-er

Fra oldnordisk -ari.

-er

1. Danner substantiver fra verber med betydningen "en der [verb]er".

   en elsker, en springer, en bager

2. Danner nutidsformen af mange verber.

   Jeg hopper så højt!

3. Danner flertal af mange substantiver.

   Ikke kun et batteri, men fem batterier.

4. Betegner hvor folk kommer fra eller bor.

   Han er Berliner.

5. Betegner en persons gruppering.

   2g'er, hf'er

• -ør
• -tor
• -ist

danner nomen agentis

• "-er" i Den Danske Ordbog

Fra latin -are.

-er

1. Suffiks der angiver at et verbum tilhører første gruppe.
2. Suffiks der omdanner et substantiv til et verbum:
   • amarre → amarrer

• IPA:  /e/

• -ir