langs åen med [[tov]]".

I [[1799]] blev der udarbejdet en plan, der indebar regulering af [[Ålegård (fiskerimetode)|ålegårdene]] og anlæggelsen af en handelsplads ved Silkeborg, men planen strandede på modstand fra lodsejerne langs åen, ikke mindst fra [[Ans Kro]], der frygtede konkurrencen om [[købmand]]shandlen, som de stort set havde eneret på.

I den første del af 1800-tallet anlagde man den første træksti langs åen.

Efterhånden blev pramfolkene dygtigere, og der blev anlagt [[tørv]]efabrikker og [[teglværk]]er langs floden, som udviklede sig til egnens hovedtrafikåre for både varer og passagerer.

Med anlæggelsen af Silkeborg Papirfabrik og oprettelsen af en handelsplads nåede pramfarten sin storhedstid. I [[1842]] var der oprettet en å-bestyrelse, der nåede frem til en aftale mellem lodsejerne og pramfolkene, og som opkrævede en [[afgift]] af prammene til vedligehold af ruten. I [[1851]]-52 opnåede man en bevilling på [[finansloven]] til uddybning af åen og anlæggelsen af en ordentlig trækvej. Denne trækvej er i dag udlagt som gangsti med offentlig adgang. Langs gangstien er det et rigt [[plante]]- og [[dyr]]eliv.

== Uddybninger ==
Fra midten af 1700-tallet begyndte brugen af mergel at vinde frem i landbruget. Mergel er ler med op til 50 procent kalk og det findes rundt om i søer og lavninger. Det var især på de magre og kalkfattige jorder i Vestjylland, der var behov for mergel. For når kalken mangler, bliver jorden sur, og så kan planterne ikke optage næringsstoffer. Også langs Gudenåen blev der rundt om brugt mergel til at forbedre jordbundsforholdene, og der blev gravet mergel flere steder ved det store vandsystem. Mellem Vejerslev og Trust øst for Gudenåen var der for eksempel et stort mose- og engdrag, hvor der var store mængder mergel i to-tre meters dybde. En del blev kørt helt til Sall og andre sogne, men en stor del blev sejlet bort med pramme på Gudenåen. I sidste halvdel af 1800-tallet begyndte nogle bønder at grave mergel i Mossø, Salten Langsø og Gudensø. Også den blev fragtet på pramme og afsat til områdets bøndergårde. I nogle få år omkring 1930 gravede entreprenørfirmaet Hoffmann & Sønner mergel i Silkeborg Langsø. Stående på Viborgbroen i Silkeborg kunne man se en gravemaskine hente mergelen op. Maskinen var placeret på nogle pontoner forankret i søen, og en båd med pram sørgede for at sejle mergelen frem til en lagerplads, hvor man kunne afhente den mere eller mindre indtørrede mergel.<ref>Erik Hofmeister 2012: Gudenåens kulturhistorie. Ferskvandscentret, s. 102ff.</ref>

I årene 1802-03 blev Gudenåen fra Randers til Bjerringbro gjort mere farbar for pramdrift ved uddybning og fjernelse af sten, og i årene 1807-10 fulgte strækningen fra Bjerringbro til Silkeborg. Gudenåen var dog langt fra blevet nok farbar.

C. Carlsen, der skrev om reguleringsarbejderne i 1861, kunne konstatere at »Aaen var især paa Strækningen mellem Sminge Sø og Tange opfyldt med store Steen, som tildeels ragede frem over Vandfladen. Paa nogle Steder have Stenene, som før nogen Oprydning var foretagen, ligget saa tæt, at de aldeles spærrede Passagen”.<ref> C. Carlsen 1861: Beretning om de ved Gudenaa mellem Silkeborg og Tange udførte Reguleringsarbeider.</ref>

Det blev der imidlertid gjort noget ved i årene efter 1851, hvor Indenrigsministeriet vedtog at igangsætte en omfattende udbedring af vandvejen mellem Tange og Silkeborg. På denne strækning blev Gudenåen uddybet og udvidet, og der blev fjernet flere hundrede sten med størrelser på 1,2-2 m samt et betydeligt antal af mindre sten. Det var et hårdt arbejde, eftersom åbunden de fleste steder i sig selv var hård som sten, og arbejderne derfor ofte måtte stå midt i åen og hakke i bunden med store jernstænger. Gennemførelsen af uddybningerne og udvidelser i 1802-03, 1807-10 og ikke mindst 1851-61 betød også en betydelig reduktion af de lavvandede stryg, som ørred- og laksefiskene hidtil havde benyttet som gydepladser.<ref name="autogeneret1" /> I årene 1934-40 blev strækningen fra Gudenåcentralen til Bjerringbro også uddybet yderligere.<ref name="autogeneret2">[https://vbn.aau.dk/ws/portalfiles/portal/311965202/FA._Tange_S_.pdf Finn Arlet 2001: De store projekters åstrækning].</ref>

