Se kilde til Moskva

Du har ikke rettigheder til at redigere denne side af følgende grund:

Din IP-adresse er inden for et interval blevet blokeret på alle Wikimedia Foundation-wikier.

Blokeringen blev foretaget af ‪Hasley‬. Begrundelsen er Open proxy/Webhost: See the help page if you are affected: .

Start af blokering: 18. dec. 2022, 17:21
Udløb af blokering: 18. dec. 2025, 17:21

Din nuværende IP-adresse er 62.210.136.28. Det blokerede interval er 62.210.0.0/16.

Inkluder alle ovenstående detaljer i forespørgsler du gør. Hvis du mener, at du er blevet blokeret ved en fejl, kan du finde yderligere oplysninger og instruktioner i den globale politik Ingen åbne proxyer.

Du kan også diskutere blokeringen ved at lægge en anmodning om gennemgang på Meta-Wiki. ⧼wikimedia-globalblocking-blockedtext-mistake-e-mail-steward⧽

Du kan se og kopiere kildeteksten for denne side

{{Infoboks by
| navn = Moskvá
| wikidata = alle
| ingen_wikidata = nummerpladebogstav 
| ref = ja
| indfødtnavn = 
| mindrebillede1type = 
| mindrebillede2type = 
| mindrebillede1 = 
| mindrebillede2 = 
| billede = 
| billedtekst = Med uret: [[Frelseren Kristus-Katedralen]]. Spasskaja tårnet i [[Kreml (Moskva)|Kreml]]. Moskva-City. [[Den Røde Plads|Røde Plads]]. [[Bolsjojteatret]]. [[Moskvas statsuniversitet]].
| motto = 
| land = 
| ledertype = [[Borgmester]]
| leder = 
| adminenhedtype1 = [[Ruslands føderale distrikter|Føderalt distrikt]]
| adminenhed1 = [[Centrale føderale distrikt|Centrale]]
| adminenhedtype2 = Føderal enhed
| adminenhed2 = [[Føderal by]]
| adminenhedtype3 = 
| adminenhed3 = 
| år = 
| år_ref = <br/>'''Første omtale''': [[1147]]<ref name=autogeneret2>Moscow.org: [http://www.moscow.org/moscow_encyclopedia/8_moscow_kreml.htm История Москвы] {{ru sprog}}<br />{{lang-da|Moskvas historie}}, hentet 13. januar 2016</ref>
| postnr = 
| indbygtype1 = 
| indbyg1 = 
| indbyg1år = 
| indbyg1areal = 
| indbyg1tæthed = 
| indbygtype2 = [[Storbyområde]]
| indbyg2 = 16.225.000<ref name=Demographia/>
| indbyg2år = 
| indbyg2areal = 
| indbyg2tæthed = 
| indbygtype3 = 
| indbyg3 = 
| indbyg3areal = 
| indbyg3tæthed = 
| tidszone = {{WD tidszone MSK}}
| højde = 
| webside = 
| oversigtkort = Map of Russia - Central Federal District.svg
| oversigtkort_størrelse = 250px
| oversigtlabel = Centrale føderale distrikts beliggenhed i Rusland
| landkort = Centrale føderale distrikt
| label = Moskva
| position = right
| korttekst = {{Genitiv|Moskva}} beliggenhed i Centrale føderale distrikt
| coordinates      = {{coord|55|46|N|37|40|E|type:city_region:RU|display=ti}}
| float = left
}}
'''Moskva'''{{efn|Ældre dansk også ''Moskov'' og ''Moskau''.}} ({{lang-ru|{{WD indfødtnavn}}}}, {{lit|Moskva}}, {{small|russisk udtale:}} [mɐˈskva] {{hør|Москва2.oga|Москва}}) er [[hovedstad]]en og den største by i [[Rusland]] med {{WD indbyg1/år/text|ref=ja}}&nbsp;indbyggere. I hele storbyområdet bor der 17,4 millioner indbyggere. Byen har været landets politiske, kulturelle, finansielle, uddannelsesmæssige og transportmæssige centrum i mere end 850 år. Byen er en [[føderal by]] omkranset af [[Moskva oblast]] i det [[Centrale føderale distrikt]] i den vestlige del af den [[Russiske Føderation]]. Byen var også hovedstad i [[Storfyrstendømmet Moskva]], i det [[Russiske Kejserrige]] (indtil 1712, da hovedstaden flyttedes til [[Sankt Petersborg]]) og i [[Sovjetunionen]] fra 1918.

[[Den Røde Plads]] i centrum af Moskva er udgangspunkt for brede gader, der går ud i alle retninger, og disse er igen forbundet med et system af ringgader. [[Moskva (flod)|Moskvafloden]] løber gennem byens centrum. De mest kendte bygninger er [[Vasilij-katedralen]] (med de karakteristiske løgkupler), [[Lenins mausoleum]], [[Kreml]] og [[Bolsjojteatret]]. [[Moskvas metro]] er en af verdens mest travle [[undergrundsbane]]r. Byen var vært for [[Sommer-OL 1980]].

== Historie ==
{{Uddybende|Moskvas historie}}
Den første skriftlige omtale af Moskva forekommer i [[Hypatiuskrøniken]] og beretter, at [[Jurij Dolgorukij]]s modtog fyrsten af [[Novgorod-Siverskij]], [[Svjatoslav Olgovitj]], til en rådslagning i bosættelsen "Moskva" ved Moskvafloden i [[{{#property:P1249}}]].<ref name=autogeneret2 /> Ni år senere, i [[1156]], beordrede fyrst Jurij Dolgorukij, at der skulle bygges en træmur omkring Moskva.<ref name="golden-ring">[http://russia.nypl.org/events/Kremlin.html russia.nypl.org/events/Kremlin.html] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20061014200343/http://russia.nypl.org/events/Kremlin.html |date=14. oktober 2006 }} {{en sprog}} Rusland engagerer sig i verden: Bygningen af Kreml 1156-1516, The New York Public Library, 2006-07-03</ref> I perioden [[1237]]-[[1238]] brændte [[Mongoliet|mongolerne]] byen ned og dræbte indbyggerne. Moskva kom sig over det og blev hovedstad i et selvstændigt fyrstedømme i [[1327]].<ref>[https://web.archive.org/web/20120117175537/http://www.moscow-city.ru/download/source/Golden_Ring_Engl.pdf/8-11.pdf www.moscow-city.ru] {{en sprog}} Langs Moskvas gyldne ring, Moskva turistinformation, 2006-07-05</ref> Byens gode placering ved [[Volga]]floden hjalp til, at byen støt kunne udvikle sig.
[[Fil:Kremlin Spasskaya Tower.jpg|thumb|[[Spasskaja-tårnet]] (bygget 1491) i regeringspaladset [[Kreml]]]]
Under [[Ivan 1. af Rusland|Ivan I]] erstattede Moskva byen [[Tver]] som hovedstad i [[Vladimir-Suzdal]] og blev eneindsamler af [[skat]] for de mongolske herskere. Ved at betale en høj tribut fik Ivan et vigtigt gode fra [[khan]]en. Modsat andre fyrstedømmer blev Moskva ikke delt mellem herskerens sønner, men blev overdraget til den ældste. I [[1380]] ledede fyrst [[Dmitrij Donskoj]] af Moskva en forenet russisk hær til en vigtig sejr over mongolerne i [[slaget ved Kulikovo]]. Efter slaget fik Moskva en førende rolle i befrielsen af Rusland fra mongolsk overherredømme. I [[1480]] frigjorde [[Ivan 3. af Rusland|Ivan III]] sig endeligt fra [[Tatarerne (mongolsk klan)|tatarernes]] kontrol ved [[Det store møde ved Ugra-floden]], hvilket tillod Moskva at blive centrum for al magt i Rusland.<ref>[http://www.iusb.edu/~journal/2002/vogel_2/vogel.html www.iusb.edu/~journal/2002] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20071013011006/http://www.iusb.edu/~journal/2002/vogel_2/vogel.html |date=13. oktober 2007 }} {{en sprog}} Den mongolske forbindelse: Mongolsk indflydelse på udviklingen af Moskva, Vogel, Michael, Indiana Universitet South Bend, 2006-07-03</ref> Ved slutningen af hans regeringstid blev Moskva endeligt fastlagt som hovedstad i Rusland, efter at denne rolle tidligere havde skiftet mellem [[Kijev]] og [[Vladimir]].

I [[1600-tallet]] var der omfattende uroligheder blandt andet [[Befrielsen af Moskva fra polsk invasion]] ([[1612]]), opstande som [[Saltopstanden]] ([[1648]]), [[Kobberopstanden]] ([[1662]]) og [[Moskvaopstanden i 1682]]. Byen ophørte med at være Ruslands hovedstad i [[1712]], da den i [[1703]] grundlagte [[Sankt Petersborg]] blev udnævnt til ny hovedstad. Da [[Napoleon 1. af Frankrig|Napoleon]] invaderede Rusland i [[1812]], evakuerede moskovitterne byen og brændte den af, da Napoleons tropper nærmede sig. Napoleons hær, der var plaget af sult, kulde og lange forsyningslinjer, blev dog tvunget til hurtigt at trække sig tilbage igen.

