Spring til indhold

ven

Fra Wiktionary

Dansk

Etymologi

Fra oldnordisk vinr.

Udtale

IPA: (hjælp) /vɛn/, [vɛn]

Substantiv

ven fælleskøn

En person, man ikke er i familie med, og som man godt kan lide at være i selskab med.

Bøjning

Bøjning af „ven“

fælleskøn	Ental		Flertal
fælleskøn	ubestemt	bestemt	ubestemt	bestemt
nominativ, dativ og akkusativ	ven	vennen	venner	vennerne
genitiv	vens	vennens	venners	vennernes

Antonymer

fjende, uven

Beslægtede ord og fraser

veninde, venlig, venlighed, venligsindet, vennekreds, vennelag, venneløs, vennepris, vennesæl, vennetjeneste, venskab, venskabelig, venskabelighed

Oversættelser

person man godt kan lide at være i selskab med

Engelsk: friend ^(en)
Esperanto: amiko ^(eo)
Estisk: sõber ^(et)
Finsk: ystävä ^(fi)
Fransk: ami ^(fr) hankøn
Færøsk: vinur ^(fo) hankøn
Græsk: φίλος ^(el) hankøn
Islandsk: vinur ^(is) hankøn
Italiensk: amico ^(it)
Kinesisk: 朋友 ^(zh) (péngyǒu)
Kurdisk: heval ^(ku)

Limburgsk: vröndj ^(li) hankøn
Luxembourgsk: Frënd ^(lb) hankøn
Nederlandsk: vriend ^(nl) hankøn
Norsk: venn ^(no)
Portugisisk: amigo ^(pt)
Russisk: друг ^(ru)
Spansk: amigo ^(es) hankøn
Svensk: vän ^(sv)
Tysk: Freund ^(de) hankøn
Ungarsk: barát ^(hu)

Kilder

"ven" i Den Danske Ordbog

Tjekkisk

Udtale

Audio
(fil)
IPA: (hjælp) /ˈʋɛn/

Adverbium

ven

(stedsbiord) herud
Pojď ven!
Kom herud!

Sprogbrug

På spørgsmålet hvorhen?

Antonymer

dovnitř

Se også

venku

Kilder

„ven“ i Internetová jazyková příručka

Hentet fra "https://da.wiktionary.org/w/index.php?title=ven&oldid=321338"