== Vandkraft ==
I tidens løb har [[vandkraft]]en været udnyttet flere steder langs Gudenåen. De mest markante anlæg udgøres af:

* [[Vestbirk Kraftværk|Vestbirk Vandkraftanlæg]]
* [[Vilholt Mølle]]
* [[Klostermølle]]
* [[Rye Mølle]] (Glentholm Elværk)
* [[Silkeborg Papirfabrik]]
* [[Gudenaacentralen|Gudenåcentralen]] (Tangeværket)

Alle disse anlæg opstemmer eller har opstemmet Gudenåen, således at åen oversvømmer mere af Gudenådalen end uden opstemninger. Den mest markante er vandkraftsøen [[Tange Sø]], der fremkom ved opdæmning af åen i december 1920 i forbindelse med etableringen af Danmarks største [[vandkraftværk]] ved Tange, [[Gudenåcentralen]], i 1918-21. På strækningen med Tange Sø havde Gudenåen tidligere et fald på ca. 10 m, hvilket medførte et hastigt strømmende vandløb med fine gydepladser til laksen. Men markante uddybninger af Gudenåen mellem Silkeborg og Tange i 1807-10 og i særdelshed i 1850’erne, som blev foretaget for at forbedre sejladsen med pramme, havde allerede fjernet mange af de gode gydepladser og levesteder for laks i hovedløbet.<ref name="autogeneret1" /><ref name="autogeneret2" />
== Naturgenopretning ==
De store søer har mange fuglearter. Oddere bor ved Stryget i Silkeborg, og [[sæl]]er ses undertiden nedstrøms for Tangeværket.<ref>{{cite web |last1=Schmidt |first1=Ingrid M. |title=En sælsom gæst er svømmet langt op i Gudenåen |url=https://www.dr.dk/nyheder/regionale/midtvest/en-saelsom-gaest-er-svoemmet-langt-op-i-gudenaaen |website=DR |language=da-DK |date=16. oktober 2013}}</ref>

=== Vestbirk Vandkraftværk og søerne  ===
[[Fil:Vestbirk Soe.jpg|thumb|Vestbirk Sø ved indløbet til kraftværkskanalen]]
[[Fil:VestbirkKraftværkKanalen.JPG|thumb|Opstemningen ved Vestbirk Vandkraftværk, set fra kanalen]]
[[Fil:Den genfundne jernbanebro 3.jpg|thumb|Den genfundne jernbanebro i maj 2015]]
[[Horsens Kommune]] fik i november 2023 tilsagn om 36,8 mio. kr. til historisk stort vandløbsprojekt, som skal genskabe Gudenåen og genoprette naturen i området ved [[Vestbirk Sø|Vestbirksøerne]] ved at fjerne opstemningen ved [[Vestbirk Vandkraftværk]]. Projektet er i tæt samarbejde med [[Naturstyrelsen]],  og finansieres af  [[Miljøstyrelsen]] og [[Fiskeristyrelsen]] og medfinansiering fra [[Den Europæiske Union|EU]]. Projektet gennemføres på baggrund af EUs Vandrammedirektiv og statens [[vandområdeplaner]] og ventes gennemført i 2025.<ref>
{{cite web
 |url= https://naturstyrelsen.dk/nyheder/2023/november/historisk-stort-vandloebsprojekt-skal-genskabe-gudenaaen/ 
|title=Historisk stort vandløbsprojekt skal genskabe Gudenåen
 |last1=
 |first1=
 |last2=
 |first2=
 |date=   15. november 2023
|website= naturstyrelsen.dk
 |publisher=Naturstyrelsen
 |access-date= 19. november 2023
|archive-url= https://web.archive.org/web/20231119095245/https://naturstyrelsen.dk/nyheder/2023/november/historisk-stort-vandloebsprojekt-skal-genskabe-gudenaaen/|archive-date= 19. november 2023
 |url-status=live
}} </ref>

Projektet skal genoprette Gudenåen på en ca. 9 km lang strækning fra hovedvejen mellem Horsens og Silkeborg gennem den første af Vestbirksøerne til nedenfor Vestbirk Vandkraftværk.