Efter [[Den Russiske Revolution 1917]] blev Moskva den [[12. marts]] [[1918]] hovedstad i Føderationen af russiske socialistiske sovjetrepublikker, som mindre end fem år senere blev til [[Sovjetunionen]].<ref>[https://web.archive.org/web/20010217061146/http://www.russianembassy.org/RUSSIA/GEOGRAF.HTM www.russianembassy.org] Geografi, den russiske ambassade, 2006-07-18</ref>
[[Fil:Kremlevskaya Naberezhnaja Moscow.hires.jpg|thumb|[[Skyline]] med [[Frelseren Kristus-Katedralen]] til venstre og [[Kreml]] til højre]]

Under [[2. verdenskrig]] var det militære hovedkvarter placeret i Moskva. I [[1941]] blev der dannet en mindre hær af frivillige moskovitter, og i november blev den tyske [[Heeresgruppe Mitte]] stoppet i byens forstæder og dernæst drevet ud under [[slaget om Moskva]]. Mange fabrikker blev evakueret sammen med store dele af centraladministrationen, og fra den [[20. oktober]] blev byen erklæret under [[belejring]]. [[Josef Stalin]] forlod ikke byen, hvilket betød, at den øverste militære ledelse også blev. For at fejre 20-året for sejren i 2. verdenskrig blev Moskva den [[8. maj]] [[1965]] sammen med 11 andre byer udnævnt til [[helteby]].

Efter afslutningen af krigen begyndte en omfattende byggeperiode i byen. Især var perioden 1961 til 1971 kendetegnet ved omfattende nybyggeri, og i 1970 var indbyggertallet steget til næsten 7 mio. mennesker.

Moskva var vært for [[Sommer-OL 1980]]. Legene var præget af en [[boykot]] fra en række vestlige lande bl.a. [[USA]], [[Vesttyskland]] og [[Japan]], begrundet i Sovjetunionens invasion af [[Afghanistan]] året før.

I 1987 indtraf en af de mere spektakulære hændelser under [[den kolde krig]], da [[Mathias Rust]] landede et lille fly nær Den Røde Plads.

I [[1991]] var Moskva ramme om et kupforsøg fra regeringsmedlemmer imod [[Mikhail Gorbatjov]]s reformer. Da Sovjetunionen blev opløst samme år, fortsatte Moskva med at være hovedstad, nu i [[Rusland]]. Siden da er der udviklet en [[markedsøkonomi]], hvilket har skabt en eksplosion i vestlige forretninger, serviceudbud, [[arkitektur]] og livsstil.

I 1999 og 2002 var Moskva vidne til terrorangreb udført af tjetjenske terrorister. Ved [[Terrorangrebet mod boligkomplekser, Rusland 1999|terrorangrebet i 1999]] ramte en række bombeattentater en række boligkomplekser og medførte 219 døde samt en stor mængde sårede, og det var en medvirkende faktor til indledelse af den [[anden tjetjenske krig]]. [[Terrorangrebet mod Dubrovka-teateret i Moskva|Terrorangrebet i 2002]] blev udført ved, at ca. 40 tjetjenske terrorister tog 912 personer som gidsler i Dubrovka-teateret. Dette angreb førte til, at 129 af gidslerne mistede livet.

=== Fremtidig udvikling i Moskva ===
I [[Presnja]] i det centrale Moskva er man ved at byudvikle et tidligere industriområde til et helt nyt forretnings-, bolig- og underholdningsområde. Projektet kendes under navnet ''Moscow-City'' eller ''[[Moskvas Internationale Forretningskvarter]]'', {{lang-ru|Moskovskij Mezjdunarodnyj Delovoj Tsentr; MMDT}} og er et byudviklingsprojekt, der kan sammenlignes med [[Ørestad]]. Der er allerede åbnet to metrostationer i området. Når projektet er færdigt, vil det rumme en af de højeste bygninger i verden, [[OKO]]-tårnet, samt [[Federation Tower]], [[Wedding Palace Tower|Wedding Palace]] og den [[nye bygning til Statsdumaen]]. I november 2008 blev byggeriet af Rusland-tårnet dog sat i bero grundet den [[Økonomisk krise i 2008|globale økonomiske krise i 2008]].<ref>[http://news.bbc.co.uk/2/hi/europe/7742538.stm Moskvas superskyskraber sat på hold]</ref>

Der er 4 motorringveje, [[Haveringen]] (1. den inderste ringvej) og derefter den 2. ringvej fra centrum af byen samt den [[Tredje ring|nyeste ringvej]] (den 3. fra centrum af byen) og endelig [[MKAD]] (den 4. ringvej fra centrum), som blev bygget, hvor bygrænsen (kommunegrænsen) før lå. Siden har der været kommunesammenlægninger med områder udenfor den 4. ringvej MKAD.

== Geografi ==
Moskva er beliggende i den europæiske del af Rusland, i gennemsnit 156 meter over havet på bakkerne mellem [[Oka (flod)|Oka]] og [[Volga]] langs Moskvafloden.

Moskvafloden krydser byens område med talrige [[mæander]]e fra sydøst til nordvest med en samlet længde på omkring 80 kilometer. Indenfor bygrænsen er floden mellem 120 og 200 meter bred og krydses af 49 broer. Der er omkring 120 små floder og bække, der flyder til Moskva-floden, men med undtagelse af 14 er de alle flyttet til underjordiske rørsystemer. Den i 1937 færdiggjorte 128 kilometer lange nord-sydgående [[Moskvakanalen]] i den vestlige del af byen giver mulighed for sejlads til [[Ivankovskojereservoiret]] eller Volga.

Byens nuværende grænse blev, med få undtagelser, lagt fast i 1962. Grænsen følger i store træk den 109 kilometer lange ydre ringvej ([[MKAD]]) og omslutter et areal på 1.081&nbsp;km². De grønne områder tegner sig for omkring en tredjedel af byområdet. Dette omfatter omkring 100 parker og over 800 mindre anlæg med omkring 500 damme.

=== Klima ===
[[Fil:ClimateMoscowRussia.PNG|thumb|Gennemsnitlig temperatur (rød) og nedbør (blå) i Moskva]]
Moskva har et fugtigt [[fastlandsklima]] ([[Köppens klimaklassifikation]] ''[[Fugtigt kontinentalklima|Dfb]]'') med varme, fugtige somre og lange, kolde vintre. Typisk høje temperaturer i de varme måneder juli og august er omkring 22 [[Celsius|°C]]. Om vinteren falder temperaturen normalt til ca. -9&nbsp;°C. Den højeste temperatur, der er registreret juli 2010, er 38,2&nbsp;°C.<ref>{{cite web|url=http://www.weather.com/outlook/travel/businesstraveler/wxclimatology/monthly/graph/RSXX0063?from=search |title=Månedlige gennemsnit for Moskva, Rusland |access-date=2006-07-04}}</ref> og den laveste er -42,2&nbsp;°C i januar 1940.
Den månedlige nedbør varierer ikke så meget over året, men der falder dog mere nedbør om sommeren end om vinteren.

== Demografi ==
Ifølge Moskvas Statistiske Service har Moskva {{#property:P1082}}<sup>([[pr. 2016|2016]])</sup><ref name=befolkning>[http://www.gks.ru/free_doc/new_site/population/demo/Popul2016.xls Befolkningsskøn fra 1. januar 2016, og gennemsnittet for 2015] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20160127103545/http://www.gks.ru/free_doc/new_site/population/demo/popul2016.xls |date=27. januar 2016 }}, hentet 13. januar 2017 {{ru sprog}}</ref> indbyggere. Dette tal inkluderer dog kun de personer, der officielt bor i byen, og det vurderes, at der derudover er adskillige millioner [[immigration|immigranter]], [[fremmedarbejder]]e mv., der illegalt opholder sig i byen.

I århundreder har Moskva været den største by i Rusland og/eller Sovjetunionen. Sovjetunionens kollaps og den efterfølgende økonomiske nedtur for mange byer og områder i Rusland har ført til, at forskellen mellem Moskva og de øvrige russiske byer er blevet forøget.

Hele Rusland har de seneste år haft en høj dødelighed og en lav fødselsrate og dermed et faldende fødselstal. Til trods for dette øges Moskvas befolkning pga. et højt antal tilflyttere, mens befolkningstallet i mange andre russiske byer falder. Tilflytterne tiltrækkes bl.a. af Moskvas stærke økonomi. For at regulere tilflytningen har Moskva et internt passystem, der forhindrer ikke-beboere i at opholde sig mere end 90 dage i byen uden at registrere sig.

De 10 største etniske grupper ifølge folketællingen i 2002:

{| border=0 cellpadding=0 cellspacing=0
|- valign=top
| width=33% |
* 84,83% [[russere]] 
* &nbsp;&nbsp;2,44% [[ukrainere]]
* &nbsp;&nbsp;1,60% [[Tatarstan|tatarer]] 
* &nbsp;&nbsp;1,20% [[Armenierne|armeniere]] 
* &nbsp;&nbsp;0,92% [[azeri]]
| width=33% |
* 0,76% [[jøde]]r 
* 0,57% [[hviderussere]] 
* 0,52% [[georgiere]]
* 0,35% [[moldovere]] 
* 0,34% [[tadsjikker]] 
|}

{{-}}
{| class="wikitable" cellspacing="2" cellpadding="2" style="width:100%;"
|colspan=14 align="center"|'''[[Demografi]]sk udvikling af Moskva mellem 1400 og 2016'''
|-
|-align="center"
|'''år'''||'''[[1400]]'''||'''[[1638]]'''||'''[[1710]]'''||'''[[1725]]'''||'''[[1738]]'''||'''[[1775]]'''||'''[[1785]]'''||'''[[1811]]'''||'''[[1813]]'''||'''[[1825]]'''||'''[[1840]]'''||'''[[1856]]'''||'''[[1868]]'''
|-align="center"
|befolkning||40.000||200.000||160.000||145.000||138.400||161.000||188.700||270.200||215.000||241.500||349.100||368.800||416.400
|-align="center"
|'''år'''||'''[[1871]]'''||'''[[1888]]'''||'''[[1897]]'''||'''[[1912]]'''||'''[[1920]]'''||'''[[1926]]'''||'''[[1939]]'''||'''[[1959]]'''||'''[[1979]]'''||'''[[1989]]'''||'''[[2002]]'''||'''[[2010]]'''||'''[[2016]]'''
|-align="center"
|befolkning||601.969||753.459||1.038.600||1.617.157||1.027.300||2.101.200||4.609.200||6.133.100||8.142 200||8.972.300||10.383.000||11.503.501||12.330.126
|}

== Politik ==
Bystyret har den [[udøvende magt]] i Moskva og består af byrådet og [[Borgmestre i Moskva|borgmesteren i Moskva]]. Den sidstnævnte bliver sammen med viceborgmesteren udvalgt efter forslag af statspræsidenten og dernæst valgt af byparlamentet. Den [[lovgivende magt]] ligger hos Moskvas [[Dumaen|duma]]. Disse består af sammenlagt 35 parlamentsmedlemmer, som bl.a. overvåger borgmesteren.

