-
Gør Siri og Diktering bedre og anonymitet
-
Gør Siri og Diktering bedre gør det muligt for Apple at opbevare og få medarbejdere til at gennemgå et udvalg af lydinteraktioner med Siri og Diktering for at hjælpe Apple med at udvikle og forbedre Siri, Diktering og et begrænset antal af andre funktioner til behandling af sprog, f.eks. Oversæt og Stemmekontrol.
Gør Siri og Diktering bedre gør det muligt for Apple at opbevare og få medarbejdere til at gennemgå et udvalg af lydinteraktioner med Siri, Diktering og Oversæt for at hjælpe Apple med at udvikle og forbedre Siri, Diktering og et begrænset antal af andre funktioner til behandling af sprog, f.eks. Oversæt og Stemmekontrol.
-
Siri og Diktering
Hvis du vælger at dele oplysninger med Gør Siri og Diktering bedre, gemmer Apple muligvis lyden fra dine interaktioner med Siri og Diktering. Lyddata, transskriptioner og relaterede anmodningsdata, f.eks. kategorien af den foretagne anmodning, specifikationer for enheden, statistik over ydeevne og omtrentlig lokalitet for din enhed, da anmodningen blev foretaget, bruges muligvis til at udvikle og forbedre Siri, Diktering, Søg og et begrænset antal af andre funktioner til behandling af sprog i Apples produkter og tjenester. Transskriptioner bruges f.eks. muligvis til at finjustere Siri, Søg, Stemmekontrol, Oversæt og modeller til automatisk talegenkendelse. Et udvalg af disse data gennemgås muligvis af evaluatorer, og gennemgang af lyd foretages kun af Apple-medarbejdere.
Din anmodningshistorik, som inkluderer dine lyddata, transkriptioner og relaterede anmodningsdata, knyttes til et vilkårligt, enhedsgenereret id i seks måneder. Efter seks måneder fjernes tilknytningen af din anmodningshistorik til det tilfældige id, og historikken opbevares muligvis i op til to år. Det lille udvalg af anmodninger, der er blevet gennemgået, opbevares muligvis længere end to år uden det tilfældige id med henblik på løbende forbedring af Siri, Diktering, Søg og et begrænset antal af andre funktioner til behandling af sprog.
Din anmodningshistorik bruges ikke til at opbygge en markedsføringsprofil og sælges aldrig til nogen.
Hvis en af dine interaktioner med Siri eller Diktering udvælges til gennemgang, bliver anmodningen og svaret fra Siri analyseret for at fastslå nøjagtigheden og for at forbedre Siri, Diktering, Søg og et begrænset antal af andre funktioner til behandling af sprog i Apples produkter og tjenester. Afhængigt af konteksten af din anmodning vil en evaluator muligvis få adgang til yderligere kontekstuelle data, der er relevante for anmodningen, f.eks. navnene på dine kontakter eller apps, der er installeret på dine enheder, for at bedømme effektiviteten af svaret fra Siri. Det er kun Apple-medarbejdere, som er underlagt tavshedspligt, der kan få adgang til lydinteraktioner med Siri og Diktering. Du kan altid ændre indstillingen af Gør Siri og Diktering bedre. Det gør du ved at gå til Indstillinger > Anonymitet & sikkerhed > Analyse og forbedringer.
Du kan slette interaktioner, der er tilknyttet et vilkårligt id og opbevares i seks måneder eller mindre, ved at gå til Indstillinger > Siri > Historik for Siri og Diktering og trykke på Slet historik for Siri og Diktering.
Du kan slå Siri og Diktering fra ved at gå til Indstillinger > Generelt > Tastatur og trykke for at slå muligheden “Slå Diktering til” fra. Gå derefter til Indstillinger > Siri > Lyt efter, og tryk på Fra. Gå så til Indstillinger > Siri, og tryk for at slå “Tryk på Hjem for Siri” eller “Tryk på sideknappen for Siri” fra. Siri-data, der er tilknyttet det vilkårlige id, bliver slettet, hvis du slår Siri og Diktering fra.
Oversæt
Hvis du vælger at dele oplysninger med Gør Siri og Diktering bedre, bliver din lyd, din indtastede tekst og andre transskriptioner af dine forespørgsler i Oversæt, som er forbundet med tilfældige, roterende enhedsgenererede id’er, muligvis opbevaret og gennemgået af Apple-medarbejdere med henblik på at udvikle og forbedre Siri, Diktering, Oversæt og et begrænset antal af andre funktioner til behandling af sprog i Apples produkter og tjenester.
Dine forespørgsler i Oversæt kan blive opbevaret i op til to år for at hjælpe Apple med at udvikle og forbedre Siri, Diktering, Oversæt og et begrænset antal af andre funktioner til behandling af sprog. Transskriptioner bruges f.eks. muligvis til at finjustere Siri, Søg, Stemmekontrol, Oversæt og modeller til automatisk talegenkendelse. Hvis en af dine interaktioner med Oversæt udvælges til gennemgang, bliver anmodningen om oversættelse og svaret analyseret for at fastslå nøjagtigheden. Det er kun Apple-medarbejdere, som er underlagt streng tavshedspligt, der kan få adgang til din lyd i Oversæt. Det lille udvalg af interaktioner med Oversæt, der er blevet gennemgået, bliver muligvis opbevaret i over to år med henblik på løbende forbedring af Siri, Diktering, Oversæt og et begrænset antal af andre funktioner til behandling af sprog i Apples produkter og tjenester.
Generelt
Den indstilling, du vælger, når du indstiller en iPhone eller iPad, anvendes på alle nye Apple-enheder, der tilsluttes, samt på understøttet HomeKit-tilbehør, der er indstillet vha. den pågældende iPhone eller iPad, hvor Siri er slået til. Du kan ændre dette senere i indstillingerne til hver enkelt enhed.
Hvis du slår Gør Siri og Diktering bedre til, erklærer du dig indforstået med, at Apple, dets datterselskaber og agenter sender, indsamler, vedligeholder, behandler og benytter disse oplysninger med henblik på at levere og forbedre Siri, Diktering, Søg, Oversæt og et begrænset antal af andre funktioner til behandling af sprog i Apples produkter og tjenester som beskrevet ovenfor. Apple vil muligvis behandle og opbevare disse oplysninger hos pålidelige tredjepartsudbydere af tjenester. Oplysninger indsamlet af Apple fra din brug af Siri, Diktering eller Oversæt vil altid blive behandlet i overensstemmelse med Apples anonymitetspolitik, som findes på www.apple.com/dk/privacy.
Udgivelsesdato: 6. november 2024