På strækningen ledes vandet gennem det oprindelige løb under [[Den Genfundne Bro]], og det tidligere fald på ca. 10 meter på Gudenåen er genskabt, hvilket er helt unikt i Danmark, da der ikke andre steder er så kraftigt et fald på så stort og bredt et vandløb.<ref>
{{cite web
 |url= https://horsens.dk/media/n2dlmsmf/projektbeskrivelsetilansoegning-vestbirkprojektet.pdf?fbclid=IwAR3x5-4_g1IugguQYdomkntPFAS04jvfVbB_dSjGwDvi2QIi_D62xYAjCQY
|title=Vestbirk Vandkraftværk - AAR-00591–projektbeskrivelse og konsekvensvurdering
 |last1=
 |first1=
 |last2=
 |first2=
 |date=  august 2023
|website=horsens.dk
 |publisher=Horsens Kommune
 |access-date= 19. november 2023
|archive-url=
https://web.archive.org/web/20231119095638/https://horsens.dk/media/n2dlmsmf/projektbeskrivelsetilansoegning-vestbirkprojektet.pdf
|archive-date= 19. november 2023
 |url-status=live
}} </ref>
<ref>[https://horsens.dk/omhorsenskommune/presse/pressemeddelelser/horsenskommunefaar36-8miokrtilhistoriskstortvandloebsprojekt Horsens Kommune får 36,8 mio. kr. til historisk stort vandløbsprojekt] horsens.dk  hentet 19. november 2023 </ref>

===Døde Å og Klostermølle===
[[Fil:Døde Å og Klostereng efter omlægning.jpg|thumb|Døde Å og Klosterkær efter omlægning]]
16. april 2020 fik åen mulighed for at finde sit naturlige løb oven for [[Klostermølle]], da en spærring nedenfor [[Sukkertoppen (Horsens Kommune)|Sukkertoppen]], hvis historie går tilbage til [[kloster]]tiden i [[1100-tallet]], blev fjernet. Hensigten med det store [[naturgenopretning]]sprojekt er at genskabe det store [[Floddelta|ferskvandsdelta]] ''[[Klosterkær]]'' ved [[Mossø]], at få vand i den tidligere ''Døde Å'', og give bedre vilkår for fiskenes vandringer. Projektet har været undervej i 4 år og ledes af [[Horsens Kommune]], og ventes at koste 8,43 millioner kroner, som betales af staten og [[EU]]. Det er en del af opfyldelsen af EU's [[vandrammedirektivet|vandrammedirektiv]], der fordrer at der skal være fri passage for dyr og planter i alle vandløb.<ref>[https://hsfo.dk/artikel/vital-del-af-guden%C3%A5en-blev-genskabt-af-mennesker Vandet fik frit løb og 1000 års historie blev skruet tilbage] Peter Hald Horsens Folkeblad, 16. april 2020</ref>

For at fuldende genopretningen af Gudenåen, mangler således i dag kun en løsning vedrørende gennemstrømningen ved Tangeværket for at åen igen kan fremstå med en natur samt et fugle- og fiskeliv som oprindeligt.
<gallery>
Klosterkanalen efter omlægning.jpg|Gudenåen ved Klostermølle, Klosterkanalen efter omlægning april 2020, set mod sydøst
Klosterkanalen efter omlægning2.jpg|Gudenåen ved Klostermølle, Klosterkanalen efter omlægning april 2020, set mod øst
Klosterkanalens tidligere begyndelse.jpg|Det nye løb i Døde Å. Begyndelsen af den nu tørlagte Klosterkanalen efter omlægning april 2020 ses ved træerne som den fulgte mod nordøst.
</gallery>

[[Fil:Kjællinghøl broen og kanoplads.jpg|thumb|[[Kjællinghøl-broen]] og kanopladsen samme sted.]]
[[Fil:Gudenaa ved Randers.jpg|thumb|Gudenåen ved Randers set mod vest, fra den gamle jernbanebro, med den nye i baggrunden.]]
[[Fil:Gudenåen set fra Randersbro.jpg|thumb|Gudenåen set fra [[Randersbro]]. På billedet ses [[Mogens Møller]]s ''Gudenå-Krukken'', ''Den blå bro'' og [[Randers Regnskov]]]]

== Sejlads ==
Al ikke-erhvervsmæssig sejlads på Gudenåen og alle søerne i Gudenåsystemet, er reguleret med Lov om ''ikke-erhvervsmæssig sejlads og anden færdsel på Gudenåen med sidevandløb og søer fra Tørring til Randers.'' På Gudenåen er der i henhold hertil på nogle strækninger mulighed for sejlads med [[kano]]er, [[kajak]]ker og mindre motorbåde. På strækningen mellem Tørring og Klostermølle må man sejle om sommeren, og alle fartøjer skal registreres, mens der er fri sejlads fra Klostermølle til Randers<ref>Se Gudenåkomiteens hjemmeside[https://www.sejladspaagudenaaen.dk/kanoer/hvilke-regler-gaelder/]{{Dødt link|date=januar 2022|bot=InternetArchiveBot|fix-attempted=yes}}</ref>. Nærmere udspringet er der for smalt til sejlads. Dels er det besværligt at sejle dér, og dels er det gjort ulovligt for at beskytte bredderne.

