Øjets indre er opdelt i et mindre forreste afsnit og et større bageste afsnit, adskilt af regnbuehinden, iris. Øjets forreste afsnit afgrænses fortil af hornhinden og bagtil af regnbuehinden, som hæfter sig på senehindens inderside. Herved opstår forkammeret, et væskefyldt hulrum, som er dybest i midten, og som bliver smallere ud mod siderne i den såkaldte kammervinkel, camera anterior. Kammervinklen indeholder et system af porer (trabekelværket), der fungerer som en svamp, som opsuger kammervandet og sender det videre gennem Schlemms kanal og ud i blodkredsløbet.
Regnbuehinden danner et sejl eller en membran i øjet med et cirkulært hul i midten, pupillen, som danner forbindelse mellem det forreste og det bageste kammer. Pupillens størrelse påvirkes af to muskler i regnbuehinden, en cirkulær snøremuskel (musculus sphincter pupillae) og en radiær (musculus dilatator pupillae), der kan udvide pupillen. Pupillens bevægemuskler består af glat muskulatur. Regnbuehinden er sammensat af to lag. Det forreste lag giver øjet farve og mønster ved sin varierede struktur og pigmenteringsgrad, hvorimod det bageste lag består af en sort hinde af pigmentceller, som hindrer lyset i at trænge igennem iris.
Øjets bageste afsnit afgrænses fortil af regnbuehinden og bagtil af senehinden samt øjets indre hinder: årehinden, choroidea, og nethinden, retina. Umiddelbart bag ved pupillen sidder øjenlinsen, lens, en glasklar struktur, som er ophængt i en mængde mikroskopiske barduner (zonulatråde). Øjenlinsen har form af og fungerer som en optisk linse med en styrke på ca. 20 dioptrier i hvile. Hos yngre personer kan øjenlinsen ændre form, hvorved dens brydningskraft kan øges med 10-15 dioptrier i forbindelse med billeddannelsen på nethinden, se også akkommodation. Med alderen mindskes linsens evne til formændring, og hos 60-årige er den oftest næsten forsvundet, se alderssyn. Øjenlinsen består af en kerne, der dannes i fosterlivet, og en omgivende bark, der øges livet igennem. Uden om dette ligger en hinde, linsekapslen, som spiller en vigtig rolle ved operationer for grå stær.
Øjenlinsens ophængningsapparat, zonulatrådene, hæfter sig på øjeæblets inderside bag regnbuehinden i strålelegemet (corpus ciliare). Strålelegemet fungerer ikke blot som anker for zonulatrådene, men kan via en glat muskel (musculus ciliaris) påvirke trådenes spænding og derigennem ændre linsens form. Strålelegemet fungerer også som en kirtel, der danner kammervandet, som fra strålelegemet flyder ud mellem øjenlinsen og regnbuehinden, igennem pupillen og forkammeret, for at blive opsuget af trabekelværket. Forstyrrelser i afløbet kan medføre øjensygdommen grøn stær.
De bageste øjenafsnit fyldes af glaslegemet, corpus vitreum, en gennemsigtig, afrundet, geléagtig struktur. Glaslegemet består af 99% vand samt kollagen og hyaluronsyre.
Årehinden består af blodkar og blodfyldte hulrum, som modtager iltet blod via de blodkar, arteriae ciliares, der i stort tal trænger gennem senehinden. Når blodet efter at have afgivet ilt til vævet atter skal ud af øjet, foregår det via nogle større opsamlingsårer, vortexvenerne (venae vorticosae). Årehindens opbygning afspejler øjets meget høje stofskifte med deraf følgende behov for ilt og næringsstoffer.
Nethinden er øjets inderste, lysopfattende hinde, der som et tapet beklæder det bageste afsnit. Den har en kraftig rødbrun farve, der dog kan variere fra lys gullig hos blonde personer til næsten skifergrå hos afrikanere. Synsnervens udspring i øjet, papilla nervi optici, ses som en næsten cirkulær, hvidgul eller rosa skive bagtil i nethinden. Blodtilførslen sker igennem nethindeåren, arteria centralis retinae, som sammen med synsnerven kommer ind igennem øjets senehinde.
I nethinden breder blodårerne sig ud som grenene i en trækrone. De fineste forgreninger, kapillærer, er usynlige, men efter at have afgivet sin ilt samler blodet sig atter i større blodårer, som til sidst forlader øjet gennem vena centralis retinae. Nethindens gule plet, macula lutea, hvori den skarpeste billeddannelse foregår, er beliggende i nærheden af synsnervepapillen. Den gule farve, som skyldes et særligt farvestof, er ikke synlig under normale omstændigheder.
Nethinden er opbygget af to lag, som opstår tidligt i fosterlivet, ved at øjenblæren, som poser sig frem fra forhjernen, bliver foldet ind i sig selv, på samme måde som en bold uden luft kan trykkes sammen. Den bageste del af blæren danner pigmentepithelet, og den forreste del af blæren bliver til neuroretina inderst i nethinden. Pigmentepithelet består af et enkelt cellelag, som indeholder de pigmentkorn, melanin, der giver nethinden den rødbrune farve. Neuroretina har en meget kompleks opbygning af lysopfattende celler, stave og tappe, og flere typer af nerveceller, der bearbejder og transporterer de elektriske synsimpulser videre gennem synsnerven til hjernen.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.