Vælgerne i Moskva, der udgør omkring ti procent af den samlede vælgerskare i Rusland, har generelt stemt på mere liberale eller socialistiske partier ved valgene siden begyndelsen af 1990'erne end resten af landet. En undtagelse fra denne tendens er det overvældende seneste valgresultat på mere end 70 procent for borgmesteren siden 1992 [[Jurij Luzhkov]]. Luzhkov bliver dog trods sin pragmatiske økonomi- og investeringspolitik i retning af Europa ikke betragtet som liberal og vestligstemt. Ved valget til byparlamentet i slutningen af 2005 vandt partiet [[Det Forenede Rusland]] og fik absolut flertal.

Moskva er centrum for al magt i Rusland, og Moskva er sæde for [[Ruslands præsidenter|Ruslands præsident]] og dennes administration, regeringen samt talrige ministerier og agenturer. I centrum af byen ligger [[Kreml]], som huser præsidentpaladset og mange faciliteter for parlamentet. Moskva er som andre hovedstæder hjemsted for fremmede landes [[ambassade]]r og diplomater. Moskva er også udnævnt til føderal by som den ene af kun to byer, hvoraf [[Sankt Petersborg]] er den anden. Da alle føderale enheder i Rusland har to repræsentanter i det føderale råd, repræsenterer de mere end 10 mio. moskovitter kun 1,1 % af rådets stemmer, selv om de udgør 7,3 % af befolkningen.

Som sæde for Ruslands præsident er Moskvas bystyre naturligvis præget af denne koeksistens, men også af konflikter med Kreml og regeringen. Dette har i lang tid været en politisk faktor i hovedstaden. Den latente konflikt bliver forstærket, hvis byoverhovedet får ambitioner med hensyn til ledelsen af staten –&nbsp;eller de taler ham efter munden. De vigtigste aktører i denne konflikt er præsidenten, premierministeren og Moskvas borgmester samt de mange medarbejdere, som de har ansat.

=== Moskvas okruger ===
{{Uddybende|Administrativ inddeling af Moskva}}
Moskva er opdelt i 12 administrative [[okrug]]er, der igen er opdelt i [[rajon]]er eller bymæssige bebyggelser. Byen har ikke en egentlig midtby, men tætte urbane bebyggelser spredt i byen. De vigtigste forretningskvarterer ligger i den ældste, centrale bydel [[Kitaj-gorod]]. Kitaj-gorod er en del af [[Tverskoj rajon]]. Ud over Tverskoj er der forretningskvarterer i [[Arbat rajon|Arbat]] og [[Presnenskij rajon|Presnenskij]] mod øst, hvor det fremtidige [[Moscow-City]] kommer til at ligge. Den [[Centrale administrative okrug]] har som helhed en stor koncentration af forretninger. [[Kreml (Moskva)|Kreml]], Rådhuset og store administrationsbygninger er placeret i Kitaj-gorod i Tverskoj rajon. I den [[Vestlige administrative Okrug]] er [[Moskvas statsuniversitet]], [[Spurvebakkerne]] og [[Mosfilm]]-studierne placeret.

{| class="wikitable"
|- style="vertical-align:top;"
! #
! Administrativ okrug
! Russisk navn
! Indbyggertal<ref name=census2014>Alle befolkningstal er fra 1. januar 2014<br />[http://www.gks.ru/free_doc/doc_2014/bul_dr/mun_obr2014.rar Численность населения Российской Федерации по муниципальным образованиям на 1 января 2014 год] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20140810202114/http://www.gks.ru/free_doc/doc_2014/bul_dr/mun_obr2014.rar |date=10. august 2014 }}, hentet 12. marts 2016 {{ru sprog}}<br />{{lang-da|~ Befolkningen kommuner i Den Russiske Føderation pr 1. januar 2014}}</ref>
! Areal ([[kvadratkilometer|km²]])<ref>Alle arealangivelser er fra er fra 1. juli 2012<br />[http://www.gks.ru/dbscripts/munst/munst45/DBInet.cgi База данных муниципальных образований Росстата: город Москва] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20080412005153/http://www.gks.ru/dbscripts/munst/munst45/DBInet.cgi |date=12. april 2008 }}<br />{{lang-da|~ ''Rosstat'': Data for kommuner: Byen Moskva}}</ref>
! Befolkningstæthed<ref name="tæthed">Befolkningstætheden er beregnet på grundlag af befolkningstallet i 2014 og arealet i 2012</ref><br />Indb./km²
! Moskvas administrative okruger
|-
! 1
| [[Centrale administrative okrug|Centrale<br />administrative okrug]]
| Центральный<br />административный округ
| align="right" | {{formnum|757137}}
| align="right" | {{formnum|66,1755}}
| align="right" | {{formnum|11441}}
| class="unsortable" rowspan="12" | [[Fil:Msk all districts.svg|300px]] 
|-
! 2
| [[Nordlige administrative okrug|Nordlige<br />administrative okrug]] 
| Северный<br />административный округ
| align="right" | {{formnum|1141913}}
| align="right" | {{formnum|113,7260}}
| align="right" | {{formnum|10041}}
|-
! 3
| [[Nordøstlige administrative okrug|Nordøstlige<br />administrative okrug]]
| Северо-Восточный<br />административный округ
| align="right" | {{formnum|1398481}}
| align="right" | {{formnum|101,8830}}
| align="right" | {{formnum|13726}}
|-
! 4
| [[Østlige administrative okrug|Østlige<br />administrative okrug]]
| Восточный<br />административный округ
| align="right" | {{formnum|1489765}}
| align="right" | {{formnum|154,8355}}
| align="right" | {{formnum|9622}}
|-
! 5
| [[Sydøstlige administrative okrug|Sydøstlige<br />administrative okrug]]
| Юго-Восточный<br />административный округ
| align="right" | {{formnum|1352303}}
| align="right" | {{formnum|117,5597}}
| align="right" | {{formnum|11503}}
|-
! 6
| [[Sydlige administrative okrug|Sydlige<br />administrative okrug]]
| Южный<br />административный округ
| align="right" | {{formnum|1754613}}
| align="right" | {{formnum|131,7729}}
| align="right" | {{formnum|13315}}
|-
! 7
| [[Sydvestlige administrative okrug|Sydvestlige<br />administrative okrug]]
| Юго-Западный<br />административный округ
| align="right" | {{formnum|1407331}}
| align="right" | {{formnum|111,3622}}
| align="right" | {{formnum|12637}}
|-
! 8
| [[Vestlige administrative okrug|Vestlige<br />administrative okrug]]
| Западный<br />административный округ
| align="right" | {{formnum|1333813}}
| align="right" | {{formnum|153,0343}}
| align="right" | {{formnum|8716}}
|-
! 9
| [[Nordvestlige administrative okrug|Nordvestlige<br />administrative okrug]]
| Северо-Западный<br />административный округ
| align="right" | {{formnum|973629}}
| align="right" | {{formnum|93,2810}}
| align="right" | {{formnum|10438}}
|-
! 10
| [[Zelenograd administrative okrug|Zelenograd<br />administrative okrug]]
| Зеленоградский<br />административный округ
| align="right" |  {{formnum|229926}}
| align="right" | {{formnum|37,1999}}
| align="right" | {{formnum|6181}}
|-
! 11
| [[Novomoskovskij administrative okrug|Novomoskovskij<br />administrative okrug]]
| Новомосковский<br />административный округ
| align="right" | {{formnum|103365}}
| align="right" | {{formnum|1084,3400}}
| align="right" | {{formnum|95}}
|-
! 12
| [[Troitskij administrative okrug|Troitskij<br />administrative okrug]]
| Троицкий<br />административный округ
| align="right" | {{formnum|165981}}
| align="right" | {{formnum|361,3600}}
| align="right" | {{formnum||459}}
|}

== Kultur ==
=== Museer og gallerier ===
[[Fil:Gmii.jpg|[[Pusjkinmuseet]]|thumb]]
Mange af Moskvas museer og gallerier har samlinger, der kan sammenlignes med de bedste [[vesteuropa|vesteuropæiske]] og [[nordamerika]]nske.

Et af de mest markante museer i Moskva er [[Tretjakovgalleriet]], som blev grundlagt af [[Pavel Tretjakov]], en rig kunstmæcen som donerede en stor privat samling til byen.<ref>Se også: [http://www.tretyakovgallery.ru/english/ Tretyakov galleriets officielle hjemmeside] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20070927110328/http://www.tretyakovgallery.ru/english/ |date=27. september 2007 }} Hentet 2006-07-08.</ref> Nu er Tretjakov galleriet delt i to bygninger, Det gamle Tretjakov og Det nye Tretjakov. Det gamle Tretjakov er det originale galleri i [[Tretjakovskaja]]området på den sydlige bred af Moskvafloden, som huser klassiske russiske malerier,<ref name="trety">{{cite web |url=http://www.tretyakovgallery.ru/english/about.shtml |title=Om Tretyakovgalleriet |access-date=2006-07-10 |publisher=Tretyakovgalleriet |archive-date=27. september 2007 |archive-url=https://web.archive.org/web/20070927110355/http://www.tretyakovgallery.ru/english/about.shtml |url-status=dead }}</ref> berømte arbejder fra før revolutionen fx malerier af [[Ilja Repin]] og tidlige russiske ikoner. Besøgende kan endda se originale ikoner af [[Andrej Rubljov]].<ref name="trety" /> Det nye Tretjakov, skabt i sovjetæraen, består primært af arbejder af sovjetiske kunstnere samt nogle få nutidige kunstnere. De to bygninger har dog et vist overlap omkring kunst fra det tidlige [[20. århundrede]].