[[Hjuldamper]]en ''[[Hjejlen]]'' sejler fra Silkeborg Havn til Himmelbjerget i Julsø.

== Kilder ==
{{Reflist}}

== Eksterne henvisninger ==
{{Commonscat}}
* {{OSM relation|4858925}}
* [http://www.gudenaakomiteen.dk/ Sejlads på Gudenåen] Gudenåkomitéen
* [http://bbs.keyhole.com/ubb/showflat.php/Cat/0/Number/1147599 Se Gudenåen i Google Earth]{{Dødt link|date=februar 2022 |bot=InternetArchiveBot |fix-attempted=yes }}
* [https://videnomgudenaaen.silkeborg.dk/ Viden om Gudenåen - silkeborg.dk]
* [https://silkeborg.dk/Borger/Natur/Oplev-naturen/Traekstien Trækstien ved Gudenåen - silkeborg.dk] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20190616205634/https://silkeborg.dk/Borger/Natur/Oplev-naturen/Traekstien |date=16. juni 2019 }}
* [https://ereolen.dk/search/ting/åsteder? eReolen]
* [https://www.sejladspaagudenaaen.dk/ information om sejlads på Gudenåen]
* Find ruter, faciliteter og oplevelser ved Gudenåen på det digitale kort [https://oplevgudenaa.dk/ oplevgudenaa.dk]
* Find podcasts om Gudenåens kulturhistorie [https://oplevgudenaa.dk/podcast/ her] eller på [https://ereolen.dk/search/ting/åsteder? eReolen] - eller hvor man plejer at finde podcasts - søg på "Åsteder. Fortællinger fra Gudenåen".

{{Vandløb i Danmark}}
{{autoritetsdata}}
{{Visgeolinks}}

[[Kategori:Gudenå| ]]
[[Kategori:Vandløb i Danmark]]
[[Kategori:Vandløb i Vejle Kommune]]
[[Kategori:Vandløb i Hedensted Kommune]]
[[Kategori:Vandløb i Horsens Kommune]]
[[Kategori:Vandløb i Skanderborg Kommune]]
[[Kategori:Vandløb i Silkeborg Kommune]]
[[Kategori:Vandløb i Viborg Kommune]]
[[Kategori:Vandløb i Favrskov Kommune]]
[[Kategori:Vandløb i Randers Kommune]]
[[Kategori:Vandløb i Norddjurs Kommune]]
[[Kategori:Randers]]
[[Kategori:Randers Fjord]]
[[Kategori:Fredede arealer i Danmark]]
[[Kategori:Naturgenopretning i Danmark]]

Skabeloner der er brugt på denne side:

