pincet
Dansk
Etymologi
Fra fransk pincette ("tang", "pincet"), diminutiv af pince ("klo"), af pincer ("klemme", "knibe").
Substantiv
pincet fælleskøn
- griberedskab med to fjedrende arme
Bøjning
Bøjning af „pincet“
| fælleskøn | Ental | Flertal | ||
|---|---|---|---|---|
| ubestemt | bestemt | ubestemt | bestemt | |
| nominativ, dativ og akkusativ | pincet | pincetten | pincetter | pincetterne |
| genitiv | pincets | pincettens | pincetters | pincetternes |