Et andet kunstmuseum i Moskva er [[Pusjkinmuseet]], som blev grundlagt bl.a. af [[Marina Tsvetajeva]]s far. Pusjkinmuseet kan sammenlignes med [[Nationalmuseet]] i [[København]] eller [[British Museum]] i [[London]] da det også indeholder et bredt udsnit af genstande fra mange civilisationer. Der er også malerier af fx [[Claude Monet]], [[Paul Cézanne]] og [[Pablo Picasso]].

[[Statens historiske museum]] (Государственный Исторический музей), der ligger mellem [[Den Røde Plads]] og [[Manege-pladsen]], er et museum for den russiske historie.

=== Teatre og andet ===
Moskva er også centrum for udøvende kunst, inklusiv [[ballet]] og film. Der er 93 teatre, 123 biografer og 24 koncerthuse i Moskva.<ref name="mosru-stats">[http://mos.ru/wps/portal/!ut/p/c1/04_SB8K8xLLM9MSSzPy8xBz9CP0os_hASxdTEzN_QwN3b0NzAyNDC2cnS3dTAwMjU6B8pFm8AQ7gaEBAdzjIPtwqDIwg8njM9_PIz03VL8iNMMgycVQEADJVqwg!/dl2/d1/L2dJQSEvUUt3QS9ZQnB3LzZfUTlENTQ2TzEwR0sxNzAyMThDQjlHNTAwMjU!?nID=6_Q9D546O10GK170218CB9G50025&cID=6_Q9D546O10GK170218CB9G50025&rubricId=14066&documentId=102289 mos.ru/wps/portal] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20210220205017/https://www.mos.ru/?nID=6_Q9D546O10GK170218CB9G50025&cID=6_Q9D546O10GK170218CB9G50025&rubricId=14066&documentId=102289 |date=20. februar 2021 }} {{en sprog}} Statistiske informationer om Moskva fra bystyrets officielle hjemmeside, hentet: 2007-12-17</ref>

Blandt Moskvas mange teatre og balletstudioer er [[Bolsjojteatret]], [[Malyi teatret]], [[Vakhtangov teatret]] og [[Moskva kunstnerteater]] blandt de mest kendte. [[Statens centrale koncerthus Rossia]], berømt for ballet og optrædener, har også ofte popstjerner som [[Alla Pugacheva]] til at optræde.<ref>Se også: [http://www.gckz.ru/english/rossia.html www.gckz.ru/english/rossia.html] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20061111223556/http://gckz.ru/english/rossia.html |date=11. november 2006 }} {{en sprog}} Den officielle side for Statens centrale koncerthus Rossia. Hentet 2006-07-17</ref> Det lå tidligere i bygningen, der husede det nu nedrevne [[Hotel Rossiya]], som var det største hotel i Europa.<ref>{{cite news|last=BBC|title=Moscow to pull down eyesore hotel|url=http://news.bbc.co.uk/1/hi/world/europe/3552520.stm|publisher=BBC News|access-date=21. december 2011|date=10. august 2004}}</ref>

=== Arkitektur ===
[[Fil:Shukhov tower shabolovka moscow 02.jpg|thumb|[[Shukhovtårnet]] i Moskva.]]

Moskvas arkitektur er verdensberømt. Moskva er bl.a. kendt for at huse [[Vasilij-katedralen]] med de elegante løgkupler, samt [[Frelseren Kristus-Katedralen]] og [[de syv søstre (Moskva)|de syv søstre]].

I flere hundrede år var byens [[skyline]] domineret af talrige ortodokse kirker. Byens udseende blev dog drastisk ændret under sovjettiden, især på grund af Stalin, som stod i spidsen for en storstilet indsats for at modernisere byen. Han sørgede for brede alléer og veje, nogle af dem med ti kørebaner. I processen blev et stort antal historisk vigtige bygninger dog ødelagt, bl.a. [[Sukharevtårnet]], samt talrige villaer og forretninger der lå langs de store veje og forskellige religiøse bygninger som [[Kazan-katedralen (Moskva)|Kazan-katedralen]] og Frelseren Kristus-Katedralen. I [[1990'erne]] blev begge de sidstnævnte dog genopbygget på trods af kritik af de høje omkostninger og manglen på historisk perspektiv.<ref>[http://doi.org/10.1525/city.1998.10.1.269 http://doi.org]</ref>

Der findes dog fortsat en række bevarede eksempler på zar-tidens arkitektur, deriblandt paladserne [[Ostankino]] og [[Kuskovo]] samt i bydelen [[Uzkoye]].

I de senere år er byadministrationen blev bredt kritiseret for udbredt ødelæggelse af mange historiske bygninger. Så meget som en tredjedel af det historiske Moskva er blevet ødelagt de seneste få år.<ref>[http://www.newstatesman.com/arts-and-culture/2007/11/moscow-russia-buildings www.newstatesman.com] Ødelæggelsen af historiske bygninger i Moskva</ref> Andre historiske bygninger inklusiv ''Moskva Hotel'' (fra 1930) og stormagasinet ''Voyentorg'' (fra 1913) er blevet revet ned og genrejst med et uundgåeligt tab af historie til følge.<ref>[http://www.gif.ru/eng/news/maps-third/ www.gif.ru] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20110719044427/http://www.gif.ru/eng/news/maps-third/ |date=19. juli 2011 }} Specifikke historiske bygninger i Moskva truet af nedrivning</ref>

== Uddannelse ==
Der er 1.696 gymnasier i Moskva samt 91 colleges. Udover disse er der 222 institutioner, der tilbyder højere uddannelse, inklusiv 60 statsuniversiteter<ref name="moskvastyre">{{cite web |url=http://mos.ru/cgi-bin/pbl_web?vid=2&osn_id=0&id_rub=1716&news_unom=51989 |title=СТОЛИЦА РОССИЙСКОЙ ФЕДЕРАЦИИ В ЗЕРКАЛЕ ЦИФР, ФАКТОВ И СОБЫТИЙ |publisher=Moskvas styre |access-date=2006-07-07 |archive-date=26. juli 2007 |archive-url=https://web.archive.org/web/20070726055902/http://www.mos.ru/cgi-bin/pbl_web?vid=2&osn_id=0&id_rub=1716&news_unom=51989 |url-status=dead }}</ref>, heriblandt [[Moskvas statsuniversitet|Lomonosov Moskvas statsuniversitet]], der blev grundlagt i 1755.<ref name="msu-history">{{cite web |url=http://www.msu.ru/en/info/history.html |title=MSU History |publisher=Moskvas statsuniversitet |access-date=2006-07-06}}</ref> Universitetets hovedbygning, der ligger på Vorobyovy Gory ([[Spurvebakkerne]]), er 240 meter høj og var den højeste bygning udenfor USA, da den blev bygget.<ref>{{cite book |title=Is Progress Speeding Up?: Our Multiplying Multitudes of Blessings |url=https://archive.org/details/isprogressspeedi0000temp |last=Templeton |first=John Marks |date=1997-10-01 |id={{ISBN|1-890151-02-5}} |pages=[https://archive.org/details/isprogressspeedi0000temp/page/99 99]}}</ref> Universitetet har ca. 37.000 universitets[[studerende]] plus 10.000 gymnasieelever, som undervises der.

Moskva er det finansielle centrum for Rusland og mange af de tidligere Sovjetrepublikker og har derfor mange store handelsskoler, heriblandt [[Plekhanov Russiske akademi for økonomi]] og [[Statsuniversitet – Højere Økonomiskole]].

Blandt andre vigtige uddannelsesinstitutioner er [[Moskvas statstekniske universitet]], [[Moskvas konservatorium]],<ref>[http://www.mosconsv.ru Den officielle side for Moskvas konservatorium]. Hentet 2006-07-17.</ref>, [[Gerasimov Institut for filmvidenskab|Det filmvidenskabelige institut]], [[Moskva institut for fysik og teknologi]] og [[Moskvas luftfartsinstitut]].

== Økonomi ==
[[Fil:Moskau-GUM-Mai 08.jpg|thumb|[[GUM]]s facade mod den røde plads]]
[[Fil:Moscow International Business Center, Sparrow Hills, Moscow, Russia.jpg|thumb|Moscow-City]]

De primære industrier i Moskva omfatter virksomheder indenfor den [[kemiske industri]], [[metallurgi]], [[mad|fødevarer]], [[tekstil]]er, [[Møbel|møbler]], [[energi]]produktion, [[Computerprogram|softwareudvikling]] og [[maskine]]r.

Pr. 2006 er der 8,47 million moskovitter i arbejdsstyrken. 1,73 million er ansat i staten, 4,42 millioner er ansat i private virksomheder, og 1,99 million er ansat i mindre forretninger. Der er 74.400, der officielt er registrerede som arbejdsløse, hvoraf 34.400 er berettigede til arbejdsløshedsunderstøttelse.<ref name="moskvastyre" />

En stor del af Ruslands finansielle virksomheder er placeret i Moskva, da mange multinationale virksomheder har afdelinger og kontorer i byen. Siden den [[russiske finansielle krise i 1998]] har flere forretningssektorer i Moskva vist eksponentielle vækstrater. Mange nye forretningscentre og kontorbygninger er blevet bygget i de seneste år. Som et resultat er mange tidligere industri- og forskningsfaciliteter blevet ombygget for at blive egnede til kontorbrug.