Skabelon:Artikel eller andet (vis kildekode) (skabelonredaktør-beskyttet)
Skabelon:Autoritetsdata (vis kildekode) (skabelonredaktør-beskyttet)
Skabelon:Both (vis kildekode) (etableret bruger-beskyttet)
Skabelon:Br separated entries (vis kildekode) (skabelonredaktør-beskyttet)
Skabelon:Center (vis kildekode) (semibeskyttet)
Skabelon:Cite web (vis kildekode) (skabelonredaktør-beskyttet)
Skabelon:Commonscat (vis kildekode) (skabelonredaktør-beskyttet)
Skabelon:Coord (vis kildekode) (skabelonredaktør-beskyttet)
Skabelon:Dødt link (vis kildekode) (etableret bruger-beskyttet)
Skabelon:Dødt link/core (vis kildekode) (etableret bruger-beskyttet)
Skabelon:Enum (redigér)
Skabelon:Genitiv (vis kildekode) (etableret bruger-beskyttet)
Skabelon:Hlist/styles.css (vis kildekode) (skabelonredaktør-beskyttet)
Skabelon:Infoboks flod (vis kildekode) (semibeskyttet)
Skabelon:Infoboks med filter (vis kildekode) (skabelonredaktør-beskyttet)
Skabelon:Kilde (vis kildekode) (etableret bruger-beskyttet)
Skabelon:Kortpositioner Danmark (vis kildekode) (semibeskyttet)
Skabelon:Kortpositioner Denmark (redigér)
Skabelon:Location map+ (vis kildekode) (semibeskyttet)
Skabelon:Location map~ (vis kildekode) (semibeskyttet)
Skabelon:Multiparametre (vis kildekode) (etableret bruger-beskyttet)
Skabelon:Navboks (vis kildekode) (skabelonredaktør-beskyttet)
Skabelon:OSM relation (redigér)
Skabelon:PAGENAMEBASE (vis kildekode) (skabelonredaktør-beskyttet)
Skabelon:Reflist (vis kildekode) (skabelonredaktør-beskyttet)
Skabelon:Reflist/styles.css (vis kildekode) (skabelonredaktør-beskyttet)
Skabelon:Small (vis kildekode) (etableret bruger-beskyttet)
Skabelon:Str find (vis kildekode) (etableret bruger-beskyttet)
Skabelon:Uddybende (vis kildekode) (etableret bruger-beskyttet)
Skabelon:Vandløb i Danmark (redigér)
Skabelon:Visgeolinks (vis kildekode) (etableret bruger-beskyttet)
Skabelon:Webarchive (vis kildekode) (skabelonredaktør-beskyttet)
Skabelon:Wikidata-emne (vis kildekode) (skabelonredaktør-beskyttet)
Skabelon:Wikidata-tal (vis kildekode) (skabelonredaktør-beskyttet)
Skabelon:Wikidata-tekst (vis kildekode) (skabelonredaktør-beskyttet)
Skabelon:Wikidata image (vis kildekode) (skabelonredaktør-beskyttet)
Modul:Arg filter (vis kildekode) (skabelonredaktør-beskyttet)
Modul:Arguments (vis kildekode) (skabelonredaktør-beskyttet)
Modul:Autoritetsdata (vis kildekode) (skabelonredaktør-beskyttet)
Modul:Brug Wikidata (vis kildekode) (skabelonredaktør-beskyttet)
Modul:Brug Wikidata/data (vis kildekode) (skabelonredaktør-beskyttet)
Modul:Citation/CS1 (vis kildekode) (skabelonredaktør-beskyttet)
Modul:Citation/CS1/COinS (vis kildekode) (skabelonredaktør-beskyttet)
Modul:Citation/CS1/Configuration (vis kildekode) (skabelonredaktør-beskyttet)
Modul:Citation/CS1/Date validation (vis kildekode) (skabelonredaktør-beskyttet)
Modul:Citation/CS1/Identifiers (vis kildekode) (skabelonredaktør-beskyttet)
Modul:Citation/CS1/Utilities (vis kildekode) (skabelonredaktør-beskyttet)
Modul:Citation/CS1/Whitelist (vis kildekode) (skabelonredaktør-beskyttet)
Modul:Citation/CS1/styles.css (vis kildekode) (skabelonredaktør-beskyttet)
Modul:Coordinates (vis kildekode) (skabelonredaktør-beskyttet)
Modul:Coordinates/styles.css (vis kildekode) (skabelonredaktør-beskyttet)
Modul:Genitiv (vis kildekode) (skabelonredaktør-beskyttet)
Modul:Infoboks (vis kildekode) (skabelonredaktør-beskyttet)
Modul:Infoboks/styles.css (vis kildekode) (skabelonredaktør-beskyttet)
Modul:InfoboxImage (vis kildekode) (skabelonredaktør-beskyttet)
Modul:Location map (vis kildekode) (etableret bruger-beskyttet)
Modul:Math (vis kildekode) (skabelonredaktør-beskyttet)
Modul:Navbar (vis kildekode) (skabelonredaktør-beskyttet)
Modul:Navbar/configuration (vis kildekode) (skabelonredaktør-beskyttet)
Modul:Navbar/styles.css (vis kildekode) (skabelonredaktør-beskyttet)
Modul:Navboks (vis kildekode) (skabelonredaktør-beskyttet)
Modul:Navboks/configuration (vis kildekode) (skabelonredaktør-beskyttet)
Modul:Navboks/styles.css (vis kildekode) (skabelonredaktør-beskyttet)
Modul:No globals (vis kildekode) (beskyttet)
Modul:Separated entries (vis kildekode) (skabelonredaktør-beskyttet)
Modul:String (vis kildekode) (skabelonredaktør-beskyttet)
Modul:TableTools (vis kildekode) (skabelonredaktør-beskyttet)
Modul:Tjek for ukendte parametre (vis kildekode) (skabelonredaktør-beskyttet)
Modul:Webarchive (vis kildekode) (skabelonredaktør-beskyttet)

Returnér til Gudenå.

Hentet fra "https://da.wikipedia.org/wiki/Gudenå"