Selvom den overordnede økonomiske og politiske stabilitet er blevet forbedret i de senere år, er [[kriminalitet]] og [[korruption]] stadig et stort problem, der hindrer forretningsudvikling.

Cherkizovskiy-markedspladsen, kontrolleret af Aserbajdsjanere, er den største markedsplads i Europa med en daglig omsætning på omkring 120 mio. kr. og omkring 10.000 udbydere<ref>{{cite news |url=http://www.newtimes.ru/artical.asp?n=3111&art_id=6991 |last=Aleksandrov |first=Yuri |date=2005-12-11 |title=Новые лимитчики |publisher=New Times |access-date=2006-07-07 |archive-date= 6. november 2007 |archive-url=https://web.archive.org/web/20071106080038/http://www.newtimes.ru/artical.asp?n=3111&art_id=6991 |url-status=dead }}</ref> fra forskellige lande (inklusiv [[Kina]], [[Tyrkiet]], [[Aserbajdsjan]] og [[Indien]]).

I 2011 udnævnte [[Mercer Management Consulting]] Moskva som verdens fjerdedyreste by at bo i for udstationerede medarbejdere.{{kilde mangler|dato=Uge 7, 2012}}
Worldwide Cost of Living Survey fastslår, at Moskva i 2011 kun er nr. 42 i verdensstatistikken over de dyreste byer at leve i.

== Transport ==
=== Transport i byen ===
[[Fil:Moscow-downtownmap.jpg|thumb|Centrale Moskva. De to inderste ringe kan ses. (1988)]]
Moskvas vejsystem er centreret omkring Kreml, sædet for den russiske regering. Fra dette punkt spreder vejene sig nogenlunde lige udad for at mødes med en række cirkulære ringveje, jf. kortet til venstre.

Den første og inderste ring, Bulvarnoye Koltso ([[Boulevardringen]]), blev bygget, hvor der tidligere lå en bymur fra det [[16. århundrede]]. Bymuren omkransede, hvad der tidligere blev kaldt [[Den Hvide By]] (Bely Gorod). Bulvarnoye Koltso er dog teknisk set ikke en ring, da den ikke danner en komplet cirkel, men derimod en hesteskolignende bue, der går fra [[Frelseren Kristus-Katedralen]] til [[Yauzafloden]]. Ydermere skifter Boulevardringen navn flere gange.

Den anden primære ring er Sadovoye Koltso ([[Haveringen]]). Som Boulevardringen følger Haveringen ruten for, hvor der tidligere lå en bymur fra det 16. århundrede.<ref name="golden-ring" /> Den tredje ring, kaldet [[Tredje ring]], blev færdiggjort i [[2003]] som en [[motorvej]]. [[Den fjerde transportring]], endnu en motorvej, er ved at blive bygget. Den yderste ring er [[MKAD|Moskva bil-ringvej]] (ofte kaldet ''MKAD'', fra russisk ''Московская Кольцевая Автомобильная Дорога''), som danner den omtrentlige grænse for byen.

Nogle af de veje, der ligger udenfor byen, fortsætter med at følge det cirkulære mønster, som ses indenfor bygrænsen.

Der er over 2,6 mio. biler i byen dagligt.<ref name="mosru-stats" /> De seneste år er der sket en eksplosion i antallet af biler, hvilket har medført, at trafikpropper og mangel på parkeringspladser er blevet et stort problem.

=== Offentlig lokal transport ===
Den lokale transport inkluderer [[Moskvas metro]] med tolv linjer med 172 stationer, de fleste under jorden. Moskvas metro er et af de travleste metrosystemer i verden og betjener mere end syv millioner passagerer dagligt.<ref name="metro">[http://www.mosmetro.ru/pages/page_0.php?id_page=99 www.mosmetro.ru] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20060714154607/http://www.mosmetro.ru/pages/page_0.php?id_page=99 |date=14. juli 2006 }} {{ru sprog}} Московский метрополитен, hentet:2006-07-04</ref> Siden åbningen af den første linje i 1935 har metroen været kendt for den kunstneriske udsmykning af stationerne. [[Park Pobedy]] ("Sejrsparken"), som blev færdig i [[2003]], er den dybest beliggende metrostation i verden og indeholder også den længste [[rulletrappe]] i Europa. Firmaet, der driver metroen, driver også en [[Moskvas monorail|monoraillinje]].

Da metrostationerne udenfor centrum ligger relativt langt fra hinanden, op imod fire km, er der et omfattende busnetværk fra alle metrostationer, der dækker de omgivende beboelsesområder. Der er også et [[sporvogn]]snetværk.

=== Transport ud af byen ===
Der er tre internationale [[lufthavn]]e, der betjener Moskva. I 2015 var [[Moskva-Sjeremetevo Internationale Lufthavn|Sjeremetevo]] den travleste internationale lufthavn i Moskva-området med 31.280.000 passagerer. [[Moskva-Domodedovo Internationale Lufthavn|Domodedovo]] den næstvigtigste med 30,5 mio. passagerer og [[Moskva-Vnukovo Internationale Lufthavn|Vnukovo]] den mindste af de tre internationale lufthavne med 15,8 mio. passagerer.<ref>vedomosti.ru: [http://www.vedomosti.ru/business/news/2016/01/25/625347-sheremetevo «Шереметьево» стал крупнейшим российским аэропортом], hentet 6. marts 2016 {{ru sprog}}<br />({{lang-da|~ "Sjeremetevo" er blevet den største russiske lufthavn}})</ref>

Lufthavnene ligger mellem 8&nbsp;km og 35&nbsp;km fra [[MKAD]]-ringvejen.

[[Fil:River cruise ships in North River Port 9-jun-2012 02.JPG|thumb|Den nordlige flodterminal]]
Moskvas ni store jernbaneterminaler ({{lang-ru|vokzaly}}) ligger alle tæt på centrum. Den enkelte banegård håndterer tog fra et bestemt område af [[Eurasien]].<ref name="mostimestrain">[https://web.archive.org/web/20010127025500/http://www.themoscowtimes.com/travel/arriving/bytrain.html www.themoscowtimes.com/travel/arriving/bytrain] {{en sprog}} The Moscow Times, At komme til Rusland: Ankomst med tog, hentet 2006-07-03</ref> Der er også mange mindre jernbanestationer i Moskva. Togtransport er det foretrukne rejsemiddel for rejsende russere, da det er relativt billigt. Moskva er også den vestlige endestation for [[Den transsibiriske jernbane]], som strækker sig over næsten 9.300&nbsp;km, til den østlige endestation i [[Vladivostok]] ved [[Stillehavet]].

Moskva har to flodterminaler til passagerer: ([[Sydlige flodterminal]] og [[Nordlige flodterminal]] eller Rechnoy vokzal). Ydermere er der motorbåde, som sejler op og ned ad [[Moskva (flod)|Moskvafloden]] og [[Oka (flod)|Okafloden]], som mest bruges til underholdning. Nordlige flodterminal, bygget i [[1937]], er desuden hovedudgangspunkt for langdistance-flodruterne. Der er også fragthavne, som betjener Moskva.

Udover fly, jernbane og flodtransport har Moskva en busstation for langdistanceruter ([[Moskva Avtovokzal]]).

== Sport ==
Moskva har en række sportsfaciliteter og er hjemsted for 63 [[stadion]]er (udover otte fodbold- og elleve atletikarenaer), hvoraf [[Luzjniki Stadion]] er det største med plads til 84.745 tilskuere, hvilket gør det til det fjerdestørste i Europa (det var vært for [[UEFA Cup]] 1998-99 og [[UEFA Champions League 2007-08]] finalerne). 40 andre sportskomplekser ligger indenfor bygrænsen, inklusiv 24 med kunstig is. Der er ligeledes syv hestevæddeløbsbaner,<ref name="mosru-stats" /> hvoraf [[Moskvas centrale væddeløbsbane]],<ref>[http://www.cmh.ru/ Den officielle side for Moskvas centrale væddeløbsbane]</ref> grundlagt i 1834, er den største.

Moskva var vært for [[Sommer-OL 1980]]. Sejlsportskonkurrencerne blev dog afholdt i [[Tallinn]] i det nuværende [[Estland]]. Moskva bød ligeledes på [[Sommer-OL 2012]], men tabte til [[London]].

[[Fodbold]] er den populæreste sport i Moskva efterfulgt af [[ishockey]].

Nogle af de største fodboldklubber er [[FK Dynamo Moskva|Dynamo Moskva]], [[CSKA Moskva]], [[Lokomotiv Moskva]] og [[Spartak Moskva]], mens de største ishockeyklubber er [[HC CSKA Moskva]] og [[HC Spartak Moskva]].

=== Hooliganisme ===
[[Hooliganisme]] er blevet et alvorligt problem ved sportsarrangementer (først og fremmest fodbold). I [[2002]] blev et dusin irske fodboldfans angrebet ved en kamp mellem Rusland og Irland. En af irerne døde senere af sine kvæstelser. Senere samme år udbrud der optøjer under en kamp mellem Rusland og Japan på [[Pusjkinpladsen]], hvor der blev smadret vinduer og ødelagt og afbrændt biler. Ligeledes blev fire japanske studerende mishandlet, og mere end 100 personer blev såret.<ref>[http://worldcup.espnsoccernet.com/story?id=215446&lang=us worldcup.espnsoccernet.com] Hentet 20. juli 2006</ref>

== Personer fra Moskva ==

* [[Ivan 1. af Moskva]] († 1340), storfyrste
* [[Peter den Store]] († 1725), tzar af Russland
* [[Aleksandr Pusjkin]] († 1837), forfatter
* [[Mikhail Lermontov]] († 1841), digter, maler, forfatter
* [[Fjodor Dostojevskij]] († 1881), forfatter
* [[Konstantin Stanislavskij]] († 1938), instruktør, pædagog, skuespiller
* [[Marina Raskova]] († 1943), sovjetisk pilot
* [[Nikolaj Vavilov]] († 1943), botaniker, genetiker
* [[Vasilij Kandinskij]] († 1944), kunstmaler
* [[Boris Pasternak]] († 1960), forfatter
* [[Vladimir Vysotskij]], digter, sanger († 1980)
* [[Sergej Lavrov]] (1950-), politiker, udenrigsminister

== Venskabsbyer ==
Moskva er venskabsby med følgende byer:
{|class="wikitable"
|- valign="top"
|
* {{flagicon|JOR}} [[Amman]], [[Jordan]]
* {{flagicon|NED}} [[Amsterdam]], [[Nederlandene]]
* {{flagicon|TUR}} [[Ankara]], [[Tyrkiet]]<ref name="Ankara twinnings">{{cite web|url=http://www.ankara-bel.gov.tr/AbbSayfalari/hizmet_birimleri/dis_dairesi_baskanligi/avrupa_gunu_kutlamasi.aspx|archive-url=https://web.archive.org/web/20090114033014/http://www.ankara-bel.gov.tr/AbbSayfalari/hizmet_birimleri/dis_dairesi_baskanligi/avrupa_gunu_kutlamasi.aspx|title=Kardeş Kentleri Listesi ve 5 Mayıs Avrupa Günü Kutlaması ''[via WaybackMachine.com]''|publisher=Ankara Büyükşehir Belediyesi - Tüm Hakları Saklıdır|archive-date=14. januar 2009|access-date=2013-07-21|language=tr|url-status=dead}}</ref>
* {{flagicon|KAZ}} [[Astana]], [[Kasakhstan]]
* {{flagicon|AZE}} [[Baku]], [[Aserbajdsjan]]
* {{flagicon|BIH}} [[Banja Luka]], [[Bosnien-Hercegovina]]<ref name="Banja Luka twinnings">{{cite web|url=http://www.banjaluka.rs.ba/front/category/64/|title=Градови партнери|access-date=2013-08-09|work=Administrative Office of the City of Banja Luka|language=sr|trans-title=City of  of Banja Luka - Partner cities|archive-url=https://web.archive.org/web/20110917132032/http://www.banjaluka.rs.ba/front/category/64/|archive-date=17. september 2011|url-status=dead}}</ref>
* {{flagicon|PRC}} [[Beijing]], [[Kina]]
* {{flagicon|SRB}} [[Beograd]], [[Serbien]]
* {{flagicon|GER}} [[Berlin]], [[Tyskland]]<ref name="Berlin twinnings">{{cite web|url=http://www.berlin.de/rbmskzl/staedteverbindungen/staedtepartnerschaft_ueberblick.en.html|title=Berlin - City Partnerships|access-date=2013-09-17|work=Der Regierende Bürgermeister Berlin|archive-url=https://web.archive.org/web/20130521054019/http://www.berlin.de/rbmskzl/staedteverbindungen/staedtepartnerschaft_ueberblick.en.html|archive-date=21. maj 2013|url-status=live}}</ref>
* {{flagicon|BLR}} [[Brest]], [[Hviderusland]]
* {{flagicon|BEL}} [[Brussels]], [[Belgien]]
* {{flagicon|ROU}} [[Bukarest]], [[Rumænien]]
* {{flagicon|USA}} [[Chicago]], [[United States]]
* {{flagicon|UKR}} [[Donetsk]], [[Ukraine]]
* {{flagicon|BUL}} [[Sofia]], [[Bulgarien]]
* {{flagicon|GER}} [[Düsseldorf]], [[Tyskland]]<ref name="Düsseldorf">{{cite web |url=http://www.amazingdusseldorf.com/community-local/people/twin-towns.html |title=Twin Towns |publisher=www.amazingdusseldorf.com |access-date=2009-10-29 |archive-date=17. oktober 2014 |archive-url=https://web.archive.org/web/20141017104519/http://www.amazingdusseldorf.com/community-local/people/twin-towns.html |url-status=dead }}</ref>
* {{flagicon|MEX}} [[Ensenada]], [[Mexico]]
* {{flagicon|AZE}} [[Gandja]], [[Aserbajdsjan]]<ref name="Azerbaijan twinnings">{{cite web|url=http://www.azerbaijans.com/content_1719_en.html|title=Twin-cities of Azerbaijan|access-date=2013-08-09|work=Azerbaijans.com}}</ref>
* {{flagicon|VIE}} [[Hanoi]], [[Vietnam]]
* {{flagicon|VIE}} [[Ho Chi Minh City]], [[Vietnam]]
||
* {{flagicon|GER}} [[Ingolstadt]], [[Tyskland]]
* {{flagicon|IDN}} [[Jakarta]], [[Indonesien]]
* {{flagicon|LVA}} [[Jelgava]], [[Letland]]
* {{flagicon|UKR}} [[Kharkiv]], [[Ukraine]]
* {{flagicon|RUS}} [[Rostov ved Don]], [[Rusland]]
* {{flagicon|RUS}} [[Kolomna]], [[Rusland]]
* {{flagicon|RUS}} [[Narjan-Mar]], [[Rusland]]
* {{flagicon|POL}} [[Kraków]], [[Polen]]
* {{flagicon|BOL}} [[La Paz]], [[Bolivia]]
* {{flagicon|FRA}} [[Limoges]], [[Frankrig]]
* {{flagicon|SVN}} [[Ljubljana]], [[Slovenien]]<ref name="Ljubljana twinnings">{{cite web|url=http://www.ljubljana.si/si/ljubljana/pobratena-mesta-zdruzenja/|title=Medmestno in mednarodno sodelovanje|access-date=2013-07-27|work=Mestna občina Ljubljana (Ljubljana City)|language=sl|archive-date=26. juni 2013|archive-url=https://web.archive.org/web/20130626075304/http://www.ljubljana.si/si/ljubljana/pobratena-mesta-zdruzenja/|url-status=dead}}</ref>
* {{flagicon|UK}} [[London]], [[United Kingdom]]
* {{flagicon|ESP}} [[Madrid]], [[Spanien]]
* {{flagicon|PHI}} [[Manila]], [[Filippinerne]]<ref name="Manila.Gov">{{cite web|url=http://www.manila.gov.ph/localgovt.htm#sistercities|title=Sister Cities of Manila|publisher=2008–2009 [http://www.manila.gov.ph/ City Government of Manila]|access-date=2009-07-02|archive-date= 6. august 2009|archive-url=https://web.archive.org/web/20090806191943/http://www.manila.gov.ph/localgovt.htm#sistercities|url-status=dead}}</ref>
* {{flagicon|CYP}} [[Nicosia]], [[Cypern]]
* {{flagicon|FRA}} [[Paris]], [[Frankrig]]
* {{flagicon|BUL}} [[Pazardzhik]], [[Bulgarien]]
* {{flagicon|CZE}} [[Prag]], [[Tjekkiet]]<ref name="Prague twinnings">{{cite web|url=http://zahranicnivztahy.praha.eu/jnp/cz/partnerska_mesta/index.html#|title=Partnerská města HMP|access-date=2013-08-05|date=2013-07-18|work=Portál „Zahraniční vztahy“ [Portal "Foreign Affairs"]|language=cs|trans-title=Prague - Twin Cities HMP|archive-url=https://web.archive.org/web/20130625205859/http://zahranicnivztahy.praha.eu/jnp/cz/partnerska_mesta/index.html|archive-date=25. juni 2013|url-status=dead}}</ref>
* {{flagicon|PLE}} [[Ramallah]], [[Palestina]]
* {{flagicon|CRO}} [[Slavonski Brod]], [[Kroatien]]

||
* {{flagicon|IRN}} [[Rasht]], [[Iran]]
* {{flagicon|ISL}} [[Reykjavík]], [[Island]]<ref>[http://www.diplomatrus.com/article.php?id=1071&PHPSESSID=1d432b8ba8416b3494009601b57893a2&l=eng Moscow and Reykjavik sister cities. ] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20090107011545/http://www.diplomatrus.com/article.php?id=1071&PHPSESSID=1d432b8ba8416b3494009601b57893a2&l=eng |date= 7. januar 2009 }}. Retrieved on 2008-03-11</ref>
* {{flagicon|MEX}} [[Reynosa]], [[Mexico]]
* {{flagicon|LVA}} [[Riga]], [[Letland]]
* {{flagicon|BRA}} [[São Paulo]], [[Brasilien]]
* {{flagicon|KOR}} [[Seoul]], [[Syd Korea]]<ref name="Seoul twinnings2">{{cite web|url=http://english.seoul.go.kr/gover/cooper/coo_02sis.html|title=International Cooperation: Sister Cities|access-date=26. januar 2008|work=Seoul Metropolitan Government|publisher=www.seoul.go.kr|archive-url=https://web.archive.org/web/20071210175055/http://english.seoul.go.kr/gover/cooper/coo_02sis.html|archive-date=10. december 2007|url-status=dead}}</ref><ref name="Seoul twinnings">{{cite web|url=http://english.seoul.go.kr/gtk/cg/cityhall.php?pidx=6|title=Seoul -Sister Cities [via WayBackMachine]|access-date=2013-08-23|work=Seoul Metropolitan Government (archived 2012-04-25)|archive-date=25. marts 2012|archive-url=https://web.archive.org/web/20120325052520/http://english.seoul.go.kr/gtk/cg/cityhall.php?pidx=6|url-status=dead}}</ref>
* {{flagicon|EST}} [[Tallinn]], [[Estland]]
* {{flagicon|ISR}} [[Tel Aviv]], [[Israel]]
* {{flagicon|IRN}} [[Tehran]], [[Iran]]
* {{flagicon|ALB}} [[Tirana]], [[Albanien]]<ref name="International relations">{{cite web |url=http://www.tirana.gov.al/common/images/International%20Relations.pdf |title=Twinning Cities: International Relations |access-date=2009-06-23 |work=Municipality of Tirana |publisher=www.tirana.gov.al |format=PDF |archive-date=16. februar 2008 |archive-url=https://web.archive.org/web/20080216035358/http://www.tirana.gov.al/common/images/International%20Relations.pdf |url-status=dead }}</ref><ref>Twinning Cities: International Relations. Municipality of Tirana. www.tirana.gov.al. Retrieved on 2008-01-25.</ref>
* {{flagicon|JPN}} [[Tokyo]], [[Japan]]
* {{flagicon|TUN}} [[Tunis]], [[Tunesien]]<ref name="Tunis">{{cite web|url=http://www.commune-tunis.gov.tn/fr/mairie_cooperation1.htm|title=Cooperation Internationale|publisher=© 2003–2009 City of Tunis Portal|language=fr|access-date=2009-07-31|archive-date= 8. maj 2008|archive-url=https://web.archive.org/web/20080508191341/http://www.commune-tunis.gov.tn/fr/mairie_cooperation1.htm|url-status=bot: unknown}}</ref>
* {{flagicon|MNG}} [[Ulan Bator]], [[Mongoliet]]
* {{flagicon|FRA}} [[Valenciennes]], [[Frankrig]]
* {{flagicon|AUT}} [[Wien]], [[Østrig]]
* {{flagicon|POL}} [[Warszawa]], [[Polen]]<ref name="Warsaw">{{cite web |author= |url=http://um.warszawa.pl/v_syrenka/new/index.php?dzial=aktualnosci&ak_id=3284&kat=11 |archive-url=https://web.archive.org/web/20071011111033/http://um.warszawa.pl/v_syrenka/new/index.php?dzial=aktualnosci&ak_id=3284&kat=11 |archive-date=11. oktober 2007 |title=Miasta partnerskie Warszawy |work=um.warszawa.pl |publisher=Biuro Promocji Miasta |pages= |page= |date=2005-05-04 |access-date=2008-08-29 |url-status=live }}</ref>
* {{flagicon|ARM}} [[Jerevan]], [[Armenien]]
* {{flagicon|LTU}} [[Vilnius]], [[Litauen]]
* {{flagicon|UKR}} [[Kyiv]], [[Ukraine]]
|}

== Se også ==
* [[Russiske byer|Liste over byer i Rusland]]

== Noter ==
{{notelist}}

== Referencer ==
{{reflist|3|refs=

<ref name=Demographia>Demographia World Urban Areas: [http://www.demographia.com/db-worldua.pdf ''13th Annual Edition (2017.04)''], hentet 31. juuli 2017 {{en sprog}}</ref>

}}

== Eksterne henvisninger ==
{{Commonscat|{{#property:P373}}}}
* [http://moscow.ru/en/ International hjemmeside for Moskva] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20121014155947/http://moscow.ru/en/ |date=14. oktober 2012 }} {{en sprog}}

{{helteby}}
{{Hovedstæder i Europa}}
{{Navboks Værtsbyer for Sommer-OL}}
{{autoritetsdata}}
{{lovende}}

[[Kategori:Moskva| ]]

Skabeloner der er brugt på denne side:

Skabelon:- (vis kildekode) (beskyttet)
Skabelon:Artikel eller andet (vis kildekode) (skabelonredaktør-beskyttet)
Skabelon:Autoritetsdata (vis kildekode) (skabelonredaktør-beskyttet)
Skabelon:Catalog lookup link (vis kildekode) (etableret bruger-beskyttet)
Skabelon:Category handler (vis kildekode) (semibeskyttet)
Skabelon:Cite book (vis kildekode) (etableret bruger-beskyttet)
Skabelon:Cite news (vis kildekode) (etableret bruger-beskyttet)
Skabelon:Cite web (vis kildekode) (skabelonredaktør-beskyttet)
Skabelon:Commonscat (vis kildekode) (skabelonredaktør-beskyttet)
Skabelon:Coord (vis kildekode) (skabelonredaktør-beskyttet)
Skabelon:Efn (vis kildekode) (semibeskyttet)
Skabelon:En sprog (vis kildekode) (skabelonredaktør-beskyttet)
Skabelon:Error-small (vis kildekode) (etableret bruger-beskyttet)
Skabelon:Fix (vis kildekode) (etableret bruger-beskyttet)
Skabelon:Flagicon (vis kildekode) (etableret bruger-beskyttet)
Skabelon:Flagicon/core (vis kildekode) (etableret bruger-beskyttet)
Skabelon:Flagland (vis kildekode) (etableret bruger-beskyttet)
Skabelon:Flagland/core (vis kildekode) (etableret bruger-beskyttet)
Skabelon:Formnum (vis kildekode) (etableret bruger-beskyttet)
Skabelon:Genitiv (vis kildekode) (etableret bruger-beskyttet)
Skabelon:Helteby (redigér)
Skabelon:Hlist/styles.css (vis kildekode) (skabelonredaktør-beskyttet)
Skabelon:Hovedstæder i Europa (redigér)
Skabelon:Hør (redigér)
Skabelon:ISBN (vis kildekode) (etableret bruger-beskyttet)
Skabelon:Infoboks by (vis kildekode) (etableret bruger-beskyttet)
Skabelon:Infoboks med filter (vis kildekode) (skabelonredaktør-beskyttet)
Skabelon:Kilde mangler (vis kildekode) (etableret bruger-beskyttet)
Skabelon:Kilde nyheder (vis kildekode) (etableret bruger-beskyttet)
Skabelon:Kortpositioner Centrale føderale distrikt (redigér)
Skabelon:Lande data ALB (redigér)
Skabelon:Lande data ARM (redigér)
Skabelon:Lande data AUT (vis kildekode) (etableret bruger-beskyttet)
Skabelon:Lande data AZE (redigér)
Skabelon:Lande data Albanien (vis kildekode) (semibeskyttet)
Skabelon:Lande data Armenien (vis kildekode) (semibeskyttet)
Skabelon:Lande data Aserbajdsjan (vis kildekode) (semibeskyttet)
Skabelon:Lande data BEL (vis kildekode) (etableret bruger-beskyttet)
Skabelon:Lande data BIH (vis kildekode) (semibeskyttet)
Skabelon:Lande data BLR (vis kildekode) (semibeskyttet)
Skabelon:Lande data BOL (redigér)
Skabelon:Lande data BRA (vis kildekode) (etableret bruger-beskyttet)
Skabelon:Lande data BUL (vis kildekode) (semibeskyttet)
Skabelon:Lande data Belgien (vis kildekode) (etableret bruger-beskyttet)
Skabelon:Lande data Bolivia (redigér)
Skabelon:Lande data Bosnien-Hercegovina (vis kildekode) (semibeskyttet)
Skabelon:Lande data Brasilien (vis kildekode) (etableret bruger-beskyttet)
Skabelon:Lande data Bulgarien (vis kildekode) (semibeskyttet)
Skabelon:Lande data CRO (vis kildekode) (semibeskyttet)
Skabelon:Lande data CYP (vis kildekode) (semibeskyttet)
Skabelon:Lande data CZE (vis kildekode) (etableret bruger-beskyttet)
Skabelon:Lande data Cypern (vis kildekode) (semibeskyttet)
Skabelon:Lande data ESP (vis kildekode) (etableret bruger-beskyttet)
Skabelon:Lande data EST (vis kildekode) (semibeskyttet)
Skabelon:Lande data Estland (vis kildekode) (semibeskyttet)
Skabelon:Lande data FRA (vis kildekode) (etableret bruger-beskyttet)
Skabelon:Lande data Filippinerne (vis kildekode) (semibeskyttet)
Skabelon:Lande data Frankrig (vis kildekode) (etableret bruger-beskyttet)
Skabelon:Lande data GER (vis kildekode) (etableret bruger-beskyttet)
Skabelon:Lande data Holland (vis kildekode) (etableret bruger-beskyttet)
Skabelon:Lande data Hviderusland (vis kildekode) (semibeskyttet)
Skabelon:Lande data IDN (redigér)
Skabelon:Lande data IRN (redigér)
Skabelon:Lande data ISL (vis kildekode) (semibeskyttet)
Skabelon:Lande data ISR (vis kildekode) (semibeskyttet)
Skabelon:Lande data Indonesien (vis kildekode) (semibeskyttet)
Skabelon:Lande data Iran (vis kildekode) (semibeskyttet)
Skabelon:Lande data Island (vis kildekode) (semibeskyttet)
Skabelon:Lande data Israel (vis kildekode) (semibeskyttet)
Skabelon:Lande data JOR (redigér)
Skabelon:Lande data JPN (vis kildekode) (etableret bruger-beskyttet)
Skabelon:Lande data Japan (vis kildekode) (etableret bruger-beskyttet)
Skabelon:Lande data Jordan (redigér)
Skabelon:Lande data KAZ (vis kildekode) (semibeskyttet)
Skabelon:Lande data KOR (vis kildekode) (semibeskyttet)
Skabelon:Lande data Kasakhstan (vis kildekode) (semibeskyttet)
Skabelon:Lande data Kina (vis kildekode) (semibeskyttet)
Skabelon:Lande data Kroatien (vis kildekode) (semibeskyttet)
Skabelon:Lande data LTU (vis kildekode) (semibeskyttet)
Skabelon:Lande data LVA (redigér)
Skabelon:Lande data Letland (vis kildekode) (semibeskyttet)
Skabelon:Lande data Litauen (vis kildekode) (semibeskyttet)
Skabelon:Lande data MEX (vis kildekode) (semibeskyttet)
Skabelon:Lande data MNG (redigér)
Skabelon:Lande data Mexico (vis kildekode) (semibeskyttet)
Skabelon:Lande data Mongoliet (redigér)
Skabelon:Lande data NED (vis kildekode) (etableret bruger-beskyttet)
Skabelon:Lande data PHI (redigér)
Skabelon:Lande data PLE (redigér)
Skabelon:Lande data POL (vis kildekode) (etableret bruger-beskyttet)
Skabelon:Lande data PRC (redigér)
Skabelon:Lande data Palæstina (redigér)
Skabelon:Lande data Polen (vis kildekode) (etableret bruger-beskyttet)
Skabelon:Lande data ROU (vis kildekode) (etableret bruger-beskyttet)
Skabelon:Lande data RUS (vis kildekode) (etableret bruger-beskyttet)
Skabelon:Lande data Rumænien (vis kildekode) (etableret bruger-beskyttet)
Skabelon:Lande data Rusland (vis kildekode) (etableret bruger-beskyttet)
Skabelon:Lande data SRB (vis kildekode) (semibeskyttet)
Skabelon:Lande data SVN (redigér)
Skabelon:Lande data Serbien (vis kildekode) (semibeskyttet)
Skabelon:Lande data Slovenien (vis kildekode) (semibeskyttet)
Skabelon:Lande data Spanien (vis kildekode) (etableret bruger-beskyttet)
Skabelon:Lande data Storbritannien (vis kildekode) (etableret bruger-beskyttet)
Skabelon:Lande data Sydkorea (vis kildekode) (semibeskyttet)
Skabelon:Lande data TUN (vis kildekode) (semibeskyttet)
Skabelon:Lande data TUR (vis kildekode) (semibeskyttet)
Skabelon:Lande data Tjekkiet (vis kildekode) (etableret bruger-beskyttet)
Skabelon:Lande data Tunesien (vis kildekode) (semibeskyttet)
Skabelon:Lande data Tyrkiet (vis kildekode) (semibeskyttet)
Skabelon:Lande data Tyskland (vis kildekode) (etableret bruger-beskyttet)
Skabelon:Lande data UK (vis kildekode) (etableret bruger-beskyttet)
Skabelon:Lande data UKR (vis kildekode) (etableret bruger-beskyttet)
Skabelon:Lande data USA (vis kildekode) (etableret bruger-beskyttet)
Skabelon:Lande data Ukraine (vis kildekode) (etableret bruger-beskyttet)
Skabelon:Lande data VIE (redigér)
Skabelon:Lande data Vietnam (redigér)
Skabelon:Lande data Østrig (vis kildekode) (etableret bruger-beskyttet)
Skabelon:Lang (vis kildekode) (etableret bruger-beskyttet)
Skabelon:Lang-da (vis kildekode) (semibeskyttet)
Skabelon:Lang-ru (vis kildekode) (etableret bruger-beskyttet)
Skabelon:LangWithName (vis kildekode) (etableret bruger-beskyttet)
Skabelon:Lit (vis kildekode) (semibeskyttet)
Skabelon:Location map (vis kildekode) (etableret bruger-beskyttet)
Skabelon:Lovende (vis kildekode) (semibeskyttet)
Skabelon:Main other (vis kildekode) (skabelonredaktør-beskyttet)
Skabelon:Multiparametre (vis kildekode) (etableret bruger-beskyttet)
Skabelon:Navboks (vis kildekode) (skabelonredaktør-beskyttet)
Skabelon:Navboks Værtsbyer for Sommer-OL (redigér)
Skabelon:Notelist (vis kildekode) (semibeskyttet)
Skabelon:Nyt felt (vis kildekode) (skabelonredaktør-beskyttet)
Skabelon:Reflist (vis kildekode) (skabelonredaktør-beskyttet)
Skabelon:Reflist/styles.css (vis kildekode) (skabelonredaktør-beskyttet)
Skabelon:Ru sprog (vis kildekode) (semibeskyttet)
Skabelon:Savnes billede (vis kildekode) (etableret bruger-beskyttet)
Skabelon:Small (vis kildekode) (etableret bruger-beskyttet)
Skabelon:Sprogikon (vis kildekode) (etableret bruger-beskyttet)
Skabelon:Str len (vis kildekode) (etableret bruger-beskyttet)
Skabelon:Topikon (vis kildekode) (semibeskyttet)
Skabelon:Trim (vis kildekode) (etableret bruger-beskyttet)
Skabelon:URL (vis kildekode) (etableret bruger-beskyttet)
Skabelon:Uddybende (vis kildekode) (etableret bruger-beskyttet)
Skabelon:Vis (vis kildekode) (etableret bruger-beskyttet)
Skabelon:WD indbyg1/år/text (vis kildekode) (semibeskyttet)
Skabelon:WD indfødtnavn (redigér)
Skabelon:WD tidszone MSK (redigér)
Skabelon:Webarchive (vis kildekode) (skabelonredaktør-beskyttet)
Skabelon:Wikidata-emne (vis kildekode) (skabelonredaktør-beskyttet)
Skabelon:Wikidata-streng (vis kildekode) (skabelonredaktør-beskyttet)
Skabelon:Wikidata-tal (vis kildekode) (skabelonredaktør-beskyttet)
Skabelon:Wikidata-tekst (vis kildekode) (skabelonredaktør-beskyttet)
Skabelon:Wikidata-tid (vis kildekode) (skabelonredaktør-beskyttet)
Skabelon:Wikidata image (vis kildekode) (skabelonredaktør-beskyttet)
Skabelon:Yesno (vis kildekode) (etableret bruger-beskyttet)
Skabelon:Yesno-no (vis kildekode) (etableret bruger-beskyttet)
Skabelon:Yesno-yes (vis kildekode) (etableret bruger-beskyttet)
Modul:Arg filter (vis kildekode) (skabelonredaktør-beskyttet)
Modul:Arguments (vis kildekode) (skabelonredaktør-beskyttet)
Modul:Autoritetsdata (vis kildekode) (skabelonredaktør-beskyttet)
Modul:Brug Wikidata (vis kildekode) (skabelonredaktør-beskyttet)
Modul:Brug Wikidata/data (vis kildekode) (skabelonredaktør-beskyttet)
Modul:Category handler (vis kildekode) (etableret bruger-beskyttet)
Modul:Category handler/blacklist (vis kildekode) (etableret bruger-beskyttet)
Modul:Category handler/config (vis kildekode) (etableret bruger-beskyttet)
Modul:Category handler/data (vis kildekode) (etableret bruger-beskyttet)
Modul:Category handler/shared (vis kildekode) (etableret bruger-beskyttet)
Modul:Check isxn (vis kildekode) (etableret bruger-beskyttet)
Modul:Citation/CS1 (vis kildekode) (skabelonredaktør-beskyttet)
Modul:Citation/CS1/COinS (vis kildekode) (skabelonredaktør-beskyttet)
Modul:Citation/CS1/Configuration (vis kildekode) (skabelonredaktør-beskyttet)
Modul:Citation/CS1/Date validation (vis kildekode) (skabelonredaktør-beskyttet)
Modul:Citation/CS1/Identifiers (vis kildekode) (skabelonredaktør-beskyttet)
Modul:Citation/CS1/Utilities (vis kildekode) (skabelonredaktør-beskyttet)
Modul:Citation/CS1/Whitelist (vis kildekode) (skabelonredaktør-beskyttet)
Modul:Citation/CS1/styles.css (vis kildekode) (skabelonredaktør-beskyttet)
Modul:Coordinates (vis kildekode) (skabelonredaktør-beskyttet)
Modul:Coordinates/styles.css (vis kildekode) (skabelonredaktør-beskyttet)
Modul:Error (vis kildekode) (etableret bruger-beskyttet)
Modul:Genitiv (vis kildekode) (skabelonredaktør-beskyttet)
Modul:Infoboks (vis kildekode) (skabelonredaktør-beskyttet)
Modul:Infoboks/styles.css (vis kildekode) (skabelonredaktør-beskyttet)
Modul:Location map (vis kildekode) (etableret bruger-beskyttet)
Modul:Math (vis kildekode) (skabelonredaktør-beskyttet)
Modul:Namespace detect/config (vis kildekode) (etableret bruger-beskyttet)
Modul:Namespace detect/data (vis kildekode) (etableret bruger-beskyttet)
Modul:Navbar (vis kildekode) (skabelonredaktør-beskyttet)
Modul:Navbar/configuration (vis kildekode) (skabelonredaktør-beskyttet)
Modul:Navbar/styles.css (vis kildekode) (skabelonredaktør-beskyttet)
Modul:Navboks (vis kildekode) (skabelonredaktør-beskyttet)
Modul:Navboks/configuration (vis kildekode) (skabelonredaktør-beskyttet)
Modul:Navboks/styles.css (vis kildekode) (skabelonredaktør-beskyttet)
Modul:No globals (vis kildekode) (beskyttet)
Modul:String (vis kildekode) (skabelonredaktør-beskyttet)
Modul:StringReplace (vis kildekode) (skabelonredaktør-beskyttet)
Modul:Tjek for ukendte parametre (vis kildekode) (skabelonredaktør-beskyttet)
Modul:Tjek mærket (vis kildekode) (semibeskyttet)
Modul:URL (vis kildekode) (etableret bruger-beskyttet)
Modul:Webarchive (vis kildekode) (skabelonredaktør-beskyttet)
Modul:Yesno (vis kildekode) (skabelonredaktør-beskyttet)

Returnér til Moskva.

Hentet fra "https://da.wikipedia.org/wiki/Moskva"